En ny amerikansk film puster til frygten for, at polariseringen i det amerikanske samfund ender i en ny borgerkrig. Men i virkeligheden burde amerikanerne i stedet få foretaget et realitetstjek.
Jeg var i biografen i denne uge, hvor jeg så ”Civil War”, som er skrevet og instrueret af Alex Garland. En dystopisk film om et fremtidigt USA, hvor der er udbrudt borgerkrig. Det var både en spøjs og surrealistisk oplevelse.
Der var tale om en pressevisning mandag morgen kl. 9.30. Jeg ved ikke med jer, men det er normalt ikke der, jeg sidder i biografen. Ligeledes var det meget hensynsfuldt, men også en anelse underligt at se de fremmødte spise croissanter og drikke kaffe til en film, hvor massevis af mennesker bliver massakreret.
Samtidig er det ganske sigende for tingenes tilstand i Guds eget land, at filmen ikke behøvede større forklaring. Præmissen talte ligesom ind i en udbredt virkelighedsopfattelse. Tilbage i 2022 viste en meningsmåling fra YouGov og The Economist eksempelvis, at mere end 40 pct. af amerikanerne tror, at en ny borgerkrig er et sandsynligt scenarie inden for det næste årti. Som nyhedsbureauet AP så rammende beskrev det, så er ”Civil War” derfor »et ildevarslende forsøg på at gøre udbredte amerikanske bekymringer til en voldelig, foruroligende virkelighed på det store lærred«.
Alternativt kan man også opsummere det lidt mere spydigt, som nyhedsbureauet gjorde med henvisning til en unavngiven kommentator, at de seneste otte år i USA har været én stor marketingkampagne for filmen. Af samme årsag var det end ikke nødvendigt, at ”Civil War” fik premiere i USA på årsdagen for begyndelsen på den rigtige amerikanske borgerkrig.
Idéen om en ny amerikansk borgerkrig har da også figureret længe. Det er et udbredt tankespil og en frygt, som jeg også møder, når jeg holder foredrag om amerikansk politik herhjemme. Her får man typisk mindst ét spørgsmål, som tager afsæt i stormen på Kongressen, voldsparathed, militser og den hårde retorik med henblik på, hvorvidt man fremadrettet skal frygte en ny borgerkrig i USA. Bevæger vi os fra fiktionen og det store lærred tilbage til virkeligheden, er der dog heldigvis meget langt til borgerkrigsagtige tilstande i Amerika, selvom der også er advarselslamper, der blinker.
Ifølge en undersøgelse fra Democracy Fund støtter det store flertal af amerikanere demokratiet på papiret, men der skal ikke meget til, før stammetænkningen kan spænde ben for opbakningen til demokratiske normer. Ifølge undersøgelsen er det reelt under halvdelen af de adspurgte, der konsekvent støtter demokratiske normer. Opbakningen falder især, når den kommer i konflikt med partibogen.
Helt konkret er det ifølge Democracy Fund derfor kun 27 pct. af de adspurgte, der konsekvent støtter demokratiske normer. De fordeler sig således politisk: 45 pct. er demokrater, 13 pct. er republikanere og 18 pct. er uafhængige vælgere. Hvis det lyder som lige lovlig lidt, så bare vent til undersøgelsen tager højde for konkrete svar i hypotetiske scenarier, hvor præsidenten bliver autoritær og går enegang: Så er vi nede på 10 pct. af demokraterne, 5 pct. af republikanske respondenter og 11 pct. blandt de uafhængige, som bakker op om demokratiske normer.
Ifølge undersøgelsen er det cirka 8 pct. af amerikanerne, der konsekvent er autoritære i deres tankegang, og som bakker op om politisk vold. I en lignende undersøgelse fra Dartmouth University er tallet endnu lavere.
Det største problem er med andre ord nok ikke virkeligheden, men snarere opfattelsen af selvsamme. Her lever feberdrømmen om en ny borgerkrig nemlig i bedste velgående. Eller som Sean Westwood, der står i spidsen for Dartmouth-undersøgelsen, udtrykker det: »Selvom der er en almindelig opfattelse af, at partipolitisk vold er noget, der vil ødelægge fundamentet for det amerikanske demokrati, så viser vores data, at dette i virkeligheden er langt fra sandheden. Amerikanerne har en grundlæggende ukorrekt forståelse af opbakningen til partipolitisk vold.«
Det er da også helt vildt, hvor langt amerikanernes opfattelse af voldsparatheden blandt deres politiske modstandere rammer forbi skiven: Demokrater tror, at 45 pct. af republikanerne støtter mord på politiske modstandere. Det er 20 gange højere, end hvad Dartmouths data faktisk viser. Omvendt tror republikanerne, at 42 pct. af demokrater går ind for politiske drab, hvilket er 25 gange større end tilfældet. Som Sean Westwood opsummerer det, så er der »et stort misforhold mellem de opfattelser, som amerikanerne har af den anden side, og virkeligheden i amerikansk politik.«
Fremfor at fabulere om en kommende borgerkrig er det med andre ord snarere bydende nødvendigt, at amerikanerne får foretaget et realitetstjek.
Frygten for en ny borgerkrig er langt større end risikoen
9
0
20.04.2024
En ny amerikansk film puster til frygten for, at polariseringen i det amerikanske samfund ender i en ny borgerkrig. Men i virkeligheden burde amerikanerne i stedet få foretaget et realitetstjek.
Jeg var i biografen i denne uge, hvor jeg så ”Civil War”, som er skrevet og instrueret af Alex Garland. En dystopisk film om et fremtidigt USA, hvor der er udbrudt borgerkrig. Det var både en spøjs og surrealistisk oplevelse.
Der var tale om en pressevisning mandag morgen kl. 9.30. Jeg ved ikke med jer, men det er normalt ikke der, jeg sidder i biografen. Ligeledes var det meget hensynsfuldt, men også en anelse underligt at se de fremmødte spise croissanter og drikke kaffe til en film, hvor massevis af mennesker bliver massakreret.
Samtidig er det ganske sigende for tingenes tilstand i Guds eget land, at filmen ikke behøvede større forklaring. Præmissen talte ligesom ind i en udbredt virkelighedsopfattelse. Tilbage i 2022 viste en meningsmåling fra YouGov og The Economist eksempelvis, at mere end 40 pct. af amerikanerne tror, at en ny borgerkrig er et sandsynligt scenarie inden for det næste årti. Som nyhedsbureauet AP så rammende beskrev det, så er ”Civil War” derfor........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
