Mange unge med penge på kontoen er tydeligt påvirket af den ældre generations økonomiske tankegang. Det er forkert – ja, nærmest farligt.
Så døde myten om de ”stakkels førstegangskøbere”, der ikke kan komme ind på boligmarkedet – læs: ejerlejligheder ved Søerne, på Nørrebro eller Frederiksberg.
Førstegangskøberne stod bag halvdelen af alle boligkøb i 2022, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 88.000 købte bolig i 2022. Knap 42.000 af dem købte for første gang.
Herfra skal lyde en varm tak til Danmarks Statistik. Det er rart at få tal på et emne, der er blevet talt op til et reelt problem både af banker, især ejendomsmæglere og endda politikere. I ved: »Der skal være billige boliger til alle.«
I så fald skal politikerne i princippet finansiere nedrivning af eksisterende boliger i det centrale København og bygge nyt. Især det første bliver dyrt med de grundværdier, som Vurderingsstyrelsen har gættet sig til! Og selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre. Det er ren populisme.
Billige boliger er kun realistiske i byer, der ligger endnu længere væk end forstæderne. Og nu kommer vi til det. Der vil de unge ikke bo. De vil ikke gå på kompromis med stand og beliggenhed, når de skal have deres første bolig. Det gjorde min og yngre generationer – vi havde ikke råd til andet.
Jeg siger det igen: Førstegangskøberne har præcist de samme udfordringer nu som før.
Men – og sådan ét er der: Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere er med 35,4 år stort set uændret de seneste 10 år. Det betyder, at mange er betydeligt ældre, da 40 pct. af førstegangskøberne er under 30 år.
De sidste er de klogeste. Forudsætningen for at skabe en formue for almindelige danskere er nemlig et boligkøb. Ja, der skal betales købsomkostninger, ja, der skal betales salgsomkostninger. Men der skal også betales depositum og forudbetales husleje, før man kan flytte ind i en lejebolig.
Og har man en lang tidshorisont, vinder ejerboligen. I stedet for at sætte pengene ind på udlejerens konto, sætter man dem ind på sin egen. I øjeblikket er den toneangivende rente 4 pct. Det betyder, at man ikke afdrager nær så meget på sit lån, som dengang renten var 1 pct. Men man afdrager.
Og med en rente på det aktuelle niveau giver det i høj grad mening at vælge lån med afdrag. Den månedlige ydelse før skat på et lån på 2 mio. kr. er 11.100 kr., hvis det er med afdrag. Uden er ydelsen ca. 8.600 kr. Det er en forskel på 2.500 kr. Og hvad får man for pengene? Jo, man får et afdrag på 3.100 kr.
Over fem år, der bør være minimum for tidshorisonten, når man køber bolig, får man altså afdraget knap 190.000. Afdrag er lig med opsparing, og den får lejere ikke. De får heller ikke del i værdistigninger, der eventuelt måtte være.
Den opsparing sikrer en 30-årig førstegangskøber sig altså på fem år. Hvis vedkommende havde ventet til sin 35-års fødselsdag, ville han eller hun være gået glip af den opsparing og dermed være dårligere stillet til boligkøb nummer to.
Det er vigtigt at huske, at man ikke må lade sig påvirke af pludselige udsving. Der skal tænkes langsigtet, og historien viser, at boligpriserne vil stige. Når man tager højde for inflation, er huspriserne steget over 100 pct. siden 1992.
Jeg har ikke statistisk belæg for det, men mit klare indtryk og personlige erfaring er, at mange unge i dag har betydelige kontante formuer. Den kan bl.a. være opbygget via pengegaver fra nærmeste familie. Og nu kommer vi til den personlige erfaring. De penge har de unge meget svært ved at slippe.
Det kan være ”inspireret” af forældre og svigerforældre, der er bange for, at kontanterne forsvinder sådan lige pludselig. Men det gør de under alle omstændigheder. Inflationen æder vel hvert år 3-4 pct. af den kontante formue. Det betyder – som sædvanlig groft sagt – at man vil kunne bære et tilsvarende prisfald på sin bolig. Igen husk: På langt sigt stiger boligpriserne.
Mange unge med penge på kontoen er tydeligt påvirket af den ældre generations økonomiske tankegang. Det er forkert – ja, nærmest farligt for de unges økonomi. Det er helt i orden at stifte gæld til bolig, når man er ung. Køb af bolig sikrer på lidt længere sigt en opsparing, og de unge kan forvente, at deres lønninger stiger med årene.
Selv lånte vi 100 pct. til køb af vores første bolig – faktisk 105 pct., da ejendomsmægleren mente, at vi skulle have »lidt at lege med!«. Det var dengang og på ingen måde anbefalelsesværdigt.
Ambitionen må være, at gælden skal falde med årene, men først når udgifterne til børnepasning og bil nummer to fader ud. Jo mindre, man skylder, når man er tæt på eller har nået pensionsalderen, desto bedre. Helt gældfri behøver man nu ikke være.
Det er vigtigt at komme ind på boligmarkedet, men det kan betyde, at der skal gås på kompromis især med beliggenheden, men også med kvadratmeterne. Først at komme ind på boligmarkedet som 35-årig er ikke den bedste forretning, for husk også på, at der er betalt husleje i mellemtiden. I de store, attraktive byer taler vi om meget høje huslejer.
Uanset hvad er det positivt, at førstegangskøberne fylder halvdelen af boligmarkedet. Den sejlivede myte om, at de ikke har råd og holder sig væk, må nu være punkteret.
Mange tak Danmarks Statistik. Jeg gi’r et trecifret tal.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Nikkei Editorial
Ali Fathollah-Nejad
Rami G Khouri
visit website
