Den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austins ageren i forbindelse med en indlæggelse er mildest talt tankevækkende og dybt bekymrende. Den blev holdt hemmelig for Det Hvide Hus og dermed også præsidenten – som både er Austins chef og øverstkommanderende for USA’s væbnede styrker – i flere døgn.

Under Watergate-skandalen i 1970’erne blev formuleringen »it’s not the crime, it’s the cover-up« ikonisk. Sat lidt på spidsen gør samme mantra sig gældende, når man ser på den bizarre situation, der har udspillet sig omkring USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, i de seneste uger.

Jeg skriver med vilje indledningsvis, at sammenligningen selvfølgelig er sat på spidsen. For selvom vi godt kan lide polemik i disse spalter, så er der selvfølgelig en verden til forskel mellem Watergate-skandalen, og at USA’s forsvarsminister beklageligvis har fået konstateret kræft og har oplevet komplikationer i forbindelse med et hospitalsophold. Det skal jeg som en, der mistede sin mor til kræft i en alt for ung alder, være den allerførste til at slå fast med syvtommersøm.

Når formuleringen fra Watergate-skandalen alligevel har strejfet mig, så skyldes det snarere, at det mildest talt er tankevækkende og dybt bekymrende, hvordan Lloyd Austin har ageret i forbindelse med sin indlæggelse, som blev holdt hemmelig for Det Hvide Hus og dermed også præsidenten – som både er Austins chef og øverstkommanderende for USA’s væbnede styrker – i flere døgn.

Håndteringen sætter alvorlige spørgsmålstegn ved Lloyd Austins dømmekraft. Af samme årsag er diskussionen helt på sin plads om, hvorvidt Joe Biden burde låne en formulering fra sin ærkerival Donald Trump og sige »you’re fired« til sin forsvarsminister.

Jeg kom også til at tænke på en anden ikonisk amerikansk formulering i den her sammenhæng: »Houston, we have a problem.« Citatet slår mig som særdeles oplagt, fordi det både rammer hovedet på sømmen og historisk set er upræcist.

Det originale citat fra astronauten Jack Swigert, der rapporterede tilbage til Apollo 13-missionens kontrolcenter den 13. april 1970, var: »Okay, Houston, vi har haft et problem her.« Altså i datid fremfor »Houston, vi har et problem«-nutidsudgaven. Sidstnævnte er den, som er gået i arv i offentligheden takket være filmen ”Apollo 13”, der udkom i 1995, og hvor Jack Swigert bliver spillet af Kevin Bacon. Formuleringen blev i virkeligheden i øvrigt kort tid efter gentaget af en anden astronaut ombord, Jim Lovell, der i filmen bliver spillet af Tom Hanks.

Grunden til, at man i filmatiseringen af Apollo 13-missionen valgte at omformulere Swigert og Lovells ord til nutid, var ifølge en af manuskriptforfatterne såre simpelt. Som William Broyles Jr. forklarede avisen Washington Post tilbage i 2017, så havde det ellers ikke været lige så dramaturgisk effektivt: »Det var ikke så dramatisk, hvis det blev sagt i datid, som: ”We have a problem” – hvilket betød, at problemet skete lige nu og her og fortsatte, hvilket det også gjorde og førte til, at missionen måtte afbrydes.«

Apollo 13-missionen mislykkedes, men endte lykkeligt for astronauterne. Lieber ein Ende mit Schrecken als ein Schrecken ohne Ende, som man siger på mit tyske modersmål. Nixon tildelte astronauterne den højeste civile ære, Presidential Medal of Freedom, og udtalte storslået: »Jeg troede, at den mest spændende dag i mit liv var den dag, jeg blev valgt til USA’s præsident. Og så tænkte jeg, at det måske ved siden af var dagen, hvor Apollo 11 fuldførte sin flyvning, og jeg mødte den, da den kom ned i Stillehavet. Men der er ingen tvivl i mit sind om, at for mig personligt er dette den mest spændende, den mest meningsfulde dag, jeg nogensinde har oplevet. Jeg føler, at det, disse mænd har gjort, har været en stor inspiration for os alle. Jeg tror også, at det, mændene på jorden har gjort, er en inspiration for os. Hvordan mænd reagerer i modgang, bestemmer deres sande storhed, og disse mænd har demonstreret, at den amerikanske karakter er sund og stærk og i stand til at tage en meget vanskelig situation og gøre den til en virkelig succesfuld satsning.«

Det ville være synd at sige det samme om Lloyd Austins situationsfornemmelse i de forgangne uger.

Lang klumme kort: Lloyd Austins ageren vækker desværre minder om den fiktive karakter Austin Powers, der arbejder som fotograf og bruger fritiden på at være agent for den britiske efterretningstjeneste. Derfor står vi tilbage med Apollo 13-missionens konstatering i nutid fremfor datid: Austin, vi har et problem.

QOSHE - ​Lloyd Austins ageren vækker desværre minder om Austin Powers - Mirco Reimer-Elster
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

​Lloyd Austins ageren vækker desværre minder om Austin Powers

6 0
12.01.2024

Den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austins ageren i forbindelse med en indlæggelse er mildest talt tankevækkende og dybt bekymrende. Den blev holdt hemmelig for Det Hvide Hus og dermed også præsidenten – som både er Austins chef og øverstkommanderende for USA’s væbnede styrker – i flere døgn.

Under Watergate-skandalen i 1970’erne blev formuleringen »it’s not the crime, it’s the cover-up« ikonisk. Sat lidt på spidsen gør samme mantra sig gældende, når man ser på den bizarre situation, der har udspillet sig omkring USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, i de seneste uger.

Jeg skriver med vilje indledningsvis, at sammenligningen selvfølgelig er sat på spidsen. For selvom vi godt kan lide polemik i disse spalter, så er der selvfølgelig en verden til forskel mellem Watergate-skandalen, og at USA’s forsvarsminister beklageligvis har fået konstateret kræft og har oplevet komplikationer i forbindelse med et hospitalsophold. Det skal jeg som en, der mistede sin mor til kræft i en alt for ung alder, være den allerførste til at slå fast med syvtommersøm.

Når formuleringen fra Watergate-skandalen........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play