Nypuritanismen er over os, og den har nu også vundet indpas til julefrokosterne, der blive snapseløse og med tidlig lukketid for at undgå griseri.

»I denne søde juletid skal man sig ret fornøje.« Sådan lyder det i Brorsons gamle julesalme, men det var vel at mærke ikke hvad som helst, man måtte fornøje sig med ind under jul i 1700-tallets pietistiske Danmark.

Brorsons salme handler nemlig om, at datidens julefrokoster, de folkelige julestuer med løsslupne julelege, hvor kønnene kunne komme vel tæt på hinanden, skulle bekæmpes med al magt.

Man skulle fornøje sig på den rigtige måde, nemlig fromt, andægtigt med sjæl og sind åbnet for det guddommeliges komme, ikke fortabe sig i verdslige julerier og forsage alle de fristelser, menneskelivet indebærer. Og den strikse politimester Hans Himmerich gjorde alt for at inddæmme de lidt for muntre og usædelige julestuer.

Nuvel – der skal ikke lyde ét ondt ord om Brorson, der er en af vores mest fortræffelige salmedigtere, og det er næppe heller ham, men derimod frygten for MeToo-bevægelsens ødelæggende kraft, som TV 2’s hovedtillidsmand, Lennart Sten, har i tankerne, når han forsøger at »inddæmme« tv-stationens julefrokost med et nye regelsæt. Der vil ikke blive serveret snaps eller andre former for spiritus, og afholdes festen på tv-stationens adresse, skal den slutte ved midnat – en undersøgelse har nemlig vist, at det er i de ”små mørke timer”, at der sker flest ting, som ikke skal frem i lyset.

Ja, uha – led os ikke i fristelse, men fri den enkelte for ansvar – derfor sker samme »kulturændring« ifølge fagforeningen Lederne hos en række andre virksomheder. Og for at sikre sig, at de voksne mennesker »fornøjer sig på den rigtige måde«, så skal selvbestaltede »observatører« (læs: stikkere) holde et vågent øje med, om kollegaerne bliver for berusede, om chefen danser med praktikanten, om man har hænderne over bordet, på låret eller på den nederste del af ryggen, og slår selvfølgelig ned på såkaldt krænkende adfærd, gammeldags galanteri og venlig mente komplimenter, der måske har fået lidt mere svung i aftenens løb.

Derudover kunne Lennart Sten forleden i et længere interview på Radio4 Morgen fortælle, at nyhedsafdelingen har været på kursus i af »sige til og fra« og indrømmede, at man var bange for, at »der skulle komme nye sager«.

Ved fester, der holdes uden for TV 2’s matrikel, har man selvfølgelig ligesom den MeToo-ramte konkurrent DR indført et »adfærdskodeks« – altså et dyds- og lastkatalog, så lederen kan holde sin sti ren for fulde medarbejdere med beskidt tankegang.

Ja, jeg skal love for, at krænkelsesføleriet, hvor alt kan tolkes, og alt kan misforstås, offermentaliteten og mistænkeliggørelsen af hinanden (først og fremmest mandekønnet) har vundet overmagten, når vi skal fornøje os til puritanske nonne- og munkejulefrokoster i kølvandet på den nymoralske hysteriske MeToo-bølge, der for alvor skyllede ind over Danmark med Sofie Lindes julefrokostanekdote, hvor en mandlig tv-vært angiveligt truede med karrieremæssige konsekvenser, hvis ikke hun var villig til sex.

Men var den anonyme mand reelt Lindes overordnede? Var det reelt et MeToo-magtforhold? Svaret blæser i vinden. Tilbage står en udtalelse fra Lennart Sten om, at TV 2 har gennemgået en »renselsesproces«.

Det løb mig koldt ned ad ryggen – og jeg kan kun tilslutte mig Marianne Stidsens advarsel om MeToo-bevægelsen som en ”Endlösung”, en stor uhyggelig oprydning, en udrensning i denne søde juletid, hvor nåden er lidt svært at få øje på.

QOSHE - Led os ikke i fristelse, og da slet ikke til julefrokost på TV 2 - Marie Høgh
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Led os ikke i fristelse, og da slet ikke til julefrokost på TV 2

5 1
10.11.2023

Nypuritanismen er over os, og den har nu også vundet indpas til julefrokosterne, der blive snapseløse og med tidlig lukketid for at undgå griseri.

»I denne søde juletid skal man sig ret fornøje.« Sådan lyder det i Brorsons gamle julesalme, men det var vel at mærke ikke hvad som helst, man måtte fornøje sig med ind under jul i 1700-tallets pietistiske Danmark.

Brorsons salme handler nemlig om, at datidens julefrokoster, de folkelige julestuer med løsslupne julelege, hvor kønnene kunne komme vel tæt på hinanden, skulle bekæmpes med al magt.

Man skulle fornøje sig på den rigtige måde, nemlig fromt, andægtigt med sjæl og sind åbnet for det guddommeliges komme, ikke fortabe sig i verdslige julerier og forsage alle de fristelser, menneskelivet indebærer. Og den strikse politimester Hans Himmerich gjorde alt for at inddæmme de lidt for muntre og usædelige julestuer.........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play