Mange danske medier opbygger kunstigt høje forventninger eller spændingskurver, der er totalt ude af sync med de faktuelle forhold. Man skulle ellers tro, at udsigten til fire år med Trump gav spænding nok.
State of the Union-taler er en sjov størrelse. Særligt i år. Det har i hvert fald ikke skortet på superlativerne i den danske dækning, når det kom til Joe Bidens tale. Det var den »vigtigste i Bidens karriere«, blev der lagt op til.
»Afgørende for Bidens genvalg«, måtte man forstå. Derfor var præsidenten presset til at levere »et brag af en tale« i »den nok vigtigste mundtlige eksamen med den amerikanske befolkning som censor«.
Kært barn havde mange navne, men som læser, lytter eller seer skulle man i hvert fald ikke være et sekund i tvivl om, at vi er oppe i de helt høje luftlag. Beklageligvis lider jeg dog af højdeskræk, så lad mig være ham, der punkterer selvsvingsballonen.
Som det så ofte er med store forventninger, så er de umulige at indfri. Derfor holder jeg personligt meget af lave forventninger, for så kan man jo kun overraske positivt. Jeg taler af erfaring, bare spørg min kone. Nå, men nok om hende og tilbage til Joe Biden og dét, vi faktisk ved om State of the Union-taler i nyere amerikansk historie.
Man plejer at sige, at tro flytter bjerge. Det samme gør sig ikke gældende for præsidenternes taler til Kongressen, når det kommer til ændringer i opbakningen efterfølgende. Som talknuserne fra FiveThirtyEight har beskrevet indgående, så rykker State of the Union-taler ikke det store, diplomatisk formuleret: »I de fleste tilfælde er deres politiske effekt tæt på nul.«
Det var ikke meget, som man nok ville sige på jysk. Der er i hvert fald langt fra tæt på nul til den angiveligt vigtigste tale i Bidens karriere.
Jeg har med vilje ikke nævnt navne eller medier i denne klumme, for det er ikke pointen. Mit ærinde er ikke at hænge navngivne medier eller kolleger ud, men snarere at komme med en velment analytiker-advarsel.
Det har nemlig generelt været påfaldende for mig i dækningen af den amerikanske præsidentvalgkamp indtil videre, at mange danske medier opbygger kunstigt høje forventninger eller spændingskurver, der er totalt ude af sync med de faktuelle forhold i jernindustrien. Man burde ellers tro, at udsigten til endnu et tæt præsidentvalg med Donald Trump på stemmesedlen burde være alt rigeligt i forhold til spændingsniveauet. Åbenbart ikke.
Ovennævnte gjorde sig eksempelvis også gældende, da det kom til Donald Trumps muligheder for at blive Republikanernes præsidentkandidat.
Ligeledes bar dækningen her præg af, at medierne hele tiden flyttede hegnspælene for at forsøge at opretholde en spænding, hvor Nikki Haley måske alligevel kunne overraske og give Trump kamp til stregen.
Konklusionen blev dog som forventet. Hvem kan? Nik & Jay kan, Nikki Haley kunne ikke.
I denne uge blev optakten til Joe Bidens State of the Union-tale så præsenteret, som om talen skulle være afgørende for, om Biden kan opnå genvalg om cirka 240 dage. Eller for at citere et andet dansk medie på dagen for Bidens tale: »Man kan ikke overdrive, hvor meget der er på spil for den upopulære præsident i aften.«
Jo, det kan man faktisk godt. For selvom jeg godt ved, at man siger, at overdrivelse fremmer forståelsen, så gør det stik modsatte sig gældende her, hvor overdrivelsen desværre gør USA-dækningen mere fladpandet.
Overdrivelse fremmer ikke forståelsen, men gør dækningen af USA fladpandet
9
0
09.03.2024
Mange danske medier opbygger kunstigt høje forventninger eller spændingskurver, der er totalt ude af sync med de faktuelle forhold. Man skulle ellers tro, at udsigten til fire år med Trump gav spænding nok.
State of the Union-taler er en sjov størrelse. Særligt i år. Det har i hvert fald ikke skortet på superlativerne i den danske dækning, når det kom til Joe Bidens tale. Det var den »vigtigste i Bidens karriere«, blev der lagt op til.
»Afgørende for Bidens genvalg«, måtte man forstå. Derfor var præsidenten presset til at levere »et brag af en tale« i »den nok vigtigste mundtlige eksamen med den amerikanske befolkning som censor«.
Kært barn havde mange navne, men som læser, lytter eller seer skulle man i hvert fald ikke være et sekund i tvivl om, at vi er oppe i de helt høje luftlag. Beklageligvis lider jeg dog af........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
