40 års forfejlet udlændingepolitik har forandret Danmark for altid.

Når man som socialdemokratisk statsminister Mette Frederiksen ynder på vegne af Danmark at give en uforbeholden undskyldning til Godhavnsdrengene, grønlandske børn og tidligere anbragte i særforsorgen, må det være på tide, at den selvsamme statsminister giver hele Danmarks befolkning en kæmpestor undskyldning for hendes eget parti Socialdemokratiets kæmpestore involvering og svigt, når det handler om udlændingepolitikken, som særligt siden udlændingeloven af 1983, har påvirket alle danskere.

En undskyldning for i så mange år at have været et af de førende politiske partier der først har sikret ukontrolleret indvandring og sidenhen ikke tager de nødvendige skridt for at rette op på svigtet.

For indvandringens ulyksaligheder fortsætter desværre og Danmark er ved at forandres med en historisk hastighed, som ikke før er set.

Ghettoer, bandekriminalitet, social ulighed, utryghed, tørklæder, parallelsamfund, religiøse særkrav, halalslagtning, kønsopdeling, osv., osv., er alle sammen begreber, som er medfølgende og ulykkelige konsekvenser af indvandringen fra MENAPT-landene, altså lande fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, og som har gjort et indhug i vores land og på den danske identitet. På vores kultur. Og ikke mindst på vores sammenhængskraft som folk.

Problemer som alt sammen som var totalt fraværende, før Folketinget i 1983 vedtog verdens mest liberale udlændingelov.

Og det er ikke fordi, vi ikke før i Danmarkshistorien har haft indvandring. Den helt store og eklatante forskel er, at den islamiske indvandring historisk er særlig, da de ikke i samme grad har udvist lyst til at lade sig integrere i det danske samfund, men i stedet har søgt mod parallelsamfund hvor deres egne normer, love og kulturer hersker. Og et flertal i Folketinget har ladet dem gøre det under ”kulturforståelse”.

Det skorter ikke på tilkendegivelser fra statsministeren ift. dem som alle årene har råbt op om de udfordringer, indvandringen har givet og stadigvæk giver. Og hvor glad hun og hendes parti er for endelig at have set lyset. Problemet er bare, at den nuværende handling mangler. Og ulykkeligt nok lader Socialdemokratiet udviklingen fortsætte. For med rigtige ord løser man ikke noget, hvis der ikke er handling bag.

Så en dybtfølt undskyldning til danskerne fra statsministeren må være på plads. For der er virkelig noget at undskylde for.

Men den undskyldning kommer bare aldrig fra den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen. For siger hun undskyld, vil det samtidig kræve handling og at hun fører en anden politik, end hun gør for nuværende. Og det betyder i praksis andet en skåltaler men i stedet handling.

Jeg vil gerne undskylde. Ikke for min egen andel ift. indvandringen fra MENAPT-landene, for jeg har om nogen gjort mit for at gøre opmærksom på problemerne, men undskylde til de nuværende og kommende generationer som min generation og de nuværende generationer af politikere efterlader i et morads og et delt Danmark i dem og os.

Det er skammeligt og sørgeligt.