Med et glimt i øjet kunne man sige, at Nikki Haley er i aktivering og udfører et nyttejob. Både for den betragtelige – men i primærvalgkampen ikke afgørende – andel af vælgere, der efterspørger muligheden for at kunne stemme imod Donald Trump. Og ikke mindst hende selv.

Jeg ved godt, at mange herhjemme håber, at den tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina Nikki Haley kan lave en Hailey Mary og stoppe Donald Trump. Det har bare aldrig været særligt sandsynligt af årsager, som jeg allerede beskrev i en klumme i denne avis for et lille års tid siden, da Haley annoncerede sit kandidatur i februar 2023.

For en sikkerheds skyld vil jeg her vælge at citere mig selv, så det ikke bagefter skal hedde sig, at jeg skulle have begået plagiat, og jeg så må ty til søforklaringer om en »uansvarlig, sløset, usystematisk arbejdsmetode, som har medført en række fejl« i min store produktion af klummer. Derfor vil jeg hellere kildehenvise en gang for meget end for lidt, også selvom jeg så måtte blive beskyldt for »overdreven citatvillighed«.

Tilbage i februar 2023 skrev jeg, at Nikki Haley på papiret kunne have været den perfekte præsidentkandidat, Republikanerne havde skabt i et politisk laboratorium anno 2015. Sådan er det dog ikke længere: »I dag befinder Det Republikanske Parti sig et andet sted. Partiet er rykket markant mod højre, og ligeledes er en betydelig del af de republikanske vælgere i dag i realiteten Trump-vælgere. Laboratoriet og virkeligheden er efterhånden kommet langt fra hinanden.«

Af samme årsag har Haley ikke nogen realistisk chance for at vinde Republikanernes nominering, selvom medierne flittigt flytter hegnspæle til Haleys fordel. Formodentligt for at opretholde en spænding, der de facto ikke længere eksisterer, og som reelt aldrig har været der til at begynde med, medmindre meningsmålingerne tog monumentalt fejl.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor en kandidat uden realistiske muligheder for at vinde nomineringen alligevel bliver hængende, som det er tilfældet med Nikki Haley?

Det korte og kyniske svar er, at Nikki Haley ikke har andet at lave og derfor lige så godt kan forblive i valgkampen og udføre en form for nyttejob. Kald det aktivering på amerikansk for tidligere toppolitikere.

Modsat nogle af sine tidligere republikanske modkandidater som Floridas guvernør, Ron DeSantis, South Carolinas senator, Tim Scott, eller North Dakotas guvernør, Doug Burgum, så venter der ikke et politisk job, som de folkevalgte har valgt at se stort på, mens de aktivt er på jagt efter et større og vigtigere job.

Ret skal samtidig være ret. Der er en masse andre (mandlige) kandidater, der stod i en lignende situation, hvor de ikke havde et andet politisk arbejde at vende tilbage til, f.eks. den tidligere vicepræsident Mike Pence eller New Jerseys tidligere guvernør Chris Christie. Haley er altså ikke alene, men hun er trods alt den eneste af de tre, som er blevet hængende (at blive hængende er måske ikke det mest passende udtryk i en sammenligning med Mike Pence efter stormløbet på Kongressen, men det er en anden snak).

Der er ikke noget, der tyder på, at Nikki Haley vil kunne flytte Donald Trump politisk ved at fortsætte. Ved Demokraternes primærvalg i 2020 blev Bernie Sanders hængende i lang tid – faktisk helt til begyndelsen af april – selvom det stod klart, at Sanders realistisk set ikke ville kunne afholde Joe Biden fra at vinde nomineringen. Til gengæld formåede Sanders at flytte Biden politisk. Navnlig længere mod venstre, hvilket med Sanders egne ord resulterede i »den mest progressive dagsorden, som nogen præsident har fremlagt siden FDR«. Med forkortelsen henviste den selverklærede demokratiske socialist Sanders selvfølgelig ikke til Foreningen Danske Revisorer, men til Franklin Delano Roosevelt, der fra 1933 til sin død i 1945 var USA’s 32. præsident.

Derfor kan man med et glimt i øjet netop tale om, at Nikki Haley er i aktivering og udfører et nyttejob. Både for den betragtelige – men i primærvalgkampen ikke afgørende – andel af vælgere, der efterspørger muligheden for at kunne stemme imod Donald Trump. Og også på vegne og med generøs hjælp fra de pengestærke donorer, særligt Koch-brødrenes Americans for Prosperity Action, som ønsker sig en republikansk fremtid uden Donald Trump i spidsen for partiet.

Og så er der selvfølgelig altid et nyt valg om fire år, hvorfor man kan forsøge at køre sig selv i stilling som tronfølger. Det er bare ikke ensbetydende med, at man når til tops fire år senere: Bare spørg Pennsylvanias tidligere senator Rick Santorum, der blev nummer to ved de republikanske primærvalg i 2012, eller senatoren fra Texas Ted Cruz, der blev nummer to i 2016.

Det lykkedes til gengæld for John McCain, der blev nummer to i 2000 og vandt nomineringen i 2008, ligesom det også lykkedes for Mitt Romney, der gik fra at blive nummer to i 2008 til at vinde nomineringen i 2012. Men så kom Trump som bekendt og vendte det hele på hovedet, så Trump nu står til at blive Republikanernes præsidentkandidat for tredje gang i streg (og hvem ved, om tre ikke bliver til fire i 2028, såfremt Trump skulle tabe præsidentvalget igen i år?).

Når det kommer til stykket, skal man derfor ikke tage fejl af, at Nikki Haleys nyttejob til syvende og sidst består i, at det især skal nytte én person: Nikki Haley selv.

QOSHE - Aktivering på amerikansk: Nikki Haleys nyttejob - Mirco Reimer-Elster
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Aktivering på amerikansk: Nikki Haleys nyttejob

15 0
27.01.2024

Med et glimt i øjet kunne man sige, at Nikki Haley er i aktivering og udfører et nyttejob. Både for den betragtelige – men i primærvalgkampen ikke afgørende – andel af vælgere, der efterspørger muligheden for at kunne stemme imod Donald Trump. Og ikke mindst hende selv.

Jeg ved godt, at mange herhjemme håber, at den tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina Nikki Haley kan lave en Hailey Mary og stoppe Donald Trump. Det har bare aldrig været særligt sandsynligt af årsager, som jeg allerede beskrev i en klumme i denne avis for et lille års tid siden, da Haley annoncerede sit kandidatur i februar 2023.

For en sikkerheds skyld vil jeg her vælge at citere mig selv, så det ikke bagefter skal hedde sig, at jeg skulle have begået plagiat, og jeg så må ty til søforklaringer om en »uansvarlig, sløset, usystematisk arbejdsmetode, som har medført en række fejl« i min store produktion af klummer. Derfor vil jeg hellere kildehenvise en gang for meget end for lidt, også selvom jeg så måtte blive beskyldt for »overdreven citatvillighed«.

Tilbage i februar 2023 skrev jeg, at Nikki Haley på papiret kunne have været den perfekte præsidentkandidat, Republikanerne havde skabt i et politisk laboratorium anno 2015. Sådan er det dog ikke længere: »I dag befinder Det Republikanske Parti sig et andet sted.........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play