Hvem skal bestemme over Forsvaret? Ministeren eller forsvarschefen? Det har års intern krig mellem de to poster nu for alvor sat lys på.

Skip Ohøøøj! Hvem husker ikke den skønne tegneseriefigur med de store muskler, der blev endnu større, når han spiste spinat? Skipper Skræk er stærk, modig, klog og forsvarslysten. Dertil kommer, at han har en beundringsværdig moral og sans for retfærdighed.

Lige nu findes der ikke en Skipper Skræk i det danske forsvar. Kaptajnen mangler. Og hvem af os har egentlig lyst til at sende knap 200 mia. gode, danske skattekroner ind i et forsvar, der ligner en synkende skude? Hvis Skipper Skræk ikke er der til at tage imod, forsvinder spinaten jo til ingen nytte ned i det blå hav som et vildfarent missil.

Hvis det ikke var så tragisk, skulle man jo tro, at vi er tilskuere til en tegneseriefilm. Krigsskibe i Det Røde Hav, hvis våben ikke kan anvendes. Krigsskibe i hjemlige Storebælt, hvis missiler er ude af kontrol, så trafikken i luften og til vands må standses. Læk fra Forsvaret, en fyret forsvarschef, en rasende forsvarsminister, bevillinger, der ikke kan redegøres for, og kommandoveje, som ingen kan finde ud af.

Det danske forsvar er i borgerkrig med sig selv. Og hvad værre er, har den mange fronter. Der er historisk konkurrence mellem de tre værn. Der er ikke færre end otte styrelser, der kæmper om magten. Og en konstant, nedslidende kamp mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Absolut ingen står klar til at tage imod spinaten, der ellers så velvilligt som nogensinde er klar til at blive skippet i Forsvarets retning.

At der skal være politisk kontrol med landets forsvar, giver sig selv. Men politisk kontrol er ikke det samme som detailstyring helt ud i de skarpe ender.

De seneste år er magten flyttet fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet i en grad, der ikke er set før. Det blev vi som måbende offentlighed for første gang klar over, da daværende forsvarsminister Trine Bramsen forlangte at deltage i et interview med den nu forhenværende forsvarschef Flemming Lentfer. Gang på gang afbrød hun journalisten, rasede over, at der blev stillet spørgsmål, hun ikke kendte til i forvejen, mens hun betegnede forsvarschefen som en »styrelseschef« på linje med alle andre chefer i landets talrige styrelser. Hun endte med at forlade interviewet og smække med døren, mens en forslået forsvarschef blev ladt tilbage, rippet for forsvarsværker.

Siden er borgerkrigen bare taget til. Departementschefen er fyret, forsvarschefen er fyret, og tilbage på broen står forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Han ligner desværre ikke en Skipper Skræk med strittende, stærke muskler. Hans overarme ligner snarere mormor-arme, der slattent hænger nedad.

Enhver, der ved noget om, hvad der gør organisationer effektive, ved, at et tydeligt hierarki er afgørende. Alle skal vide, hvem der er deres chef, og hvem der har kompetence til at beslutte hvad. Og i toppen skal der sidde én Skipper Skræk med det store overblik.

Spørgsmålet er, hvem der skal være Forsvarets moralsk uangribelige og stærke Skipper Skræk? Skal det være ministeren, departementschefen eller forsvarschefen? De kan ikke være det alle tre, for så meget spinat er der ikke til rådighed. Og tre kaptajner – plus alle styrelsescheferne – ender i borgerkrig. Det ses tydeligt.

Hurra for det medie eller analyseinstitut, der kan afdække de talrige interne konfliktlinjer og personlige magtkampe, der lammer Forsvaret og splintrer relationen mellem det politiske og det militærfaglige niveau for øjeblikket. Først da kan vi få bygget et stærkt forsvar og sat en kompetent Skipper Skræk i spidsen. Af den slags, der trods et venligt og tillidsfuldt væsen kan samarbejde, træffe beslutninger og prioritere klogt, så gemytterne kan koncentrere sig om at arbejde i en større sags tjeneste – at forsvare fædrelandet og freden i en truet verden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på X.

QOSHE - Uden en Skipper Skræk til at tage imod har Forsvaret ikke brug for mere spinat - Mette Bock
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Uden en Skipper Skræk til at tage imod har Forsvaret ikke brug for mere spinat

16 1
07.04.2024

Hvem skal bestemme over Forsvaret? Ministeren eller forsvarschefen? Det har års intern krig mellem de to poster nu for alvor sat lys på.

Skip Ohøøøj! Hvem husker ikke den skønne tegneseriefigur med de store muskler, der blev endnu større, når han spiste spinat? Skipper Skræk er stærk, modig, klog og forsvarslysten. Dertil kommer, at han har en beundringsværdig moral og sans for retfærdighed.

Lige nu findes der ikke en Skipper Skræk i det danske forsvar. Kaptajnen mangler. Og hvem af os har egentlig lyst til at sende knap 200 mia. gode, danske skattekroner ind i et forsvar, der ligner en synkende skude? Hvis Skipper Skræk ikke er der til at tage imod, forsvinder spinaten jo til ingen nytte ned i det blå hav som et vildfarent missil.

Hvis det ikke var så tragisk, skulle man jo tro, at vi er tilskuere til en tegneseriefilm. Krigsskibe i Det Røde Hav, hvis våben ikke kan anvendes. Krigsskibe i hjemlige Storebælt, hvis missiler er ude af kontrol, så trafikken i luften og til vands må standses. Læk fra Forsvaret, en........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play