Også unge bør tjekke deres pensionskonti grundigt. I gennemsnit betaler hver person over 25 år 11.000 kr. i skat af afkast på deres pension.
Det er nu, at 97 pct. af unge, halv- eller helgamle skal betale skat af en gevinst, vi ikke får i hånden.
Vi taler om skatten på vores afkast i pensionerne, den såkaldte PAL-skat på 15,3 pct. I år kommer de fleste ikke til at betale den, da de har haft tab på deres pensioner i 2023. Og det er her, problemet ligger.
Der er mange problemer med den skat, og her vil jeg beskæftige mig med et af de største: fradraget for tab.
Risikoen for at miste det er stort. Jeg ridser lige baggrunden op først. Vi skal alle betale 15,3 pct. af det afkast, vi har haft på vores pensionsdepoter. Får vi tab, gemmes det og modregnes i kommende års gevinster. Så langt så godt.
Men modregningen kan kun ske, hvis depoterne ligger i samme bank eller pensionsselskab. Det betyder, at hvis du har en pension i for eksempel Danske Bank og en i Danica, kan du ikke modregne fra det ene selskab til det andet. Ordninger i forskellige selskaber eller i forskellige policer kan ikke modregnes.
I dette tænkte tilfælde siger vi, at pensionskontoen i banken gav et underskud på 100.000 kr. det ene år. Det tab gemmes. Året efter giver pensionen i Danica en gevinst på 100.000 kr. Men gevinsten kan ikke modregnes en til en. Det betyder, at der skal betales en skat på 15.300 kr. af gevinsten, mens der står et ubrugeligt fradrag på den anden pensionsordning.
Det svarer til, at man skal betale skat af sine renteindtægter i én bank og ikke får fradrag for sine renteudgifter i en anden. Især én gruppe kommer i klemme: De, der er tæt på at skulle hæve pensionen.
Det kan beskrives med dette forenklede eksempel:
En pensionsopsparer får et tab i år, der giver ret til et fradrag på 10.000 kr. Hvis pensionen skal hæves her og nu, går skattemyndighederne fem år tilbage. Hvis den pågældende i disse år har haft en gevinst på 10.000 kr., vil udbetalingen blive på 10.000 kr. ud over selve pensionsdepotet.
Gevinsten er stor nok til at rumme fradraget.
Hvis der i de fem år kun har været gevinster på 5.000 kr., bliver udbetalingen blot 5.000 kr. Dermed er et fradrag for et tilsvarende beløb spildt.
Præcis samme mekanisme gælder aktiesparekontoen. Ophæver man den på et tidspunkt med opsparet tab, vil man miste værdien af det. Eneste alternativ er at vente med at få sin pension udbetalt, og det vil vel for de fleste være en streg i planlægningen.
PAL-skatten er et misfoster af flere årsager – ikke mindst på grund af fradragsfælden.
I disse dage vil flere med pensionsopsparing opleve, at der er trukket et beløb i PAL-skat på en af deres pensionskonti. De får ingen opgørelse fra skattemyndighederne. Skatten opgøres og opkræves af banker og pensionsselskaberne. De beregner også tabsfradraget.
Men vi får ikke besked, når det sker. Kun hvis vi beder om det, får vi en opgørelse, der viser, hvorfor og hvordan skatten er trukket. Vi får heller ikke at vide, hvor stort fradrag vi eventuelt har bygget op.
PAL-skatten har udviklet sig til at være en af statskassens helt store indtægtskilder i de seneste mange år. Det understreges af, at vi de seneste 20 år har betalt knap 600 mia. kr. i skat af vores pensionsafkast.
For 2023 forventer staten at få ca. 9 mia. kr. ind, men det tal vil formentlig blive større, mener analytikerne i Jyske Markets. Det skyldes, at november og december udviklede sig til gyldne måneder med store afkast på både aktier og obligationer.
Også unge bør tjekke deres pensionskonti grundigt. I gennemsnit betaler hver person over 25 år 11.000 kr. i PAL-skat. Det siger sig selv, at udgiften til den skjulte skat stiger, jo tættere vi kommer på pensionsalderen. I dette livsafsnit har vi – håber jeg da – den største opsparing.
Den gennemsnitlige PAL-skat for danskere tæt på pensionsalderen er da også 19.000 kr. om året. Vi taler om rigtig store formuer. Derfor taler vi også om store afkast og store tab. Modregningsreglerne får altså større og større betydning.
Jeg kan være bekymret for, om alle er klar over mekanismerne. Vi får ingen information, medmindre vi selv beder om det, og jo tættere vi kommer på pensionsalderen, desto oftere skal vi have lommeregneren frem.
Fælden er klappet. Det vil jo ikke give mening at hæve pensionen i utide, bare fordi pengene stemmer her og nu. Det udløser en høj strafskat. Vi er magtesløse.
Der har været meget kritik af PAL-skatten, siden den blev indført – bl.a. at den er opfundet. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i, da den er ørkesløs. Staten vil ikke give slip på så stort et skattesponsorat for de pensionsopsparinger, der nærmer sig 4.000 mia. kr. i værdi.
Men det er på tide at få ordningen rusket igennem.
Opkrævningen af skatten er gjort til et mellemværende mellem os og vores bank eller pensionsselskab. Det er ingen kritik af dem, for de gør det, de er blevet bedt om, og er vant til at kræve – mange – penge ind. Et frisk gæt er, at den finansielle sektor er bedre til det end vores sønderskudte skattesektor.
Det er et principielt problem, at skatten trækkes i et lukket system i modsætning til alle andre skatter. Det betyder, at modregningsreglerne i mange tilfælde vil være ubrugelige. For danskere tæt på pensionsalderen kan det give en unødvendig ekstraregning.
Den kunne være undgået.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Nikkei Editorial
Ali Fathollah-Nejad
Rami G Khouri
visit website
