Man kan ikke overføre Trumps udfordringer blandt uafhængige vælgere en til en fra primærvalgene til præsidentvalget. De to ting er som æbler og pærer.
Et af de store spørgsmål i forbindelse med Donald Trumps dominans i de republikanske primærvalg er, om der er tale om pyrrhussejre, der overskygger en større svaghed frem mod præsidentvalget.
Problemet ved den diskussion er, at den ofte blander æbler og pærer sammen. Eller snarere primærvalg og præsidentvalg, som er to vidt forskellige størrelser. Men lad os tage dem fra en ende af. For diskussionen om, hvorvidt Trump er en papirtiger, er tæt forbundet med den tidligere præsidents unikke situation ved årets republikanske primærvalg.
I sidste uge fik Nikki Haley cirka 40 pct. af stemmerne i hjemstaten South Carolina. Vel og mærke i en stat, hvor Haley tidligere også har været guvernør. Imponerende uimponerende kunne man fristes til at sige, når man taber på hjemmebane i stor stil. Alligevel blev resultatet mange steder udlagt som en pyrrhussejr for Trump, der altså fik næsten 60 pct. af stemmerne. Argumentet forløb ofte i stil med et retorisk: ”Hvis 40 pct. af de demokratiske vælgere havde stemt mod præsident Biden, havde der lydt et ramaskrig i medierne.”
Her fristes jeg til at citere en af mine amerikanske helte journalisten H.L. Mencken: »Til ethvert komplekst problem er der en løsning, som er enkel, klar – og forkert.« Men lad os igen tage den fra en ende af.
For det første er Donald Trump ikke siddende præsident, og derfor burde hans resultater i primærvalgene heller ikke bedømmes ud fra den prisme. Dermed ikke sagt, at Trump er en hvilken som helst leverpostejspræsidentkandidat. Som tidligere præsident spiller Trump selvfølgelig i en anden liga, både når det kommer til kendskab, netværk og opbakning. Derfor er det selvfølgelig også sværere at kategorisere Trumps primærvalgsresultater ud fra en betragtning om, hvad man kunne forvente af en almindelig kandidat.
Vi taler med andre ord om en præsidentkandidat, der ligger et sted mellem en almindelig metervare og en incumbent, som man siger på amerikansk, altså en siddende præsident. Men altså også om en præsidentkandidat, der står til at sikre sig nomineringen rent matematisk omkring den 12.-19. marts, hvilket ville være et af de hurtigst overståede primærvalg i amerikansk historie.
For det andet er der blevet fokuseret meget på, at Trump på trods af sin særstatus har mødt betydelig modstand på vej mod det tredje præsidentkandidatur i træk. Det gør sig særligt gældende blandt de såkaldte uafhængige vælgere. I New Hampshire vandt Haley 58 pct. af denne vælgergruppe, mens det i South Carolina blev til hele 62 pct. Overførte man disse tal en til en til præsidentvalget til november, giver det sig selv, at Trump ville være i massive problemer.
Men det kan man netop ikke, fordi der er tale om æbler og pærer. Som dataguruen Steve Kornacki fra NBC News så rammende beskrev det tidligere på ugen, så er der tale om »to meget forskellige grupper af vælgere«. Samtidig kommer grupperingen til at være meget større og mangfoldig til november, end den er lige nu. Ligeledes er det værd at pointere, at Bidens egne tal blandt uafhængige vælgere (også) er elendige, hvorfor der for mange af disse vælgere vil være tale om et pest eller kolera-valg til november.
Det er her, de såkaldte Never-Trumpers og Trump-resistance kommer ind i billedet. Disse konservative kritikere og uafhængige vælgere består i høj grad af hvide, collegeuddannede vælgere, der møder op og stemmer i stor stil – altså ikke flere gange forstås, hvilket jo ville give Trump en anledning til at råbe valgsvindel igen – uanset om der er tale om føderale, delstats- eller lokalvalg. Disse vælgere sætter også en ære i at troppe op til primærvalgene, vel vidende at Haley ikke har en realistisk chance for at slå Trump. Alligevel vil de gerne sende et signal til Trump og størstedelen af Det Republikanske Parti, at de ikke bakker op om partiets politiske rejse. Eller som Nick Catoggio så lyrisk har formuleret det i The Dispatch: »At afgive en stemme på hende imod Trump er en handling af borgerlig hygiejne. Og alle har det godt, når de er rene.«
For det tredje er det igen værd at minde om, at Trump er foran i de nationale meningsmålinger og svingstaterne. Hvis præsidentvalget blev holdt i morgen, ville Donald Trump være favorit til at vinde. Det er som bekendt ikke tilfældet – valget er først den 5. november – men det illustrerer, at man skal spise brød til, når man ser på modstanden mod Trump i de republikanske primærvalg og bruger denne til at lege spåkone frem mod præsidentvalget.
Der er hverken tale om pyrrhussejre for Trump, eller at den tidligere præsident er en papirtiger. Hvorfor? Fordi man ikke kan overføre Trumps udfordringer blandt uafhængige vælgere en til en fra primærvalgene til præsidentvalget.
Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er fryd og gammen for favoritten. Det er efterhånden en åben hemmelighed, at der er et anti-Trump-flertal i USA. Spørgsmålet er bare, om anti-Trump-flertallet kommer ud og stemmer i tilstrækkelig stor stil de rigtige steder, navnlig i svingstaterne. Det bliver vi klogere på til november. Fortsættelse følger, som man siger.
Trump dominerer primærvalgene, men er det pyrrhussejre?
7
1
01.03.2024
Man kan ikke overføre Trumps udfordringer blandt uafhængige vælgere en til en fra primærvalgene til præsidentvalget. De to ting er som æbler og pærer.
Et af de store spørgsmål i forbindelse med Donald Trumps dominans i de republikanske primærvalg er, om der er tale om pyrrhussejre, der overskygger en større svaghed frem mod præsidentvalget.
Problemet ved den diskussion er, at den ofte blander æbler og pærer sammen. Eller snarere primærvalg og præsidentvalg, som er to vidt forskellige størrelser. Men lad os tage dem fra en ende af. For diskussionen om, hvorvidt Trump er en papirtiger, er tæt forbundet med den tidligere præsidents unikke situation ved årets republikanske primærvalg.
I sidste uge fik Nikki Haley cirka 40 pct. af stemmerne i hjemstaten South Carolina. Vel og mærke i en stat, hvor Haley tidligere også har været guvernør. Imponerende uimponerende kunne man fristes til at sige, når man taber på hjemmebane i stor stil. Alligevel blev resultatet mange steder udlagt som en pyrrhussejr for Trump, der altså fik næsten 60 pct. af stemmerne. Argumentet forløb ofte i stil med et retorisk: ”Hvis 40 pct. af de demokratiske vælgere havde stemt mod præsident Biden, havde der lydt et ramaskrig i medierne.”
Her fristes jeg til at citere en af mine amerikanske helte journalisten H.L.........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
