Universitetets kandidatuddannelser skal beskæres. Aftagerinstitutionerne har ikke bedt om det. Hvorfor ikke tale sammen?
Folkekirkens sognepræster er højtuddannede specialister. De håndterer svære situationer og er med til at løfte mennesker i sorg og krise. De gør en forskel.
Bag sig har de en omfattende videnskabelige universitetsuddannelse, som kirken altid i forskellige former har krævet af sine præster, og derudover en praktisk pastoraluddannelse.
Nu har man fået den idé at ville reducere universiteternes kandidatuddannelser fra 120 til 75 ECTS-point.
Det er en væsentlig reduktion, der betyder, at studietiden forkortes. Nu er lang studietid i sig selv ikke et mål, men et fag som teologi rummer så mange aspekter af både sproglig, filosofisk og historisk art, at man er nødt til at have en uddannelse med et vist tidsvolumen for simpelthen sagligt at have plads til det.
Desuden lever sognepræster af at øse af deres kunnen, viden og indsigt, og derfor skal der være tanket op med basisviden.
Da jeg en junidag begyndte som ung sognepræst, tænkte jeg i min gru, at jeg vist havde stof nok til september, så ville jeg løbe tør, og hvad så? Men det viste sig, at uddannelsen havde givet mig et livslangt grundlag, som jeg kan trække på og forny mig ved.
Sognepræster skal være videnskabeligt uddannede. De skal kende tradition og modernitet. De skal kunne gå ind i den tid, som nu er deres, og forstå den. De skal vide, at nogle gange skal man op på en stige for at være i øjenhøjde med folk. De skal kunne tale et glædesord til folks erfaring. Det lærer de også på universitetet.
Jeg har ikke først og fremmest brug for præster, der har set lyset, men mere brug for præster, der også har set mørket: altså er bekendt med livet også i de mere triste og fortabte steder. Præster som mennesker med høj relevant uddannelse og dannelse. Og vi har dygtige præster i folkekirken.
Universitetet er grundlagt på teologi. Og universitet som institution er en af vores fornemmeste institutioner, hvorfra store klassiske fag som jura, medicin og teologi udspringer. Vigtige akademiske uddannelser med afgørende betydning for samfundet og menneskers liv. Uddannelser af et omfang, der kræver tid til fordybelse.
Nu planlægger man så en reform, der reducerer dem. Én ting, der særligt undrer mig ved hele denne fremgangsmåde: ikke én gang har man ulejliget sig med at kontakte teologiuddannelsens største aftagerinstitution. Ikke én gang har man spurgt folkekirken, hvad den ønsker af de teologiske kandidater. Jeg ved det, for jeg sidder i aftagerpanelet. Det er så mærkeligt. Det er så mærkeligt, at man i et tilsyneladende lufttomt rum ikke spørger aftagerne, hvad deres indstilling er.
Biskopperne har på eget initiativ kontaktet politiske ordførere, men vi er ikke på noget tidspunkt blevet spurgt om at indgå i en samtale om, hvad man som aftagerinstitution har behov for.
Vi er meget i tvivl om, hvorvidt en reduktion af uddannelserne vil afhjælpe præstemanglen. Vi er meget i tvivl om, at en reduktion af uddannelsen vil være til folkekirkens bedste. Vi er meget i tvivl om, at en reduktion af uddannelsen vil være til præsteembedets bedste i en moderne verden.
Uden samtale med aftagerne er det en fuldstændig abstrakt øvelse. Logisk giver det ingen mening.
Vi har brug for højtuddannede præster. Det var vi altid krævet gennem skiftende tider. Ligesom det ofte er folkekirken, der må forsvare religionsfriheden, er det også folkekirken, der nu må forsvare en høj videnskabelighed. Det er vi klar til, og vi er klar til at være ansvarlig aftagerinstitution.
Hvorfor er det, man ikke lige taler sammen med dem, der skal aftage de studerende, inden man svinger kniven?
12
22
08.02.2024
Universitetets kandidatuddannelser skal beskæres. Aftagerinstitutionerne har ikke bedt om det. Hvorfor ikke tale sammen?
Folkekirkens sognepræster er højtuddannede specialister. De håndterer svære situationer og er med til at løfte mennesker i sorg og krise. De gør en forskel.
Bag sig har de en omfattende videnskabelige universitetsuddannelse, som kirken altid i forskellige former har krævet af sine præster, og derudover en praktisk pastoraluddannelse.
Nu har man fået den idé at ville reducere universiteternes kandidatuddannelser fra 120 til 75 ECTS-point.
Det er en væsentlig reduktion, der betyder, at studietiden forkortes. Nu er lang studietid i sig selv ikke et mål, men et fag som teologi rummer så mange aspekter af både sproglig, filosofisk og historisk art, at man er nødt til at have en uddannelse med et vist tidsvolumen for simpelthen sagligt at have plads til........
© Jyllands-Posten
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Donald Low
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
