At betale så lidt i skat og få så stort fradrag som muligt giver mening. Men skattespekulationen har taget overhånd på det værst tænkelige sted.
Det kogende, knalddyre københavnske boligmarked.
På kun to måneder er der sat 37 pct. flere ejerlejligheder til salg i København. Til sammenligning er udbuddet steget med ca. 10 pct. i Aarhus, Odense og Aalborg.
Samme tendens gælder for de dyre parcelhuse i og omkring København.
Og salget - hvad med det? I forhold til sidste år er salget af ejerlejligheder steget med 70-80 pct. hos ejendomsmæglerne. Langt hovedparten af fremgangen stammer fra de seneste måneders powershopping.
»Eksplosivt« er det ord, Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann bruger om det københavnske ejerlejlighedsmarked. Det er drevet af skattetænkning, og vi repeterer lige:
Køber man inden 1. januar 2024, kommer man til at betale skat efter de gamle regler. Den skat vil i de store byer - især i København - være langt lavere end skatten efter de nye regler.
Derfor har både købere og sælgere en klar interesse i at få underskrevet en slutseddel inden nytår. Kære købere - husk nu, der er kun én vinder, og det er sælgerne.
På Frederiksberg og i København behøver man ikke at have boet i sin ejerlejlighed i ret mange år, før man kan tage nogle millioner med i bunden af flyttekassen.
Mange er blevet millionærer blot ved at bo i den rette lejlighed. De får pludselig adgang til en levende bankrådgiver, fairtrade-kaffe og designerstole, når privatøkonomien skal under behandling.
Og her skal potentielle købere tage en puster: I løber en meget stor risiko ved at lade jer rive med. Efter nytår vil priserne som konsekvens af de højere skatter falde. Det kan ikke undgås. Prognoserne, der kun kan være usikre, går fra 5 til 10 pct.
Efter de nye udbudstal taler Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen om »mærkbare prisfald.« Han og andre mener, at priserne vil sætte sig, jo tættere vi kommer på champagnen og nytårsraketterne.
Selvfølgelig falder priserne. I København holdes priserne i høj grad oppe af, at de mest vellønnede bor der. De kan på grund af deres høje lønninger let blive kreditgodkendt til drømmeboligen. Mange af dem har også penge med fra et salg af en anden bolig.
Men hvad nu hvis den ene bliver arbejdsløs? Eller begge? Fyringssæsonen er tyvstartet, og usikkerheden omkring økonomien er taget til. Man må gå ud fra, at de glade købere har indregnet fyringsrisiko og midlertidig arbejdsløshed i deres budget, eller?
Værst er det forventede prisfald. Vi siger, at et par køber en lækker lejlighed i en fodgængerovergangs afstand fra søerne for 10 mio. kr. De har kunnet lægge 2 mio. kr. i udbetaling. De resterende 8 mio. kr. betales med et realkreditlån.
Næste år falder prisen 5 pct. til 9,5 mio. kr. Hvis lejligheden skal sælges efter kort ejertid, kan det blive dyrt. I så fald kan den kun belånes for 7,6 mio. kr. Dermed mangler der groft sagt 400.000 kr. til at indfri det gamle lån, og de penge skal enten hentes i opsparingen eller som et forbrugslån.
Hvis priserne falder 10 pct., vil der komme til at mangle 800.000 kr.
Hvorfor vil priserne falde? Det vil de, fordi den høje boligskat æder så meget af de månedlige rådighedsbeløb, at afstanden til drømmeboligen tæt på søerne øges med endda nogle fodgængerovergange, sidegader og trafiklys.
Tænk boligbehov, ikke boligskat for dælen! Samme princip gælder med pensionsopsparingen. I mange år har vores adfærd været påvirket af fradragsmulighederne.
Nu er nye skatteregler - forhåbentlig - på vej. Regeringen har ihvertfald flertal for at sænke topskatten fra 15 til 7,5 pct. for indtægter op til 750.000 kr.
Det er kun glædeligt, men da man kan fratrække indbetalinger til ratepensioner og livrenter i topskatten, bliver fradragsværdien altså mindre.
Vi ved ikke endnu, om disse lettelser bliver gennemført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år. Sker det, vil mange formentlig blive fristet til at fylde helt op til de 750.000 kr.
Fristelsen vil være endnu større, hvis de nye skatteregler først får effekt 1. januar næste år.
Men: Tænk pensionsbehov ikke pensionsfradrag.
Det gælder især jer med mellemindkomster og dermed mellemstore pensioner. I risikerer, at en ganske beskeden ekstra indbetaling, uden at det er nødvendigt, helt eller delvist sender folkepensionens tillægsbeløb fra jeres lommer til statens sultne kasse.
For mange vil det være en langt bedre idé at skubbe pengene over i den såkaldte aldersopsparing. Hvis vi har maksimalt syv år til folkepensionen, kan vi indbetale 56.900 kr. om året (2023-tal). Yngre kan kun indbetale 8.800 kr. årligt.
Og så kommer vi til det. Der er ikke noget fradrag for indbetalinger. Til gengæld er udbetalingerne skattefrie, og beskatningen af afkast er med 15,3 pct. lavere end, hvis pengene var investeret for frie midler.
Udbetalingerne bliver ikke modregnet i folkepensionstillægget i modsætning til ratepension og livsvarig alderspension.
Her er pensionstænkning bedre end skattetænkning.
Fradragsjagten herhjemme fylder mere end bukke- og andejagten, og husk: Risikoen for at skyde sig selv i foden er mindst lige så stor.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Nikkei Editorial
Ali Fathollah-Nejad
Rami G Khouri
visit website
