Om lidt er det forår, og så vil det vise sig, hvor Rusland bevæger sig hen. Også bogstaveligt. Putin har altid ønsket at skabe splid i Vesten – det vil ultimativt lykkes, hvis han kan skabe splid i Nato.

Natos artikel 5, musketereden, har aldrig været aktiveret for at forsvare et land mod invasion. Artiklen blev anvendt 11. september 2001 efter al-Qaedas terrorangreb på USA, men der var ikke tale om et angreb på USA’s suverænitet.

Hvad sker der, hvis Rusland invaderer et Nato-land? Hvor stærk er militæralliancen? Washington Post-kommentator Max Boot har længe været bekymret.

Artikel 5 kræver, at medlemslandene kommer hinanden til undsætning, men siger intet om hvilken slags undsætning. Watering down kaldes problemet – Nato kan udvandes til at handle om materiel militærstøtte fremfor tropper på landjorden.

Alternativt skal unge mænd til fronten for at forsvare eksempelvis Estland mod den russiske krigsmaskine. Primært unge, europæiske mænd, hvis Donald Trump kommer til magten og isolerer USA militært.

Putin ville elske at udstille et nølende Nato, han har styrker nok at kaste ind i eksperimentet – Nato, verdens stærkeste militæralliance, rystet af Rusland.

Man indvender, at det er mere sandsynligt, at Rusland angriber et land som Moldova, Georgien eller Kasakhstan, hvoraf ingen er Nato-medlemmer, og at et angreb på et Nato-land i øjeblikket slet ikke er inden for Ruslands militære kapacitet. I øjeblikket.

Det russiske militærapparat har historisk været sent til at komme i omdrejninger, men når det først fungerer, så fungerer det.

Foråret kan vise fremgang for Rusland i Ukraine, og hvis Kyiv falder, så kan de baltiske lande være næste monstrøse mål.

Hvorfor? Det er jo ikke rationelt?

Invasionen i Ukraine var heller ikke rationel, men har alligevel tjent til at styrke den russisk-kinesiske front mod Vesten og til at vise verden, at Rusland er stærkt nok til at udfordre Vestens hegemoni.

Ifølge militæranalytiker Anders Puck Nielsen kunne Putin også angribe det nordlige Finland. En tryktest af Nato, Lapland, øde og afskåret – vil vi virkelig sende tropper dertil, med risiko for tredje verdenskrig? Stor militær eskalation for få hundrede laplandske kvadratkilometer? Putin har altid ønsket at skabe splid i Vesten – det vil ultimativt lykkes, hvis han kan skabe splid i Nato.

Rusland angriber næppe Nato, har man sagt – hvad nu, hvis planen hele tiden har været at angribe alliancen for at demonstrere dens svaghed?

Men hvorfor gjorde Putin det så ikke i 2022 i stedet for at angribe Ukraine? Fordi dengang ville Nato været kommet stormende – nu er vi kørt trætte af krigen i Ukraine.

Én for alle, alle for én. Hos Alexandre Dumas svigter musketererne aldrig hinanden og besejrer i elegant fællesskab overmagten. Det er en romantisk fortælling fra 1800-tallet. Vi lever i 2024, en tid, der måtte være science fiction for Dumas, og netop derfor en tid, hvor alt kan ske.

QOSHE - Hvor stærkt er Nato egentlig? - Thomas Johannes Erichsen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Hvor stærkt er Nato egentlig?

10 0
12.02.2024

Om lidt er det forår, og så vil det vise sig, hvor Rusland bevæger sig hen. Også bogstaveligt. Putin har altid ønsket at skabe splid i Vesten – det vil ultimativt lykkes, hvis han kan skabe splid i Nato.

Natos artikel 5, musketereden, har aldrig været aktiveret for at forsvare et land mod invasion. Artiklen blev anvendt 11. september 2001 efter al-Qaedas terrorangreb på USA, men der var ikke tale om et angreb på USA’s suverænitet.

Hvad sker der, hvis Rusland invaderer et Nato-land? Hvor stærk er militæralliancen? Washington Post-kommentator Max Boot har længe været bekymret.

Artikel 5 kræver, at medlemslandene kommer hinanden til undsætning, men siger intet om hvilken slags undsætning. Watering down kaldes........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play