Forhåbentlig møder ledelsen på Københavns Universitet krav om "racefølsomhed" med en blank afvisning, for det hører ikke hjemme på et universitet.

Fornylig udvandrede en gruppe studerende på Københavns Universitet fra en forelæsning om europæisk kolonialisme, fordi de blev præsenteret for “nogle enormt racistiske reklamer fra det 19. og 20. århundrede, som skildrede sorte mennesker på nogle helt forfærdelige måder” - og hvori tilmed det såkaldte N-ord indgik.

Nu har to af de studerende forfattet et åbent brev til universitetets ledelse med seks forslag til ”et mere rummeligt universitet.”

Heri indgår bl.a. ”Obligatorisk træning af undervisere i racefølsomhed”, ”Tage godt imod alle følelsesmæssige reaktioner i undervisningen”, ”Tilskynd undervisere til selvrefleksion, til åbent at anerkende egen position og være mere kritiske over for eurocentrisk viden” og ”Tage handlingsrettede skridt hen imod at fokusere på minoritetsstuderendes oplevelser i klasseværelset”.

Hertil er at sige, at hvis man er for følsom til at modtage undervisning i fortiden, sådan som den var, så bør man slet ikke opholde sig på et universitet.

Formålet med universitetsundervisning er ikke at tage hensyn til studerendes subjektive følelser, men at formidle og generere viden af højeste kvalitet og fremme kritisk tænkning.

Det paradoksale er, at de største antiracister, hvortil de pågældende studerende utvivlsomt regner sig selv, risikerer at udviske racismens historie og skabe et falsk billede af, at fortidens mennesker tænkte sådan omtrent som os - hvis de vel at mærke får magt, som de har agt.

Det vil forhåbentlig ikke ske, og selvom Københavns Universitets ledelse ved flere lejligheder har demonstreret, at de har rygrad som en kop kakaomælk i forhold til at imødegå tidens identitetspolitiske strømninger (tænk ”mexicanerhatte”), så må man håbe på, at de møder dette manifest med den mur af afvisning, som det retteligt fortjener.