Koranloven støtter islamistiske regimer. Er den en moderat opfindelse?

Nu er det så slut med at klippe juleengle med konfirmanderne eller sine egne børn for den sags skyld af gamle lasede bibler købt i genbrugsbutikker. Klimavenligt var det, og smukt så det ellers ud.

Kjolen klippet af juleevangeliet med engleordene til hyrderne »frygt ikke«, der lød hen over skørtet og ind i verdens julenat. Vingerne båret af Kærlighedens Højsang: »Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind …« Lidt guldglimmer om hovedet, og så er englen flyvefærdige.

Med vedtagelsen af den nye Koranlov er den slags bæredygtig julepynt principielt strafbart. Jeg ved ikke, om man slipper med en bøde, eller man skal ruske tremmer i et par år. Men mon ikke bemærkningen om, at man heller ikke må klippe i de hellige skrifter, er et forsøg på at forhindre kreative sjæle og kunstnere i at ytre kritik af islam – som eksiliraneren Firoozeh Bazrafkan, der i sommer rev Koranen i strimler på et rivejern.

Hun udførte sin kunstperformance foran den iranske ambassade – det oprindelige hjemlands regime, hun er flygtet fra – dét og andre islamistiske regimer, som vores regering nu har vedtaget, at Danmark skal bøje sig for med 94 stemmer imod oppositionens 77.

Med korslagte arme, et smil på læben, hovedet i telefonen eller slet ikke til stede lod regeringspartierne oppositionen holde endeløse flammende indlæg fra Folketingets talerstol mod Koranloven– uden at det lykkedes dem at få regeringen i tale.

Debatten skulle ikke finde sted. Afgørelsen var truffet. Men hvor?

I hvis partis baghave er den Koranlov mon egentlig groet? Mon ikke Koranloven i sin oprindelse er en moderat opfindelse? Jeg tror det. Løkke vil gerne sælge smør i Mellemøsten, og Mette Frederiksen gider ikke se på Rasmus Paludan – med en Koranlov er begge dele ekspederet.

For jeg kan ikke forestille mig, at de højtbegavede, tænksomme og fremmeste islamkritikere i Socialdemokratiet som for eksempel Mattias Tesfaye, Rasmus Stoklund, Frederik Vad, der nylig har markeret sig modigt i kampen mod antisemitisme, og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der for få dage siden slog fast, at uddannelse ikke er lig med integration – kan sove i fred for deres samvittighed, når de udmærket ved, at islam ikke lader sig integrere i et vestligt demokratisk samfund.

Hvordan skal herboende muslimer og alle dem, der fortsat vil strømme til Vesten, nogensinde lære, at vi lever i et sekulariseret samfund, når vi implementerer deres religiøse lovgivning i dansk lov?

De lærer det aldrig.

Til gengæld kan de med loven i hånden kræve Paludan, Firoozeeh og alle mulige andre, der fornærmer deres gud, straffet. Med Hamas’ forbrydelser mod jøderne, med angrebet herhjemme på Krudttønden, der kostede to mennesker livet, med alverdens andre terroranslag mod det vestlige samfund og det vestlige menneske in mente bør regeringen overveje, hvilke grufulde regimer og dødskulter de støtter med deres (u)hellige lov. Ikke uden grund, at den hedder Koranlov – for Koranens ord er forlæg.

Og så håber og tror jeg stadig, at nogle frihedselskende Venstremænd og -kvinder kan høre genklangen af Grundtvigs ord fra den grundlovgivende rigsforsamling, der selvfølgelig ikke havde noget direkte med islam og åndsfrihed at gøre: »Friheden duer til alt godt, trældommen duer til intet Godt i åndens verden, derfor ville vi have friheden med alle dens Farer«. Men den åndsfrihed, det arvesølv regeringen nu sælger ud af, får vi aldrig igen.

QOSHE - I hvis baghave er Koranloven groet? - Marie Høgh
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

I hvis baghave er Koranloven groet?

7 0
08.12.2023

Koranloven støtter islamistiske regimer. Er den en moderat opfindelse?

Nu er det så slut med at klippe juleengle med konfirmanderne eller sine egne børn for den sags skyld af gamle lasede bibler købt i genbrugsbutikker. Klimavenligt var det, og smukt så det ellers ud.

Kjolen klippet af juleevangeliet med engleordene til hyrderne »frygt ikke«, der lød hen over skørtet og ind i verdens julenat. Vingerne båret af Kærlighedens Højsang: »Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind …« Lidt guldglimmer om hovedet, og så er englen flyvefærdige.

Med vedtagelsen af den nye Koranlov er den slags bæredygtig julepynt principielt strafbart. Jeg ved ikke, om man slipper med en bøde, eller man skal ruske tremmer i et par år. Men mon ikke bemærkningen om, at man heller ikke må klippe i de hellige skrifter, er et........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play