Al den snak om mental overbebyrdede kvinder handler oftest mest af alt om kvindens eget behov for selvrealisering og et perfekt billede af sig selv. Tag jer dog sammen!
Jeg gik ned ad Friedrichstraße i Berlin og foran Kulturkaufhaus Dussmann, der bugner med verdenslitteratur, hvori man kan glemme sig selv og sin egen selvoptagethed, blev jeg standset af en journalist. Det var den 7. marts – dagen før Frauentag, der siden 2019 i Berlin og Mecklenburg-Vorpommern er officiel helligdag, hvor alle forretninger uden undtagelse har lukket. Eftersom flere kristne helligdage er afskaffet som fridage, manglede de to forbundslande helligdage, og hvad er mere nærliggende i ligestillingens hellige navn end at helliggøre Frauentag?
Nuvel. I anledning af Frauentag ville journalisten vide, hvad jeg mente om ”the mental load” – det, man kalder ”den nye kvindesygdom”. Jeg svarede noget i retning af, at jeg som kvinde skammer mig over, at man ikke bruger Frauentag som en mulighed for offentligt at støtte de muslimske kvinders modige frihedskamp rundtomkring i verden og inden for Tysklands egne grænser, men i stedet er hysterisk optaget af sig selv.
For det er dét, den såkaldte ”mental load” handler om: Kvinder, der er ved at gå i krampe af selvoptagethed, ligger under for den sygelige perfekthedskultur og er tynget af mentale to do-lister – som den aktuelle artikelserie i nærværende avis ”Det usynlige arbejde” er et klokkeklart vidnesbyrd om. Her fortæller ressourcestærke, velplejede kvinder med lækkert tøj, lakerede negle og influencerkanaler om, hvor utrolig hårdt det er at organisere og koordinere familie- og hjemmearbejde, købe gave til børnefødselsdagen, planlægge egen børnefødselsdag, sørge for nye vinterstøvler, holde orden i skiftekassen i børnehaven, være ansvarlig for hente/bringe-logistik og organisere legeaftaler.
Alene dét, at et familieliv kan betegnes som et projekt, og kvinden helt uden anfægtelser kan omtale sig selv som familiens projektleder, vidner om, at noget er gået ravruskende galt i vores forståelse af familien. Familiens liv, der skulle være samfundets mindste enhed og vigtigste byggesten – og det enkelte menneskes anker i livet og verden – er blevet et selvrealiseringsprojekt, hvor manden nu bugseres ud på et sidespor, fordi han ikke forstår, at livet med småbørn, indkøb og gulvvask skal leves perfekt.
Bemærk lige: Ingen af kvindernes mænd omtales som uformående i husholdningen. Og læg lige mærke til en anden ting: De kvinder, der klager over mental load, er sjovt nok ikke den gennemsnitlige hårdtarbejdende lønmodtager fra arbejderklassen eller den enlige mor, der hver dag knokler rundt både ude og i hjemmet for at få enderne til at nå sammen. Nej, mental load er et fænomen for de kvinder, der går og dimser rundt, har tid og overskud til at blive ramt af det – ganske enkelt fordi det handler om selvrealisering i allerhøjeste potens. For som influencer Nanna Liljekvist selv fortæller, så skal det meste i den lille lejlighed i Hvidovre, hvor familien bor med deres to drenge, være »perfekt«.
En anden dame fra influencerindustrien, Christina Sander, beretter, hvordan hun sad i sengen og ammede, mens hun på telefonen googlede sig til svar på alt fra konsistensen på babyafføring til bekymringen for, hvordan barnet får en tryg tilknytning til mor. Ja, en begyndelse kunne da være at skylle telefonen ud i lokummet, fjerne skærmen mellem mor og barn, sænke skuldrene, brænde ekspertbøgerne (jeg har aldrig læst én eneste, og det går endda) og bruge sin sunde fornuft. Og endelig underholder Christina Sander med den børnefødselsdag, hvor hun ikke ville overlade indkøb til hjemmelavede hotdogs til sin mand, for der skulle serveres luksushotdogs med hjemmesyltede rødløg, kvalitetspølser og ærteskud. Næppe for ungernes skyld, men for hendes egen selvforståelses skyld.
Men selvfølgelig giver eksperter kvinderne medhold, og de traditionelle kønsroller får skylden for den overloadede mentale tilstand, som bl.a. sociolog Maria Ørskov Akselvoll siger til Jyllands-Posten. De gamle kønsroller betyder, at der stadig forventes mere af mødre end af fædre, og at det er blevet »vigtigere for os, at andre ser os som gode forældre«. Og tilføjer de gyldne ord:
»Kvinder bliver stadig dømt hårdere, og det er forbundet med skam at blive dømt. Hvis der er én ting, vi mennesker vil gøre alt for at undgå, er det at føle skam. Derfor er der meget mere på spil for moren.« Læs det lige igen: Vigtigst er ikke børnene og familiens liv – vigtigst er det, hvordan du tager dig ud i andres øjne. Din egen forfængelighed, kvinde, er blevet tilværelsens grund. Det er sammenligningens forbandelse – og det er simpelthen at give efter for syndens kræfter, urkræfterne i os.
Men det er, som om tidens klynkende kvinder slet ikke har gennemskuet deres egne narcissistiske træk, og det er uskønt og pinagtigt at være vidne til, hvordan den mindste lille rørelse i sjælens liv og hverdagen gøres til en sag – et såkaldt strukturelt ligestillingsproblem. I dagens Danmark forventes der ikke mere af mødre end af fædre – der forventes noget andet, fordi kvinder og mænd er forskellige. Vi har ikke den sammen psyke, ikke samme evner. Men man kunne forvente af de mental load-kvinder, at de skammer sig lidt over deres store selvfortabelse. Og så bare tager sig lidt sammen.
De der mental load-kvinder burde skamme sig
7
14
05.04.2024
Al den snak om mental overbebyrdede kvinder handler oftest mest af alt om kvindens eget behov for selvrealisering og et perfekt billede af sig selv. Tag jer dog sammen!
Jeg gik ned ad Friedrichstraße i Berlin og foran Kulturkaufhaus Dussmann, der bugner med verdenslitteratur, hvori man kan glemme sig selv og sin egen selvoptagethed, blev jeg standset af en journalist. Det var den 7. marts – dagen før Frauentag, der siden 2019 i Berlin og Mecklenburg-Vorpommern er officiel helligdag, hvor alle forretninger uden undtagelse har lukket. Eftersom flere kristne helligdage er afskaffet som fridage, manglede de to forbundslande helligdage, og hvad er mere nærliggende i ligestillingens hellige navn end at helliggøre Frauentag?
Nuvel. I anledning af Frauentag ville journalisten vide, hvad jeg mente om ”the mental load” – det, man kalder ”den nye kvindesygdom”. Jeg svarede noget i retning af, at jeg som kvinde skammer mig over, at man ikke bruger Frauentag som en mulighed for offentligt at støtte de muslimske kvinders modige frihedskamp rundtomkring i verden og inden for Tysklands egne grænser, men i stedet er hysterisk optaget af sig selv.
For det er dét, den såkaldte ”mental load” handler om: Kvinder, der er ved at gå i krampe af selvoptagethed, ligger under for den sygelige perfekthedskultur og er tynget af mentale........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
