Udadtil er socialdemokraterne udlændingestrammere. Men deres bagland er af en anden mening.
Efter en noget træg tilgang til indvandrerne i Danmark har Socialdemokratiet de senere år skærpet ikke alene politikken, men også retorikken. Anderledes fra dengang, hvor jeg løftede debatten ind i folketingssalen og talte om udlændingepolitik, hvorfor en række socialdemokrater udvandrede, har de i de seneste år udklækket medlemmer, der har talt, som kom de fra Dansk Folkeparti. Altså været skarpe på det udlændingepolitiske.
Spørgsmålet er desværre bare, om de hårde ord i virkeligheden dækker den brede socialdemokratiske holdning? Jeg tvivler faktisk.
Seneste skud på stammen er Frederik Vad, socialdemokraternes nuværende udlændingeordfører. Han har ad flere gange gjort sig bemærket som dels en skarp debattør, men også med en befriende og præcis diagnosticering af, hvad det er, der er galt med indvandringen: Ganske simpelt at de ikke i tilstrækkelig grad har ladet sig integrere, og at vi som samfund har stillet for naive krav til dem: ”Uddanner I jer, arbejder I, og undlader I at begå kriminalitet, ja så er I integreret”.
Sådan har det lydt igen og igen fra indvandrerglade debattører i den offentlige debat, fra forskere og fra politikere fra Folketingets talerstol. Det var i øvrigt helt officielt socialdemokratisk politik, efter de indså, at den naive og ukontrollerede indvandring, de selv var skyld i, voldte de mange problemer, vi stadigvæk ser konsekvenser af.
Men som jeg har sagt alle årene: Uddannelse, arbejde og lovlydighed er ikke lig med integration. Slet ikke. At tage Danmark helhjertet til sig, heraf vores værdier såsom ligestilling mellem kønnene, ytringsfrihed, demokrati og grundloven, som står som den øverste lov og dermed også over religiøse love, er endnu vigtigere elementer og i meget større grad noget, der vidner om integration.
Men Frederik Vad bliver ved med at påpege de meget store elementer i integrationen. Og nu kommer det socialdemokratiske bagland frem med frustrationerne. Først var det en række medlemmer og byrådsmedlemmer, der samlet skrev til den socialdemokratiske hovedbestyrelse med deres klare opfordring: ”Tøjl Vad, han er gået for vidt.”
Umiddelbart efter har en række socialdemokratiske borgmestre fulgt trop og har i offentligheden sagt, at de synes, at Vad går for langt, og de ikke bryder sig om tonen. Han generaliserer, mener de, for når han kritiserer nogen, skal han samtidig fremhæve dem, som ikke skal kritiseres. Altså sikre sig, at når man kritiserer nogle indvandrere – ja, så er det altså ikke alle sammen, man mener.
Typisk socialdemokratisk logik, hvor hvis man ikke eksplicit udtrykkeligt formulerer, at man ikke generaliserer, ja, så generaliserer man åbenbart. Det er ud fra samme logik, når man skal sige: ”Jeg er ikke racist, men jeg er nu bekymret for den islamiske indvandring”, i stedet for bare at kunne ytre ens holdninger uden at skulle sikre sig, at folk ikke tænker mere ind i de ord, end man siger og mener.
Det vidner blot om, at der langt inde i det socialdemokratiske bagland stadigvæk er en stor gruppe medlemmer, som slet ikke ser problemet med indvandringen, og som hellere vil diskutere tonen fremfor de for andre åbenlyse problemer, der tydeligvis er. Eller for den sags skyld slet ikke har forstået, at integration handler om sindelag. Ikke arbejde.
Og det skaber bekymring langt inde i min nationale sjæl. For med folketingsmedlemmer som Frederik Vad, Kaare Dybvad Bek og Rasmus Stoklund, som alle retorisk har stået for en stram udlændingepolitik, kæmper de en ulig kamp med stærke socialdemokratiske medlemmer, som er af en helt anden støbning og holdning.
For der er folk langt inde i den socialdemokratiske identitet, som stadigvæk hylder og billiger Nyrup Rasmussens perfide ord og holdninger til Dansk Folkeparti: »Uanset hvor mange anstrengelser man gør sig. Set med mine øje: stuerene, det bliver I aldrig.« Den slags trives stadigvæk i bedste velgående, og de socialdemokratiske medlemmer væmmes ved, hvad der ligner en gentagelse af Nyrup Rasmussens ord, men nu bare fra egne rækker.
Spørgsmålet er, om der nogensinde bliver enighed i Socialdemokratiet, i forhold til hvordan den udlændingepolitiske holdning skal lægges? For de kæmper stadigvæk en retorisk kamp fra Folketingets talerstol, men med en helt anden slap holdning dybt inde i det socialdemokratiske bagland. Fremtiden må vise, hvem der vinder den kamp.
Kan vi regne med Socialdemokratiet? Eller er det bare ord?
10
2
26.04.2024
Udadtil er socialdemokraterne udlændingestrammere. Men deres bagland er af en anden mening.
Efter en noget træg tilgang til indvandrerne i Danmark har Socialdemokratiet de senere år skærpet ikke alene politikken, men også retorikken. Anderledes fra dengang, hvor jeg løftede debatten ind i folketingssalen og talte om udlændingepolitik, hvorfor en række socialdemokrater udvandrede, har de i de seneste år udklækket medlemmer, der har talt, som kom de fra Dansk Folkeparti. Altså været skarpe på det udlændingepolitiske.
Spørgsmålet er desværre bare, om de hårde ord i virkeligheden dækker den brede socialdemokratiske holdning? Jeg tvivler faktisk.
Seneste skud på stammen er Frederik Vad, socialdemokraternes nuværende udlændingeordfører. Han har ad flere gange gjort sig bemærket som dels en skarp debattør, men også med en befriende og præcis diagnosticering af, hvad det er, der er galt med indvandringen: Ganske simpelt at de ikke i tilstrækkelig grad har ladet sig integrere, og at vi som samfund har stillet for naive krav til dem: ”Uddanner I jer, arbejder I, og undlader I at begå........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
