Det er i sandhed den hårde Jehova, der lader det regne med bomber over Gazastriben. Den jødiske gud, der lod syndfloden rense ud i syndere og retfærdige. Halvdelen af Gazas hjem er ramt af bomber, 40.000 hjem er bombet væk, over 13.000 mennesker har mistet livet, op mod halvdelen under 16 år. I det mindste kommer tabstallene fra terrorbanden Hamas, og man kan håbe, at de korrekte cifre er mindre frygtelige.

Overmennesket bærer aldrig nag, sagde Friedrich Nietzsche – det tager hævn med det samme. Ordene indrammer udmærket det israelske styres reaktion på terrorangrebet den 7. oktober. Men lige så resolut som man handlede, akkurat så uklart er det, hvad der skal ske med Gaza efter krigen. Vestbredden har næppe lyst til at administrere området, som skal genopbygges i uoverskueligt omfang.

Israel har selvsagt ingen interesse i ravagen, kun i at inddæmme morgendagens terrorister, og FN har ingen planer om at træde beskyttende til. Det manglede ellers bare med tanke på verdenssamfundets håbløse delingsplan af Palæstina efter Anden Verdenskrig, hvor den kollektive dårlige samvittighed tilgodeså jøderne i en grad, der måske udgør den vigtigste årsag til hele konflikten.

Gaza i ruiner. Drømmen om en tostatsløsning i ruiner. Alt imens fordømmer de hykleriske regimer i Mellemøsten Israel, uden de selv gør en tøddel for palæstinenserne, bortset fra at assistere Hamas i massemord på uskyldige. Iran, Irak, Syrien – man er ikke interesseret i at hjælpe palæstinenserne, man er interesseret i at skade Israel.

Det er som et skræmmende kinesisk æskesystem. De mellemøstlige diktaturer, der omringer jødestaten, Israel, som holder Gaza besat, Hamas, der holder palæstinenserne i jerngreb, og i midten af det hele, under hospitaler og skoler, terrorens kommandocentraler. Der var tunneller under Al-Shifa-hospitalet, krigsrum, køkkener, klasseværelser. Hvad stiller man op mod en fjende, der gemmer sig blandt civile og bruger hospitaler som skjold? Angriber hospitalet, bomber menneskeskjoldet? Helst ikke, men hvad så? Rykker frem med landtropper i højere grad end med bomber, med større militære tab til følge? Sådan tænkte Netanyahu næppe i timerne efter den 7. oktober, og der kom svovl og ild fra oven.

Israels ambassadør David Akov undveg drevent i ”Deadline”, da der blev spurgt ind til de civile ofre i Gaza. En gylden regel, når man skal tale udenom – start svaret med et ”først og fremmest”, og du har allerede skiftet emne.

Ambassadøren refererede til Hamas’ grusomme terror, Israels 11. september, i øvrigt langt voldsommere, fordi bødlerne så deres ofre i øjnene, i modsætning til fly og bygninger, der eksploderer og styrter sammen. Det ændrer bare ikke på, at den ene uhyrlighed ikke legitimerer den anden, og Akov kunne kun trække tiden i studiet og håbe, at han slap ud derfra med sjælen i behold.

Alle konflikters moder. Og så er den lige blevet et hak værre. Den vestlige støtte til Israel vil sive, hvis tabstallene fortsat ræser op. Mellemøstens had til Israel vil eksplodere. Det globale syd vil tage afstand fra Israel og dets vestlige proselytter. Rusland vil kunne føre sin krig i Ukraine i al ubemærkethed. Antisemitismen vil vokse i Europa.

Så – hvad er planen?

QOSHE - Gaza og drømmen om en tostatsløsning er i ruiner. Hvad sker, når det her er ovre? Hvis det slutter … - Thomas Johannes Erichsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Gaza og drømmen om en tostatsløsning er i ruiner. Hvad sker, når det her er ovre? Hvis det slutter …

7 0
02.12.2023

Det er i sandhed den hårde Jehova, der lader det regne med bomber over Gazastriben. Den jødiske gud, der lod syndfloden rense ud i syndere og retfærdige. Halvdelen af Gazas hjem er ramt af bomber, 40.000 hjem er bombet væk, over 13.000 mennesker har mistet livet, op mod halvdelen under 16 år. I det mindste kommer tabstallene fra terrorbanden Hamas, og man kan håbe, at de korrekte cifre er mindre frygtelige.

Overmennesket bærer aldrig nag, sagde Friedrich Nietzsche – det tager hævn med det samme. Ordene indrammer udmærket det israelske styres reaktion på terrorangrebet den 7. oktober. Men lige så resolut som man handlede, akkurat så uklart er det, hvad der skal ske med Gaza efter krigen. Vestbredden har næppe lyst til at administrere området, som skal genopbygges i uoverskueligt........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play