Amerikanske politikere kunne slå to fluer med et smæk: Vedtage hjælpepakken til Ukraine og skabe flere amerikanske arbejdspladser. Men trætheden over Ukraine vokser.
Ser man på meningsmålinger, er det tydeligt, at amerikanerne fortsat har angrebskrigen på radaren. De er også bevidste om, at udfaldet i Ukraine ikke er ligegyldigt for dem, selvom der er 7.500 km fra New York City til Kyiv. Men ukrainetræthed er blevet en folkesygdom i USA. En meningsmåling fra Pew Research Center foretaget i slutningen af januar 2024 viser, at Ruslands angreb på Ukraine fortsat bliver anset for at være en krig, som er vigtig for USA’s nationale interesser. Det mener 74 pct. af de adspurgte amerikanere, hvoraf 43 pct. beskriver Ukrainekrigen som endda meget vigtigt. Et sammenligneligt stort antal siger det samme om spændingerne mellem Kina og Taiwan og krigen mellem Israel og Hamas.
Samtidig er det dog også tydeligt, at amerikanerne er blevet krigstrætte. Udtrykket krigstræthed er ret så malplaceret i den her sammenhæng: Det er immervæk ikke amerikanerne, der er i krigstilstand, men ukrainerne. Ikke desto mindre er det dog udtrykket, der bruges i Amerika i forbindelse med Ruslands angrebskrig.
Ifølge en meningsmåling fra Quincy Institute/Harris Poll i sidste uge ville 69 pct. af de adspurgte amerikanere støtte amerikanske bestræbelser på at få Ukraine til at tage plads ved det diplomatiske forhandlingsbord for at få afsluttet angrebskrigen. Ligeledes støtter 66 pct. af respondenterne amerikanske forsøg på at få afsluttet krigen, selv hvis dette skulle betyde at alle tre parter – ukrainerne, russerne og amerikanerne – ville skulle indgå kompromiser.
41 pct. er ”overhovedet ikke sikker” på, hvordan det kommer til at ende. 36 pct. tror, at det ender med en diplomatisk fredsløsning mellem Ukraine og Rusland. 11 pct. tror, at Rusland vinder en ”total militær sejr”, mens 12 pct. tror, at det er Ukraine, der vinder den store militære sejr.
Det kan man vist godt kalde for et mudret billede, men tilbage til begrebsdiskussionen. Et mere retvisende udtryk – som selvfølgelig heller ikke er en perfekt beskrivelse – er ”ukrainetræthed”, som Martin Sandbu har formuleret det i Financial Times. Om end også det udtryk er uheldigt i en situation, hvor stakkels ukrainere forsvarer sig efter at være blevet angrebet og i øvrigt desperat venter på mere militærhjælp fra især USA.
Klummeskribenten David Ignatius beskrev i Washington Post i den sammenhæng tidligere på ugen, hvordan den demokratiske senator Brian Schatz under årets sikkerhedskonference i München havde fortalt, at ukrainske soldater ved fronten regelmæssigt tjekker deres mobiltelefoner i forhåbning om at blive mødt af positive nyheder fra Washington om en ny militærhjælpepakke til Ukraine. Som Ignatius spurgte retorisk: »Hvad må de soldater, der klemmer sig sammen under russiske granater og bomber, tænke om de medlemmer af Kongressen, som er klar til at opgive dem?«
Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg kunne skrive en mere optimistisk klumme på tærsklen til toårsdagen for Ruslands angreb på Ukraine. Men desværre er den såkaldte ukrainetræthed et faktum i USA. Ligeledes er det tydeligt, at trætheden er mere udbredt blandt republikanske vælgere end hos de demokratiske, men generelt set er stigende.
Ser man på føromtalte Pew-undersøgelse, er der 12 procentpoints forskel mellem demokrater og republikanere, når de skal bedømme, hvorvidt krigen mellem Rusland og Ukraine er vigtigt for USA’s nationale interesser (81-69). Til sammenligning er der nærmest ingen forskel mellem de to store partiers vælgere, når spørgsmålet falder på krigen mellem Israel og Hamas (76-77) eller spændingerne mellem Kina og Taiwan (76-78). Ukrainekrigen er med andre ord klart den internationale konflikt, som er den mest politiserede i USA.
Det kommer også til udtryk, når man ser på spørgsmålet om (fortsat) støtte til Ukraine. 31 pct. tilkendegav i en anden Pew Research Center-måling i december 2023, at USA støtter Ukraine for meget. 29 pct. mente, at den amerikanske støtte befinder sig på et passende niveau, mens 18 pct. synes, at USA ikke støtter Ukraine nok. 22 pct. er ikke sikre.
Hos Gallup ser vi en lignende tendens over tid. Fra august 2022 til december 2023 er antallet af amerikanere, der siger, at USA gør for meget for at hjælpe Ukraine, steget fra 24 til 41 pct. 33 pct. mener, at USA hjælper på et passende niveau, mens 25 pct. mener, at man hjælper for lidt.
Dykker man ned i svarene fordelt efter partipolitiske forhold, bliver det endnu tydeligere, hvor politiseret spørgsmålet om Ukraine-støtten er blevet. Lige efter Ruslands angreb på Ukraine var der i marts 2022 kun fire procentpoints forskel mellem republikanske og demokratiske respondenter, der mente, at USA gjorde for meget for at hjælpe Ukraine (9-5). Spol tiden frem til december 2023, hvor Pew Research Center igen stiller spørgsmålet, og forskellen ligger nu på 32 procentpoint (48-16).
Samtidig er der også markant færre amerikanere, der mener, at Ruslands angreb på Ukraine er en stor trussel mod USA’s nationale interesser sammenlignet med lige efter angrebskrigens begyndelse. Dette fald gør sig gældende hos både demokratiske respondenter (fra 50 pct. i marts 2022 til 40 pct. i december 2023), uafhængige vælgere (fra 50 til 33 pct.) og igen især blandt republikanere (fra 51 til 27 pct.).
Det er blandt andet på grund af udviklinger som disse, at der fortsat er lange udsigter til, at Kongressen vedtager en ny hjælpepakke til Ukraine. Her får jeg lyst til at citere Winston Churchill: »Man kan stole på, at amerikanere vil gøre det rigtige – efter de har prøvet alt andet.« For hvem ved, måske er det også dét, der gør sig gældende i forhold til at fortsætte støtten til Ukraine?
Det tør jeg desværre ikke vove analytikerpelsen på, når ukrainetrætheden er så udbredt i USA.
Man plejer ellers at sige, at tid er penge. Men lige nu er problemet såre simpelt, at ukrainerne ikke har tid til, at amerikanerne prøver alt andet, før de gør det rigtige og giver grønt lys til flere penge, som i øvrigt primært ville blive investeret i amerikanske fabrikker, der fremstiller missiler, ammunition og andet militært udstyr, som så kan sendes til Ukraine. Med andre ord ville USA’s folkevalgte slå to fluer med et smæk, hvis Kongressen vedtog støttepakken til Ukraine: Man ville både hjælpe et land, som helt uprovokeret er blevet angrebet af en amerikansk rival, og man ville samtidig skabe arbejdspladser i den amerikanske våben- og forsvarsindustri. Hvor svært kan det være?
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
visit website
