Jeg har været med til at gøre det tre gange i træk. Hver eneste gang med en vis bæven og ærefrygt for at påvirke folketingsvalget uforvarende. Kan det gøres klogere?
Du har formentligt prøvet det på et tidspunkt.
At blive matchet med en politiker via en test, som siger, hvem du er mest enig med.
Du har til gengæld næppe mødt en af dem, der står bag disse test, som stadigt flere danskere bruger, når der er valg i Danmark. Men det kan du nu.
Goddag, jeg hedder Nikolaj, jeg er sproglig student fra Køge Gymnasium, siden uddannet journalist, og det er cirka så langt, at punktet uddannelse kan strække sig på mit cv. Alligevel har jeg tre folketingsvalg i træk været med til at lave nogle af de test, som påvirker tusindvis af stemmer og kan flytte mandater og magt i Folketinget.
Ved valgene i 2015, 2019 og 2022 var jeg som politisk journalist involveret i det bagvedliggende arbejde med at lave valgtest. Hver eneste gang med en vis bæven og ærefrygt:
Tænk, hvis jeg gør det helt forkert? Tænk, hvis jeg uforvarende kommer til at lave en test, som begunstiger nogle partier? Tænk, hvis det får vælgere til at stemme på et parti, de i virkeligheden ikke er enige med? TÆNK, HVIS DET AFGØR, HVEM DER VINDER VALGET?! F*CK!!!
Det var givetvis en storhedsvanvittig overvurdering af en bitte test på jp.dk. Men det er altså momentvis sådan, at det kan føles at skulle stå med en lille del af det store demokratiske ansvar, som medierne påtager sig, når de udbyder test, som lokker med, at her kan du finde ud af, hvem du er mest enig med. Bare tag stilling til 20-30 spørgsmål, som politikerne også har besvaret, vupti, så har vi et match.
Men matchet baserer sig i sagens natur kun på lige netop de spørgsmål, der indgår i testen. Så hvilke spørgsmål skal med? Hvordan skal de formuleres? Hvilken matematisk formel skal bruges til at beregne matchet? Hver eneste beslutning i den proces kan rykke ved, hvem du ender med at være mest enig med i en valgtest.
Efter en del år på Christiansborg og efter at have lavet valgtest nogle gange føler jeg mig heldigvis ikke helt så dum, som cv’et kunne indikere. Og heldigvis har der været hjælp at hente hos klogere folk, så det alligevel er lykkedes hver gang at lave en valgtest, som vi kunne stå ved.
Her er, hvordan vi gjorde ved sidste valg.
Vi nærstuderede, hvad der var vigtigst for vælgerne. Fordi sundhed, klima og inflation stod højt på dagsordenen, lavede vi flere spørgsmål om det.
Vi sigtede efter et miks af spørgsmål, som var konkrete og principielle, aktuelle og tidløse.
Vi forsøgte at ramme en balance mellem blå og røde spørgsmål.
Vi gjorde det muligt at prioritere, hvilke spørgsmål der var ekstra vigtige for dig, vi tilføjede for- og modargumenter, og vi tjekkede og dobbelttjekkede med kolleger og hjælpsomme forskere i metode og statskundskab, som sagde, at det så fint ud alt i alt.
Vi gjorde alt, hvad vi kunne, men det fjernede ikke ærefrygten. Kunne det gøres klogere?
Det skal vi nu finde ud af.
Aarhus Universitet har spurgt, om Jyllands-Posten vil være med i et fireårigt forskningsprojekt om valgtest, og det har vi sagt ja til. Så du kan blive klogere på dig selv og politik. Og så vi alle sammen kan blive klogere på, om de populære test fungerer, som de skal.
For faktum er i dag, at vi ved forbløffende lidt om de demokratiske konsekvenser af de test, som ca. 62 pct. af danskerne brugte ved valget i 2022.
Aarhus Universitet har udviklet en ny valgtest, som skal bruges til at undersøge borgernes brug af de populære test i et fireårigt forskningsprojekt frem mod næste folketingsvalg.
Jyllands-Posten formidler testen på jp.dk/valgtest.
Analyseinstituttet Epinion står for at indsamle data, som anonymiseres og alene bruges til forskningsformål.
Projektet starter nu, hvor vi åbner for det, vi kalder partitesten. Her kan du finde ud af, hvilket parti du er mest enig med ift. 18 udvalgte, politiske spørgsmål.
Testen ligner på lange stræk en klassisk valgtest. Det nye er her, at du kan holde dig løbende opdateret på et af de vigtigste valg i et repræsentativt demokrati – nemlig valget af, hvem der skal repræsentere dig – også selvom der ikke lige er valgkamp.
Senere vil andre typer test komme til. Først for står valget til Europa-Parlamentet til sommer.
Målet er at undersøge, hvordan valgtest laves, så man sikrer det bedst mulige match mellem folk og valgte.
Håbet er at høste erfaringer og viden i fredstid, når der ikke er valg, så vi kan lave bedre test, når det er alvor, og danskerne skal fordele mandaterne og magten igen.
Vi håber, at du vil være med. Det sker inde på jp.dk/valgtest.
Med venlig hilsen
En sproglig student fra Køge
Hør Nikolaj Rytgaard fortælle mere om det nye forskningsprojekt i dagens episode af »Hvis du vil vide mere«. Lyt med nedenfor eller via Apple eller Spotify.
På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
visit website
