Mange i den mellemøstlige diaspora er ikke integreret i det danske demokrati, men benytter sig af trusler, chikane, hagekors og – i ekstreme tilfælde – af terror.

Hamas-angrebet den 7. oktober var ikke kun et skarpt hjørne for Israel, men også for os. Torsdagens politiaktion forpurrede formentlig en terroraktion imod jødiske medborgere, læg dertil de seneste ugers andre anti-demokratiske aktioner: Hagekors på vægge. Chikane mod jødiske børn. Trusler mod folketingsmedlemmer … Mange i den mellemøstlige diaspora er ikke integreret i det danske demokrati. Hvis vi troede, at integration blot handler om uddannelse og arbejde, må vi tro om igen.

Problemet er ikke, at de er solidariske med Gaza og Palæstina. Mange danskere støtter Israels ret til at forsvare sig, men er også forfærdede over de civile tab i Gaza – selv er jeg stærkt kritisk over for Netanyahus bosættelsespolitik på Vestbredden. Nej, problemet er, at dele af indvandrermiljøet ikke respekterer de fundamentale spilleregler, der håndterer den slags i et demokrati.

JP berettede for nylig, hvordan jødiske børn i 4. og 6. klasse blev chikaneret på en folkeskole i København. Andre eksempler har været fremme. Jeg har selv hørt to socialdemokratiske folketingsmedlemmer uafhængig af hinanden berette om dødstrusler og trusler mod deres børn. Truslerne kom fra folk i indvandrermiljøet. Der råbes »jihad« i gaderne, når parallelsamfund mobiliserer, ofte arm i arm med den yderste venstrefløj. Selv i en by som Holbæk har vi set 300 – hovedsageligt indvandrere – marchere og råbe »down, down, Israel«. Mange kom ved mobilisering i to udsatte boligområder, der til tider er på den forkætrede liste over parallelsamfund. Hér levede listen kun al for godt op til sit navn.

Da jeg for 13 år siden begyndte på denne plads, præsenterede Flemming Rose mig som »en venstreorienteret fritænker«, der »som en af de første på venstrefløjen (tog) bladet fra munden i indvandrerdebatten«. Det er rigtigt. I årtier boede jeg i alment boligbyggeri på Nørrebro, hvor min datter gik i den lokale folkeskole.

Jeg har mødt masser af søde indvandrere og indvandrerbørn, men det stod klart for mig, at hvis der kom for mange, ville Danmark stå over for en uoverkommelig opgave. Hvorfor, det leverer Sverige i disse år bevis på. Det var ikke let at rejse debatten. Det handlede om »menneskesyn«, sagde man, underforstået: Vi var dårligere mennesker end tilhængerne af masseindvandring. Men pø om pø skiftede det. Efter Venstres og DF’s valgsejr i 2001 blev der strammet op, det blev samtidig mere legitimt at tale om problemerne.

Siden fulgte symbolpolitikkens år, løsninger blev erstattet af Støjbergs smykkelov og lagkager. Heldigvis kom en ny generation til i Socialdemokratiet. For Tesfaye, Dybvad og Frederiksen er stram indvandringspolitik ikke taktik, men nødvendigt forsvar for velfærdsstaten. Samfundskontrakten kan ikke holde til store indvandrergrupper på overførselsindkomst eller betydelige grupper med udemokratiske værdier.

Trods 25 års stramninger har vi stadig store integrationsproblemer – vi taler bare ikke om det. At terrortruslen i Danmark bunder i anti-demokratiske dele af vores eget indvandrermiljø, bliver næppe den store historie. En mondæn anti-racisme har – ligesom MeToo – bredt sig fra den angelsaksiske verden og bemægtiget sig journalister og redaktører. Aften efter aften render TV Avisen i halen på de anti-israelske demonstrationer, mens trusler mod danske jøder forties ligesom trusler mod vores folkevalgte. Black Lives Matter – gør jødiske?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

QOSHE - Hamas-terror viser dansk integrations ulidelige lethed - Lars Olsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Hamas-terror viser dansk integrations ulidelige lethed

5 31
18.12.2023

Mange i den mellemøstlige diaspora er ikke integreret i det danske demokrati, men benytter sig af trusler, chikane, hagekors og – i ekstreme tilfælde – af terror.

Hamas-angrebet den 7. oktober var ikke kun et skarpt hjørne for Israel, men også for os. Torsdagens politiaktion forpurrede formentlig en terroraktion imod jødiske medborgere, læg dertil de seneste ugers andre anti-demokratiske aktioner: Hagekors på vægge. Chikane mod jødiske børn. Trusler mod folketingsmedlemmer … Mange i den mellemøstlige diaspora er ikke integreret i det danske demokrati. Hvis vi troede, at integration blot handler om uddannelse og arbejde, må vi tro om igen.

Problemet er ikke, at de er solidariske med Gaza og Palæstina. Mange danskere støtter Israels ret til at forsvare sig, men er også forfærdede over de civile tab i Gaza – selv er jeg stærkt kritisk over for Netanyahus bosættelsespolitik på Vestbredden. Nej, problemet er, at dele af........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play