En imam bar et tørklæde med politisk budskab i søndags ved festgudstjenesten i Aarhus. Hvad betyder nu det?

Jeg var til festgudstjenesten i søndags i Aarhus Domkirke. En gudstjeneste, der blev holdt i anledning af tronskiftet og kong Frederik X’s udråbelse som Danmarks konge.

Gudstjenesten var en evangelisk-luthersk gudstjeneste uden staffage, men med stor musik, fremragende og nærværende prædiken af Aarhus’ biskop og mange indbudte gæster.

Jeg sad i koret lige i nærheden af den nu meget omtalte imam fra Aarhus. Jeg bemærkede ham kort siddende sammen med metodistkirkens gode biskop og også formanden for Det jødiske samfund. Godt de var med, tænkte jeg, men ellers bemærkede jeg ikke noget.

Bagefter har der været vild debat, for imamen bar et tørklæde med ordene ”Free Palestine”.

Min første tanke var, at det var da upassende, men der er så meget, der er upassende. Jeg har været præst i mange år og har virkelig set meget, bl.a. folk, der er mødt op med T-shirts med politiske budskaber til dåbsgudstjenester og begravelser. Tit har jeg tænkt på den reformatoriske biskop Peder Palladius, der skriver i sin berømt visitatsbog, at folk skal ikke rejse sig op i kirkebænkene og vise præsten deres bare. Og så har jeg tænkt, at der er vi da ikke endnu.

For påklædning er en del af tilværelsen. Hvis folk har stået foran spejlet om morgenen i en T-shirt med vild påskrift og tænkt: ”Det sidder lige i skabet!” Så skal jeg da ikke blande mig i deres påklædning.

Folkekirken er et frit rum, og i kirkerummet har vi ingen påklædningsregler. Man kan sagtens synes, at tøjet er upassende, men det hører også under almindelig høflighed ikke at påtale det.

Således så jeg også på imamens tørklæde. Hvis han havde hevet et skilt frem med sit politiske budskab under gudstjenesten, havde vi haft en anden sag. Så havde det været forstyrrende for gudstjenesten, og det måtte påtales.

Her var det bare malplaceret, men inden for rammerne af, hvad vi ellers oplever i kirkerummet.

Jeg tænkte dog, da jeg så billedet fra kirken i medierne, at det var lidt særligt, at der, hvor imamen havde et politisk budskab, der havde jeg et kors. Korset er jo netop udtryk for, at man ikke kan drive religiøs politik.

Jeg er helt med på, at der gennem historien er drevet politik i religionens navn, og at det stadig finder sted i dag, men man kan altså ikke drive politik på et kors, der lukker for ethvert absolut synspunkt og tvinger os til at dele os efter anskuelse ude på torvet.

For korset kaster os tilbage på det menneskelige, hvor vi ikke kan have absolut ret, men er nødt til at mødes med de andre i en samtale om, hvad vi vil og kan.

For korset er jo ophør af absolut stræben, hvilket der kunne skrives meget om, men her blot bemærkes, at kristendom ved dette adskiller tro og politik, og der skal ikke tales politik fra prædikestolen, men nåde og tilgivelse over alle os, der forsøger at leve dette besværlige liv.

At tale politik fra prædikestolen placerer jo nogen på den rigtige og andre på den forkerte side, og lige der er vi alle lige under korset.

En tastaturkriger på Facebook spurgte mig, hvorfor jeg ikke forlod kirken, da jeg så budskabet.

Nu opdagede jeg det som sagt ikke, men modspørgsmålet skulle vel være: Skulle jeg forlade kirken, hver gang et budskab på en T-shirt gik mig imod? Det ville hurtigt efterlade kirken som en politisk kampplads. I stedet skal vi da blive og forkynde det glædelige budskab, at vi trods alle vores forskelle står under Guds nåde. Det relativerer på alle politiske budskaber, men det er faktisk pointen.

Det var en smuk og meget opløftende gudstjeneste. Ordet blev forkyndt tværs gennem alle holdninger og meninger. Vi står alle under nåde og tilgivelse, lige fra konge til imam. Det er jeg egentlig ret glad for.

Spørgsmålet er, om vi helt til bunds forstår, hvad det egentlig betyder – også for politiske slogans og budskaber?

QOSHE - Skulle jeg være udvandret, fordi imamen havde det tørklæde på? Nej, for det ville gøre kirken til en politisk kampplads - Thomas Reinholdt Rasmussen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Skulle jeg være udvandret, fordi imamen havde det tørklæde på? Nej, for det ville gøre kirken til en politisk kampplads

5 1
23.01.2024

En imam bar et tørklæde med politisk budskab i søndags ved festgudstjenesten i Aarhus. Hvad betyder nu det?

Jeg var til festgudstjenesten i søndags i Aarhus Domkirke. En gudstjeneste, der blev holdt i anledning af tronskiftet og kong Frederik X’s udråbelse som Danmarks konge.

Gudstjenesten var en evangelisk-luthersk gudstjeneste uden staffage, men med stor musik, fremragende og nærværende prædiken af Aarhus’ biskop og mange indbudte gæster.

Jeg sad i koret lige i nærheden af den nu meget omtalte imam fra Aarhus. Jeg bemærkede ham kort siddende sammen med metodistkirkens gode biskop og også formanden for Det jødiske samfund. Godt de var med, tænkte jeg, men ellers bemærkede jeg ikke noget.

Bagefter har der været vild debat, for imamen bar et tørklæde med ordene ”Free Palestine”.

Min første tanke var, at det var da upassende, men der er så meget, der er upassende. Jeg har været præst i mange år og har virkelig set meget, bl.a. folk, der er mødt........

© Jyllands-Posten


Get it on Google Play