Nyheden om at majestæten abdicerer 14. januar var ikke mange timer gammel, før eksperter, historikere, medie- kirkefolk og præster granskede i hvilken betydning tronskiftet vil få for folkekirken.
Hvilken repræsentant vil kronprins Frederik være for kirken? Vil han fastholde det tætte bånd mellem folkekirke og kongehus? Hvad med arven fra mor? Majestæten, der udviste en historisk unik interesse og engagement i den folkekirkelige institution, tegnede og syede altertekstiler, bispekåber og messehagler – forstod sig på kalkmalerier og kirkekunst, havde indblik i kirkehistorien, sans for den lutherske-grundtvigske arv, der kendetegner vores danske kirke og ikke mindst et personligt tros- og åndsliv, dronningen aldrig lagde skjul på gennem en oprigtig ydmyghed overfor hendes placering på jorden som menneske overfor Gud – og som regent af Guds nåde for sit land.
Og hvad med de kirkelige protektioner? Ja, nogle beholder hun vel uden problemer – andre går videre måske til Kronprinsesse Mary. Så det går nok endda. For vel er det sandt, at kongehus og kirke historisk har fulgtes ad i Danmark og begge er en slags tidløse grundpiller under vores land og folk, og mens tider skifter med tider, giver det os en meningsfuld fornemmelse af noget evigt bestående. Men det er forkert at tro, at dét der har bestået i århundreder så let ændrer sig i takt med den siddende regents trosforhold, kirkegang eller mangel på samme, og jeg har svært ved at dele den bekymring blandt andre sognepræst Sørine Gotfredsen udtrykker med formuleringen om, at det er ”virkelig ønskværdigt, at den kommende regent er troende og har en oprigtig interesse i kirke og kristendom. For uden et tydeligt kongeligt overhoved risikerer den historiske røde tråd mellem kirke og kongehus at falme.”
Sådan er der jo så meget vi kan ønske os, men det helt uovertrufne engagement dronning Magrethe har vist kirken, kan vi ikke forvente, at kronprinsen har. Han kan og gør noget andet end at tegne messehagler i smukt afstemte farver og deltage i teologiske konventer med tidens fremtrædende teologer, som dronningen gjorde i sine unge dage. Er kronprinsen kulturkristen, er det vel også fint i et land hvor folkelighed og kristendom står i gavmild vekselvirkning. Og kronprinsen er ingenlunde åndsforladt – men måske bare rundet af samme blufærdighed omkring tro, som på mange måder er kendetegnende for danskernes forhold til kirke og kristendom.
I portrætbogen ”Under Bjælken” fra 2017 fortæller kronprinsen i et kapitel med overskriften ”Tro”, at hjemme i Frederik den 8.s Palæ beder man Fadervor med børnene hver aften – kronprinsens beslutning om en videreførelse af dét, han selv er opvokset med – videregive en åndelig arv og tradition. Og forfatter Jens Andersen citerer kronprinsen for at sige, at hvis et af børnene en dag spørger far, om han tror på Gud, så vil han ”med den alder, børnene har nu, nok sige ja”. Så, mon ikke det nok skal gå, selvom kronprinsen ikke selv slider lakken af kirkebænkene og i barndommen mildest talt havde svært ved at se meningen med gudstjenester og med hans egen formulering var det ”lidt øv” at skulle med i kirke hver søndag.
Det bliver kronprinsen ikke en dårligere konge eller såkaldt repræsentant for folkekirken af. Danmarks konge skal være medlem af den evangeliske lutherske kirke, være loyal overfor den, bevare båndet mellem kirke og kongehus og sammen med kirkeministeren underskrive love og regler for kirken. Men kronprinsen skal ikke udlægge evangeliet for os, det forbliver præsterne opgave, han bliver heller ikke en kronet overbiskop og skal ikke stedfortrædende tro danskernes tro. Derfor skal vi også afholde os fra at tage trostemperaturen på monarken.
Vi skal afholde os fra at tage trostemperatur på monarken
5
0
05.01.2024
Nyheden om at majestæten abdicerer 14. januar var ikke mange timer gammel, før eksperter, historikere, medie- kirkefolk og præster granskede i hvilken betydning tronskiftet vil få for folkekirken.
Hvilken repræsentant vil kronprins Frederik være for kirken? Vil han fastholde det tætte bånd mellem folkekirke og kongehus? Hvad med arven fra mor? Majestæten, der udviste en historisk unik interesse og engagement i den folkekirkelige institution, tegnede og syede altertekstiler, bispekåber og messehagler – forstod sig på kalkmalerier og kirkekunst, havde indblik i kirkehistorien, sans for den lutherske-grundtvigske arv, der kendetegner vores danske kirke og ikke mindst et personligt tros- og åndsliv, dronningen aldrig lagde skjul på gennem en oprigtig ydmyghed overfor hendes placering på jorden som menneske overfor Gud – og som regent af Guds nåde for sit land.
Og hvad med de kirkelige protektioner? Ja, nogle beholder........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
