Hendes rådgivere satsede på, at Katie Britt ville vække minder om Ronald Reagan og være moderlig. I stedet for endte hendes tale teatralsk, overgearet og melodramatisk.

Da jeg var yngre, var jeg stor fan af det britiske popband Spice Girls. Endda i så stor stil, at jeg engang prøvede at stjæle et ungdomsblad, der indeholdt en række billeder af girl-bandet. Blandt andet et af Posh Spice, Victoria Beckham, på toilettet.

Ved nærmere eftertanke ved jeg ikke, hvor fornemt det egentlig er at sidde på potten, men lad nu det ligge for en stund. Beklageligvis – eller måske snarere heldigvis – var jeg ikke nogen mestertyv, og mit amatøragtige forsøg på at stjæle billederne blev opdaget af butikschefen.

Hvis Alabamas republikanske senator Katie Britt skulle være en Spice Girl, ville hun få øgenavnet Scary Spice i kølvandet på sit omtalte modsvar til Joe Bidens årlige tale til Kongressen. Et modsvar, som Katie Britt holdt fra sit køkken i Alabama, og som hendes rådgivere på forhånd havde varslet ville vække minder om Ronald Reagan og være moderligt. I stedet for endte talen med at blive kaldt teatralsk, overgearet og melodramatisk.

Groft sagt er vi altså gået fra britpop til Britt-flop.

Inden musiknørderne går bersærk her, vil jeg skynde mig at tilføje, at jeg er bekendt med, at Spice Girls typisk ikke bliver kategoriseret som britpop, men som værende del af Cool Britannia-bølgen. Katie Britt derimod endte med at skabe sin helt egen genre, nemlig tåkrummende køkkentaler-stilen. Fremfor at have lyst til at træde ind i senatorens samtalekøkken havde man mere lyst til at løbe skrigende væk.

Med andre ord må man sige – hvis vi skal blive i popgenren – at man må ty til Alicia Keys: »This girl is on fire

Problemet var bare, at Katie Britt i overført betydning havde sat ild til sig i selv i køkkenet.

Dét, der kunne være blevet en vellykket kontrast til Joe Bidens State of the Union-tale, hvor Britt med sin rådgivers ord stod frem som »den eneste kvindelige republikanske senator med børn i skolealderen« og var »den næste generations stemme«, endte hun i stedet med at blive en stående invitation til USA’s satirikere, som selvfølgelig tog glædeligt imod.

Særligt satireprogrammet Saturday Night Live havde en fest med at lade skuespillerinden med de danske aner Scarlett Johansson spidde senatorens optræden. Fremfor Republikanernes foretrukne fortælling om senatoren som Amerikas relatérbare mor blev fortællingen – i Johanssons fortolkning – »how mom freaked out the whole country«.

Samtidig endte talen med at blive en kærkommen mulighed for analytikere at henvise til Republikanernes udfordringer blandt kvindelige vælgere i forstæderne, som Britts modsvar tydeligvis skulle appellere til.

Som sædvanlig er det her på sin plads at minde om, at disse taler ikke rykker det store – diplomatisk formuleret – i forhold til kampen om Det Hvide Hus.

Som jeg gjorde opmærksom på i min klumme sidste uge, så ved vi, at dette er tilfældet for State of the Union-taler. Derfor kan vi med en vis (skrå)sikkerhed også gå ud fra, at det samme gør sig gældende for oppositionspartiets modsvar, som bliver set af langt færre amerikanere.

Jeg er endda tilbøjelig til at gå så langt som at påstå, at underholdningsværdien og den satiriske efterbehandling typisk er de mest interessante aspekter at hæfte sig ved efterfølgende.

Hvis man som Katie Britt er en forholdsvis ukendt republikansk senator uden for Alabama – hvor hun er enormt populær – kan det selvfølgelig også betyde, at nogle amerikanere fremadrettet vil se Scarlett Johansson foran deres indre øje, når de hører navnet Katie Britt.

Her vil jeg så afslutningsvis være så spydig og sige, at det i så fald kan vise sig at være held i uheld for Scary Spice fra samtalekøkkenet i The Cotton State.

QOSHE - Her er Scary Spice fra samtalekøkkenet - Mirco Reimer-Elster
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Her er Scary Spice fra samtalekøkkenet

6 0
15.03.2024

Hendes rådgivere satsede på, at Katie Britt ville vække minder om Ronald Reagan og være moderlig. I stedet for endte hendes tale teatralsk, overgearet og melodramatisk.

Da jeg var yngre, var jeg stor fan af det britiske popband Spice Girls. Endda i så stor stil, at jeg engang prøvede at stjæle et ungdomsblad, der indeholdt en række billeder af girl-bandet. Blandt andet et af Posh Spice, Victoria Beckham, på toilettet.

Ved nærmere eftertanke ved jeg ikke, hvor fornemt det egentlig er at sidde på potten, men lad nu det ligge for en stund. Beklageligvis – eller måske snarere heldigvis – var jeg ikke nogen mestertyv, og mit amatøragtige forsøg på at stjæle billederne blev opdaget af butikschefen.

Hvis Alabamas republikanske senator Katie Britt skulle være en Spice Girl, ville hun få øgenavnet Scary Spice i kølvandet på sit omtalte modsvar til Joe Bidens årlige tale til Kongressen. Et modsvar, som Katie Britt holdt fra sit køkken i Alabama, og........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play