Hamas ødelægger alt, hvad der er godt i Mellemøsten. Deres tilhængere truer alt, hvad der er godt i Europa.
Terrororganisationen Hamas er p.t. den varmeste kartoffel på den europæiske venstrefløj. Hver gang nogen nævner denne antisemitiske dødspatrulje, som et flertal i Gaza har stemt til magten, får vi en sang om et stærkt, men undertrykt palæstinensisk folk, Israel som en bestialsk ”apartheidstat” og kampen for en multikulturel republik med plads til alle, lige bortset fra jøder, kristne, homoseksuelle og den slags.
Sangen løber som en maskingeværild gennem det røde Danmark og blev symbolsk udtrykt i flagningen med det palæstinensiske flag på Dronning Louises Bro i København. Spørger man herboende palæstinensere og deres venner på Nørrebro om den konkrete terror, ævler de løs om noget andet.
I den forløbne uge forsøgte Weekendavisen at få 10 fremtrædende dansk-palæstinensere til at svare på tre simple spørgsmål. Kan Hamas’ terrorangreb mod civile israelere den 7. oktober forsvares? Det andet: Bør Hamas frigive de israelske gidsler? Og endelig: Bør staten Israel bestå?
Det lykkedes ikke. Bortset fra en enkelt stemme, der siger ét til journalisten, men på sin private Facebookside deler videoer, der hylder Hamas’ angreb på israelske civile. Direkte adspurgt, hvordan det hænger sammen, svarer hun: »Tror du kun, det er mig, der deler det? Der er mange mennesker, der deler mange forfærdelige videoer eller billeder (...) Jeg er bare palæstinenser og muslim. Kun det.«
Denne form for bedrag eller selvbedrag – og venstrefløjens aktive medvirken – minder umiskendelig om noget fra 70’erne og 80’erne. Også dengang vrimlede det med nyttige idioter til venstre.
Mens Sovjetunionen satte sig tungere og tungere på Centraleuropa, forfulgte systemkritikere, forfinede Østblokkens overvågningssocialisme, oprustede Warszawapagten til det yderste og ikke så ud til at vige en tomme, vendte den europæiske venstrefløj det blinde øje til og strømmede ind i noget, de kaldte ”fredsbevægelsen”. Den specialiserede sig i at kritisere amerikanerne og Nato, lave demonstrationer og tale om alt andet end problemets rod.
Problemets rod i det ”Palæstina”, der aldrig har været en stat og i dag udgør et dysfunktionelt og korrupt ”selvstyre”, er Hamas, der faktisk er værre end PLO. Hamas er ikke marxistisk, men islamisk og derfor mere umiddelbart populær i den hastigt voksende muslimske og arabiske diaspora i Europa. Hamas appellerer til den muslimske umma, dvs. den universelle muslimske storfamilie, der har det med at følge den laveste fællesnævner, uanset hvor dens medlemmer bosætter sig.
Er der først muslimer nok i et område eller kvarter, følger klanerne, den sociale kontrol over kvinderne, selvsegregeringen, volden, kriminaliteten og banderne. Dominanskulturen spredes fra generation til generation, fra fædre, onkler, brødre og fætre til piger og kvinder, fra koranskoler og imamer via de sociale medier og kvarterets hårdeste negle. Det ser vi allerede udfolde sig med en sinister logik i hundredvis af større byer i Vesteuropa.
Engang imellem skvulper dominanskulturen over i den større offentlighed, hvor skattebetalende leverpostejdemokrater får sig en ubehagelig overraskelse. Det kommer altid bag på pæne mennesker, hvor aggressive islamiske bevægelser og deres villige følgere er. Kunne de da ikke bare opføre sig lidt mere som spejderbevægelsen? Eller nøjes med at klæde sig ud til halloween?
Det kunne de i teorien, men ikke i praksis. De er oprigtigt kaldet til islam – det islam, der ikke nøjes med at bede og tro, men handler, indespærrer og myrder, og de viger ikke en tomme, hvilket naturligvis hænger sammen med, at mange af dem føler sig som martyrer for Muhammed.
Kærligheden er ensrettet i forholdet mellem ”Palæstina” og den europæiske venstrefløj; de snu narrer de mindre snu. De troende bruger venstrefløjen til deres eget formål. Konsekvensen er, at den islamiske radikalitet, der har smadret Mellemøsten, også er på vej til at flå vores egen civilisation i stykker. Som en klog mand har skrevet, består det værdifulde, vi overdrager næste generation, måske ikke så meget i, hvad vi skaber, men i hvad vi ikke ødelægger. Hamas ødelægger alt, hvad der er godt i Mellemøsten. Deres tilhængere truer alt, hvad der er godt i Europa.
Hamas er venstrefløjens varmeste kartoffel
6
9
05.11.2023
Hamas ødelægger alt, hvad der er godt i Mellemøsten. Deres tilhængere truer alt, hvad der er godt i Europa.
Terrororganisationen Hamas er p.t. den varmeste kartoffel på den europæiske venstrefløj. Hver gang nogen nævner denne antisemitiske dødspatrulje, som et flertal i Gaza har stemt til magten, får vi en sang om et stærkt, men undertrykt palæstinensisk folk, Israel som en bestialsk ”apartheidstat” og kampen for en multikulturel republik med plads til alle, lige bortset fra jøder, kristne, homoseksuelle og den slags.
Sangen løber som en maskingeværild gennem det røde Danmark og blev symbolsk udtrykt i flagningen med det palæstinensiske flag på Dronning Louises Bro i København. Spørger man herboende palæstinensere og deres venner på Nørrebro om den konkrete terror, ævler de løs om noget andet.
I den forløbne uge forsøgte Weekendavisen at få 10 fremtrædende dansk-palæstinensere til at svare på tre simple spørgsmål. Kan Hamas’ terrorangreb mod civile israelere den 7. oktober forsvares? Det andet: Bør Hamas frigive de israelske........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Nikkei Editorial
Ali Fathollah-Nejad
Rami G Khouri
