Balancen mellem udbud og salg er tippet på boligmarkedet. Over halvdelen af boligsælgerne har måttet sætte prisen ned.
Økonomerne sætter alt på rødt, og det har de gjort længe. Beskrivelsen af boligmarkedet og dets fremtid har udviklet sig til ren meningsroulette.
Kort fortalt har boligmarkedet det godt, og efter et helt forståeligt dyk for ejerlejlighederne først på året, vil de og andre boligformer stige i pris i løbet af i år, senest næste år. Sådan er konsensus i Excel-kredse.
Og så kommer spillet på rouletten. Det hele afhænger af, at økonomien ikke går tilbage eller kollapser. Det er altså en sund samfundsøkonomi, der er forudsætningen. Den lader vi stå et øjeblik.
Argumentet svarer til, at fodboldlandsholdet vinder verdensmesterskaberne i fodbold, hvis ingen danske spillere bliver skadet de næste mange år, og en stor del af spillerne på de andre landshold får langvarige skader.
Ingen aner, hvordan økonomien vil udvikle sig i en verden med krig, Trump-trussel og rentekarrusel, og jeg ser klare lighedstegn med argumentationen op til finanskrisen. En krise af den karakter ligger ikke lige for. Det skyldes, at vi danskere har over 1.000 mia. kr. stående i bankerne.
Efter en længere periode med stigende renter og højere forbrugs- og energipriser er der god anledning til at tjekke kropstemperaturen på boligmarkedet. Den ligger omkring 37, er den Excel-skabte konsensus. Men for ca. 6.000 boligejere har temperaturen rundet 38 grader.
Så mange har haft deres bolig til salg i over et år, og de er derfor bundet økonomisk til samme plet. Rustpletterne pibler så småt frem på det ellers teflonbelagte sommerhusmarked. Over 13 pct. af sommerhusene har haft et til salg-skilt stående i 12 lange måneder eller endnu længere.
Noget har mange boligejere gjort for at komme ud af dødvandet. Ifølge Boligsiden.dk 27.000 har sælgere af boliger måttet sætte prisen ned, og de har ikke fundet en køber endnu. Det er mere end halvdelen af det samlede udbud. Den rabat, de må give, bliver højere og højere.
Eksempelvis slap en sommerhussælger med at give en rabat på 136 kr. per kvm i maj 2021. I dag er rabatten næsten ni gange så høj – lidt over 1.100 kr.
En anden og helt afgørende detalje er renten. Den 30-årige har været oppe i 5, nu er den 4 pct. Dette fald er bestemt ikke ubetydeligt, og det kunne se ud, som om det har haft en gunstig effekt på markedet. Men det er ikke nogen konstant. Hos Nordea forventer man, at den ”naturlige” rente vil ligge på 5 pct. de kommende mange år.
Det siger sig selv, at renten er afgørende for boligmarkedet, og det er værd at huske på, at den er udgangspunktet for, hvor meget man kan blive godkendt til at købe for. Rentebevægelser virker med et- til toårig forsinkelse, så den fulde effekt af rentestigningerne er ikke slået igennem endnu – ikke engang i de dyreste områder i og omkring København.
Helt aktuelle tal viser, at balancen mellem udbud og salg er tippet. Udbuddet er noget større end salget. Der er tale om ugetal, som skal tages med forbehold, men udviklingen er faktisk markant. Til salg-skiltene fylder efterhånden mere end ukrudtet foran liguster- og bøgehækkene – og som noget nyt er det i de større byer.
Vi kender allesammen det tåbelige udtryk ”Udkantsdanmark”, der dækker over områder mange kilometer fra lattecaféerne, Hugo Boss-butikkerne og veganerspisestederne.
I de seneste udbudstal stikker de slet ikke ud. Det gør til gengæld store provinsbyer, der med tidsånden i nakken burde være attraktive at bo i. I Aarhus er udbuddet således steget med 32 pct. på blot et år. Horsens og Odder er topscorere med en udbudsstigning på 40 pct. i samme periode.
Det er da en slat, som vi siger i Jylland.
Er der grund til panik? Nej – men der er grund til bekymring. De større byer er trækheste, og hvis de ikke kan trække, mister hele boligmarkedet farten. Det er måske det, der allerede er ved at ske.
Når udbuddet stiger mere end salget, er priserne nødt til at falde, ellers kan sælgere og købere ikke enes om en købsaftale. De seneste tal viser, at det ikke kun er København, der kan blive ramt – her falder udbuddet i øvrigt – men i høj grad resten af landet.
Mange vil opleve, at de lønforhøjelser, de har fået i forbindelse med overenskomsterne, ædes op af højere boligrenter. Og så er de lige vidt, når de står foran køledisken i supermarkedet eller overvejer, om der skal økologiske varer i kurven eller konventionelle.
Det vil de færreste have lyst til, så lønforhøjelserne er ikke nogen som helst garanti, for at boligmarkedet blomstrer op. Priserne skal ned.
Om der kommer en recession, eller den er ”aflyst”, som stort set alle økonomer beskriver det, ved ingen. Og det var ingen. Den globale udvikling kan ikke lægges ind i et Excel-ark og give et endeligt facit. Det er logik for almindelige mennesker i hvert fald. Og ville boligmarkedet egentlig ikke have godt af en recession?
Sat på spidsen: jo. For en økonomisk nedtur vil presse renterne nedad, og det kan i den grad booste markedet. Men lad os håbe, at det ikke sker. En recession giver også større arbejdsløshed og flere konkurser. Om vi får en, ved ingen. Som altid skal vi ikke købe bolig på baggrund af forventninger om rente- eller økonomisk udvikling.
En bolig skal købes, når den er nødvendig, og når man har råd. Sværere er det ikke.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Nikkei Editorial
Ali Fathollah-Nejad
Rami G Khouri
visit website
