Det er så trættende at høre kommentatorer, eksperter og journalister mene det ene og det andet om, hvad kronprinsen kan, skal, evner og (ikke) bør gøre som kommende regent– og uden at blinke forventer vi noget af vores kommende konge, som ingen kan leve op til.
Han er blevet evalueret i døgndrift de seneste 14 dage. Han er blevet vejet og af nogen fundet for let. Han er så ombølget af popularitet og »står så stærkt i målingerne«, at der ifølge DR’s kongehusekspert, Cecilie Nielsen, næsten kun er »én mulig udvikling, og det er, at det går ned ad bakke«, som om tronarvingen var formand for et fremadstormende politisk parti.
Han er akademiker, frømand, sportsmand, ægtemand og far til fire – og om få timer kong Frederik X af Danmark – konge af Guds nåde. Og når det regner på monarken, så drypper det på studieværter og eksperter, der sidder bag kameraet i suset fra en guldkaret, mens de kommenterer kjoler og overvejer, om monarkiet nu også kan overleve i længden.
Selvfølgelig overlever det. Og det er så umådelig trættende at høre kommentatorer, eksperter, journalister og andre skrivende mennesker mene det ene og det andet om, hvad kronprinsen kan, skal, evner og (ikke) bør gøre som kommende regent– og uden at blinke forventer vi noget af vores kommende konge, som ingen kan leve op til. »Vi har et kongepar, der har alle muligheder for at lykkes,« udtaltet Cecilie Nielsen forleden.
Jeg forstår for så vidt godt, hvad hun mener, men vi skal være varsomme med at trække kongehuset ned på samme lave selvrealiseringsniveau, hvor tidens forvirrede menneske befinder sig – og tror, at menneskelivet er noget, der skal ”lykkes”.
Vi må ikke slide kongehuset op med vores tåbeligheder. Jeg beder pressen så inderligt om at skelne mellem, om de interviewer en badmintonspiller eller monarken. I medierne bliver kongehuset ofte stillet en helt umulig opgave – de skal sige noget og ikke for meget. De skal være oprigtige og personlige, men ikke private, og de seneste dage har vi få genopfrisket kritikken af kronprinsesse Marys flugt fra pressen, da man nævenyttigt spurgte ind til prins Christians fremtid på den skandaleramte Herlufsholm Kostskole.
Og man forpasser ikke lejligheden til at genudsende såkaldt ”kiksede presseoptrin” og minde om, at den kommende konge »ikke er den store taler«, og det vil derfor blive svært for ham at håndtere kritiske spørgsmål.
Af den grund forudser eksperter nu et mere lukket kongehus. Hold nu op, træd ned fra kongehusets dørtrin – og værn om den fine afstand og nærhed mellem kongehuset og folket. Lad os bevare lidt af mystikken og et strejf af eventyr.
Sjovt nok har også republikanerne kronede dage og har siden nytårsaften indvendt til bevidstløshed, at monarken ikke er demokratisk valgt. Nej, det er netop det fine med monarken. Udemokratisk og ophøjet. Og samtidig forventer vi så, at vores kommende konge skal være folkelig. Men uha – blive nu ikke for almindelig, påpeger de ”hat og stok-konservative”.
Og svært må det være – og en ensom balancegang. Som kongen af Danmark beklæder han et embede, der hviler på over 1.000 års historie og tradition – samtidig skal han være i pagt med tiden, men ikke gifte sig med tidsånden. Kongen er som monarker før ham ophøjet, men dog anvist en plads som skrøbeligt menneske blandt os andre. Kongen skal være så almindelig, at vi kan spejle os i ham, hans liv skal ligne vores, han skal løbe gennem Københavns gader i en svedig kongeblå T-shirt magen til alle andres – samtidig med at hele idéen med kongehuset er, at de ikke er helt almindelige.
Vi hylder kongen for at udvikle sig, være sin egen og i overensstemmelse med tidsåndens trosbekendelse være ”tro mod sig selv” og ”realisere sig selv” og have noget at ”byde på”, være unik – samtidig med at hans skæbne er ubrydeligt bundet til Danmark, som han skal vise troskab imod.
Pligten blev givet ham, da han blev undfanget i moders liv. Og netop i anledning af hans mor, dronning Magrethes 70-årsdag, holdt daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en sjælden fornem tale, hvor han sagde: »Ingen deler Deres Majestæts vilkår. Og dog er De den, der repræsenterer os alle. I hele riget.«
Amen, kunne man fristes til at sige, for det er så sandt. Kongen skal beklæde et embede af Guds nåde, føre en tradition videre og sikre, at monarkiet kan leve videre i samklang med folket – det er hans pligt og den helt store selvafvikling – den helt store aflastning, ja den store nåde.
Værsgo, kong Frederik: Du skal være i pagt med tiden. Men ikke gifte dig med tidsånden
8
1
15.01.2024
Det er så trættende at høre kommentatorer, eksperter og journalister mene det ene og det andet om, hvad kronprinsen kan, skal, evner og (ikke) bør gøre som kommende regent– og uden at blinke forventer vi noget af vores kommende konge, som ingen kan leve op til.
Han er blevet evalueret i døgndrift de seneste 14 dage. Han er blevet vejet og af nogen fundet for let. Han er så ombølget af popularitet og »står så stærkt i målingerne«, at der ifølge DR’s kongehusekspert, Cecilie Nielsen, næsten kun er »én mulig udvikling, og det er, at det går ned ad bakke«, som om tronarvingen var formand for et fremadstormende politisk parti.
Han er akademiker, frømand, sportsmand, ægtemand og far til fire – og om få timer kong Frederik X af Danmark – konge af Guds nåde. Og når det regner på monarken, så drypper det på studieværter og eksperter, der sidder bag kameraet i suset fra en guldkaret, mens de kommenterer kjoler og overvejer, om monarkiet nu også kan overleve i længden.
Selvfølgelig overlever det. Og det er så umådelig trættende at høre kommentatorer, eksperter, journalister og andre skrivende........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
