Sænk skuldrene. For børnenes skyld behøver vi ikke at slå til. Det er nok, at vi er til. Alt andet er bonus.

Kalenderen siger vinterferie. Som et pludselig ophold i børnefamiliehverdagen, hvor familiekalenderen til forveksling ligner et krigsstrategikort med steger på kryds og tværs og udfyldt med fire forskellige farver for at finde rundt i ”åh så vigtige” aftaler og arrangementer, arbejde på skæve tider, ungernes tandlægebesøg og den konstante følelse af aldrig rigtig at slå til. Hverken som forældre eller som livsledsager. Hverken derhjemme eller på arbejdet eller rettere: ikke både på arbejdet og derhjemme.

Og imens forsvinder timerne, dagene og ugerne i én stor bevægelse – og nu blev det uge 7 og vinterferie, og hvad skal vi nu stille op med hinanden – og med al dén tid? Og den latente dårlige samvittighed over vores fravær i hverdagen?

Vi skal aktivere ungerne med noget lidt ud over det sædvanlige, for de må for alt i verden ikke kede sig, og med en hvilepuls på 180 kan vi udfylde de tomme kalenderdage med overfloden af vinterferieaktiviteter, der særligt retter sig til børnefamilier: På naturcenter Amager Strandpark kan man dissekere en sild og klappe en krabbe, se en varmluftsballon stige til vejrs på Eksperimentariet, suse rundt i cirkler på en kunstig skøjtebane, gå i børnebiffen, lave modellervoks på Statens Museum for Kunst, riste bløde skumfiduser på frilandsmuseet, spise fastelavnsboller på byens caféer til 65 kr. stykket og i den forestående weekend slå katten af tønden i de mest kunstfærdige, kreative hjemmelavede fastelavnskostumer – der kan give enhver småbørnsmor præstationsangst i flere uger

Men måske skal vi overveje, om vinterferieaktiviteterne er børnenes eller i virkeligheden forældrenes behov? Næppe det sidste – tror jeg. Måske trænger de arme unger, der fem af ugens syv dage opholder sig uden for hjemmet i deres små børneliv i institutioner, bare til, at der intet sker? Altså: Slet. Ingen. Ting. Måske trænger de bare til, at forældrene skænker dem deres tid – og nærvær. At forældrene lægger iPhonen fra sig, ikke konsulterer den konstante nyhedsstrøm, mails eller sociale medier, men går med ud i haven og sparker til en jordknold. Og måske overlader dem i legen lidt til sig selv, lade dem kede sig en smule – og prøver at øve os i, sammen med børnene, at give nuet en sammenhæng.

For nylig begravede jeg en gammel kone, hvor jeg ved samtalen spurgte de efterladte børn om, hvordan afdøde var som mor. De svarede, at hun ikke underholdt dem, ikke legede med dem – men tog sig af dem i en hverdag, hvor de praktiske opgaver var mange, men de havde aldrig tvivlet på hendes hjælp og støtte. Og hun var, med børnenes ord, den bedste mor, de kunne tænke sig. Tænk, om nogen fortalte moderne forældre, at der er så meget, de ikke er nødt til – at de gerne må sænke skuldrene og ambitionsniveauet – og frasortere de unødvendige krav, som vi slider os selv i laser med.

Men det er, som om der er sket en fejlslutning i det moderne forældreskab. Som om vi tror, at børnene en dag ser tilbage på deres barndom og måler kvaliteten af den og ikke mindst kvaliteten af deres forældre ud fra mængden af aktiviteter og såkaldt kvalitetstid – hvad det så end er. I hvert fald er forældregenerationen slaver af den samme perfekthedskultur, som er ved at pine livslysten ud af børnene og de unge.

»Uha,« sagde min mor, da jeg havde pakket den koboltblå Hyundai til bristepunktet med vasketøj, legetøj, klapvogn, bamser og børn placeret på bagsædet med en iPad og Ramasjangvenner, »det er ikke nemt at være forældre i dag, det var meget nemmere dengang, da vi havde små børn – det taler vi bedstemødre også om.« Jeg skulle lige til at sige, at de damer taler om så meget, og der er nok så meget, de har fortrængt, men jeg tav – gav min mor et knus og satte mig i bilen.

Hun havde jo ret. Det er nok ikke så nemt at være forældre i dag, selvom jeg øver mig i, at det skal være let. Men allerede fra før børnene er kommet til verden, bliver vi guidet af selvbestaltede eksperter, der ved noget om det gode forældreskab. Hos boghandleren står hyldemeter af litteratur om alt lige fra amning og opdragelse, søvnmønstre, skærmtider, sukkerindtag og insinuerer, at vi burde kunne gøre det lidt bedre.

Det er blevet en industri at hjælpe famlende forældre på vej, og influencere og mom-fluencere viser os, hvor pænt det hele kan tage sig ud på Instagram, hvor ingen har mørke rande under øjnene, ingen børn er trætte efter en lang dag i institutionen, men alt er omgivet af overskud, bæredygtigt trælegetøj, stofbleer i douche farver og en henslængt lækkerhed, som det tager flere timer foran badeværelsesspejlet at skabe. Kære forældre, sluk for alle de idiotiske velmenende råd, og sænk skuldrene. For børnenes skyld behøver vi ikke at slå til. Det er nok, at vi er til. Alt andet er bonus.

QOSHE - Kære moderne forældre: Sluk for idiotiske velmenende råd - Marie Høgh
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Kære moderne forældre: Sluk for idiotiske velmenende råd

5 33
10.02.2024

Sænk skuldrene. For børnenes skyld behøver vi ikke at slå til. Det er nok, at vi er til. Alt andet er bonus.

Kalenderen siger vinterferie. Som et pludselig ophold i børnefamiliehverdagen, hvor familiekalenderen til forveksling ligner et krigsstrategikort med steger på kryds og tværs og udfyldt med fire forskellige farver for at finde rundt i ”åh så vigtige” aftaler og arrangementer, arbejde på skæve tider, ungernes tandlægebesøg og den konstante følelse af aldrig rigtig at slå til. Hverken som forældre eller som livsledsager. Hverken derhjemme eller på arbejdet eller rettere: ikke både på arbejdet og derhjemme.

Og imens forsvinder timerne, dagene og ugerne i én stor bevægelse – og nu blev det uge 7 og vinterferie, og hvad skal vi nu stille op med hinanden – og med al dén tid? Og den latente dårlige samvittighed over vores fravær i hverdagen?

Vi skal aktivere ungerne med noget lidt ud over det sædvanlige, for de må for alt i verden ikke kede sig, og med en hvilepuls på 180 kan vi udfylde de tomme kalenderdage med overfloden af vinterferieaktiviteter, der særligt retter sig til børnefamilier: På naturcenter Amager Strandpark kan man dissekere en sild og klappe en krabbe, se en........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play