Danmark er ved at stikke halen mellem benene, når det handler om opbakning til Israels forsvarskrig.
Israel blev angrebet af terrororganisationen Hamas d. 7. oktober. 1.200 civile blev massakreret og 200 blev taget med ind i Gaza, og bliver nu holdt som gidsler et eller andet sted, formentligt i en af de mange underjordiske tunneller Hamas bruger som kommandocentral, våbenproduktion og ja, som skjul bag civile.
De fleste ved det skete, men samtidig er det som om, at langt de fleste har glemt det, for lige nu fylder ”kun” krigen mellem Israel og Hamas og den ulykkelige situation civilbefolkningen er udsat for.
Men hvad der begrunder krigen, er som om, at det er historie. Som chefredaktør Rune Lykkeberg skrev i Information: ”Den ene katastrofe fandt sted den 7. oktober og er afsluttet”. En kynisk og uempatisk betragtning uden medfølelse for de mange efterladte der mistede deres kære på den mest bestialske måde, og med den stadigvæk forfærdelige smerte over ikke at vide, hvordan de af deres pårørende som stadig er tilfangetagne gidsler af Hamas terrorister, har det – hvis de altså stadigvæk er i live. Så for dem er katastrofen ikke overstået. Slet ikke. Og for alle andre israelere som må leve i frygt for, hvornår Hamas næste gang bryder ind i deres land og henretter de næste civile, for dem er katastrofen heller ikke overstået. For dem begyndte den d. 7. oktober. Og den krig Israel har indledt mod Hamas, har de sådan set indledt for at holde freden.
Mange ved det, men åbenbart har de glemt det: Der sidder stadig omkring 150 rædselsslagne israelere tilfangetagne af Hamas terrorister et eller andet sted i Gazas tunneller. På 3. måned. Og det er en af årsagerne til, at Israel fortsætter krigen. Selvfølgelig, for Israel har to erklærede mål: At få gidslerne hjem og tilintetgøre Hamas. To ret sympatiske årsager til at gå i krig.
Og nå ja, der er jo stadigvæk 150 israelske gidsler, der er overladt til terroristernes nåde. Og har gidslerne ikke længere en værdi for Hamas, ja, så skal gidslernes pårørende være glade, hvis de får deres mishandlede og lemlæstede lig hjem til en hjemlig begravelse.
Danmark støttede i starten Israel ubetinget. Men det er som om, at regeringen nu er ved at blive træt og lader sig presse til en holdningsændring. Danmark har nemlig underligt nok i FN`s Generalforsamling stemt for en resolution om at indføre en humanitær våbenhvile i Gaza. Og hvor der ikke samtidig er en afstandtagen til Hamas. I oktober undlod Danmark at stemme for en enslydende resolution. En holdning der ses mere og mere rundt om i verden, som de civile tab fortsætter. Og selvfølgelig gør de det, så længe Hamas gemmer sig bag civilbefolkningen, og fører deres krig mod Israel derfra.
Den israelske ambassadør David Akov i Danmark svarede til det så præcist her i avisen: ”At indføre en våbenhvile på nuværende tidspunkt vil kun give Hamas muligheden for at blive styrket på ny, bringe mere fare til den civile israelske befolkning og vil faktisk i sidste ende forlænge krigen yderligere.”
Og hvem ønsker egentlig at give Hamas endnu et nyt pusterum, som vi så under den første våbenhvile, så Hamas kan slikke sine sår, omorganisere sig og kæmpe stærkere end før – og dermed trække krigen endnu længere ud hvor civilbefolkningen – og børnene - er de primære ofre?
Der har fra starten været en stor modstand herhjemme med daglige demonstrationer til støtte for både Hamas ugerninger og palæstinensernes sag, og ofte under sloganet: ”Red Gazas børn” og ”Stop folkemordet i Gaza”.
Der er blevet talt om, at Israel er ved at udføre et folkemord og at de udfører krigsforbrydelser i krigen mod Hamas.
Folkedrab er ret klart defineret i FN`s folkedrabskonvention og som i sit indhold handler om at udslette nationale-, etniske-, racemæssige- eller religiøse grupper. Mig bekendt er Hamas ikke noget af ovenstående, men derimod en islamistisk religiøs bevægelse, hvis egentlige opdrag er at tilintetgøre staten Israel. Det må siges at været et legitimt mål for Israel og har intet med folkedrab at gøre.
Med hensyn til krigsforbrydelser er det ikke det, at Israel bomber skoler og hospitaler der forbryder sig mod noget. For hvis de udgør et militært mål, f.eks. ved at Hamas opbevarer våben eller angriber Israelerne derfra, er det fuldkommen indenfor rammen af lovlig krigsførelse. Det kan maksimalt være antallet af civile ofre, som ikke må være forholdsmæssigt højt ift. hvad der søges at opnå. Og det ved Hamas, og med det ved de, at de bare længe nok skal gemme sig bag civilbefolkningen, så vinder de verdenssamfundets sympati, de folkelige demonstrationer bliver større og presset bliver endnu større mod Israel for at afslutte krigen. Hamas kan igen komme frem fra hulerne og indlede de angrebskrige mod Israel, som de finder passende.
Der har været daglige tilfælde af chikane, hetz, trusler, forfølgelse eller direkte vold mod herboende jøder, hvis eneste brøde er – at de er jøder. Det er i øvrigt ikke noget nyt, da det sker hver gang konflikten mellem Israel og palæstinenserne blusser op. Konflikten er rykket ind i undervisningslokalerne hvor der bliver ytret stærke holdninger mod Israel og herboende jøder. Krigen har intensiveret den islamiske radikalisering. Og i går var der en antiterroraktion med en række anholdte både her og i udlandet, som meget vel kan have tråde til krigen mellem Israel og Hamas. Konflikten mange tusinde kilometer fra Danmark er pludselig i vores baghave. Eller rettere: Den er bare mere tydeliglig nu, for antisemitisme er latent i vores samfund, desto flere med islamisk baggrund vi får til landet.
Regeringen er, ved at stemme for FN`s resolution, skyldige i, at svække Israels chancer for at vinde denne nødvendige krig. For regeringen ved åbenbart ikke, at den krig Israel har indledt mod Hamas uden at vinde den, ja så er det der skete d. 7. oktober noget, Israel kan se ind i igen. For Hamas erklærede mål er at udslette staten Israel. Og en halvt udført krig vil blot forstærke modstanden mod Israel, med et Hamas der rejser sig igen og indleder kontinuerlige fremtidige angreb på Israel. Og næste gange med et endnu mere svækket Israel som med det samme vil møde modstand fra verdenssamfundet. For folk husker de nuværende ødelæggelser. Og der er ikke plads til flere civile tab. Israel er dermed handlingslammet. For Hamas kommer aldrig til at møde Israel åbent og uden at gemme sig bag den civile befolkning.
Helt grundlæggende med krig: Der er ingen grund til at indlede dem, hvis man ikke samtidig har tænkt sig at vinde dem. For så vil man i stedet kun kunne se et utal af sønderbombede byer. Vidneberetninger fra krigens grusomheder. Og her et Hamas endnu stærkere end før, hvor rekrutteringen til terrororganisationen vil nå nye højder. Og Israel vil se ind i meget mere af det, som de så d. 7.oktober: Terror, frygt og død. For flere islamister vil gribe til våben og drømme om at dø som martyrer.
Hvis Israel nedlægger våbnene, ender det i en katastrofe. Hvis Hamas nedlægger våbnene, så bliver der fred. Det er egentlig ret enkelt. Men Hamas nedlægger ikke deres våben. Så vil de hellere gemme sig bag civilbefolkningen og føre deres fanatiske islamiske krig mod Israel. Og det ved Israel. Og derfor fører Israel krig mod Hamas for at tilintetgøre dem.
Og det er præcis på grund af Hamas, at civilbefolkningen i Gaza lider. Israel kæmper sådan set bare for at leve i fred.
Så vil man have fred, skal man demonstrere mod Hamas gerninger og ideologi, og lægge pres på Hamas for at løslade gidslerne.
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
visit website
