HJEJLEN Det er interessant avislæsning om Hjejlen A/S og Fonden Hjejledokken, fordi der fra Hjejlens generalforsamling forrige fredag lyder melding om, at »2024 skal være året, hvor planerne om en dok på havnen i Silkeborg til Hjejleselskabets både bliver så konkrete, at næste skridt er værste spadestik«. Sådan lyder det fra formanden for Hjejlen A/S Peter Stampe, som også er næstformand i Fonden Hjejledokken..

Det skal i høj grad hilses velkommen, at der snart vil ske en forskønnelse af hele havneområdet - en sag, der har været arbejdet på i efterhånden en lang årrække.

Helt tilbage i 2014 tog Genrejsningskomiteen for Historiske Mindesmærker i Silkeborg-området initiativ til at få etableret denne dok til Hjejle-flåden og var så langt fremme, at der blev oprettet Fonden Hjejleselskabet stiftet af Silkeborg Haandværkerforening/SMV Silkeborg, Jyske Banks Almennyttige Fond, Konbeck Holding Silkeborg A/S og Byggeselskabet Paulsen A/S, som tilsammen indskød 300.000 kroner.

»Fonden har til formål at arbejde for bevarelse af skibet »Hjejlen« og den øvrige flåde af skibe tilhørende Hjejlen A/S som en umistelig det af den danske kulturarv, herunder ved at opføre, eje og udføre en hal til Hjejlen A/S, hvor selskabets flåde kan repareres og vedligeholdes samt ved at yde støtte i videst muligt omfang til dette selskabs virksomhed«.

Bestyrelsen kom til at bestå af Christian Fischer, Jørn Würtz, Svend Erik Møller Nielsen, Thomas W. Jørgensen og Aksel Evin Olesen. Den første konkrete aktivitet var at få Skibsbevaringsfonden til at udnævne verdens ældste kulfyrede hjuldamper »Hjejlen« til kulturhistorisk monument.

Vi deltog i mange møder på rådhuset om havnens forskønnelse og fik blandt andet en aftale i stand om at flytte Silkeborg Roklub til Borgmesterhaven, så der kunne frigøres plads på Åhavevej til dok-projektet. Der var kontakter til et par meget store fonde - og vi forhandlede løbende om mulige donationer.

Men i maj 2017 var det slut. En ny bestyrelse for Hjejlen A/S fandt det ikke betimeligt at tage et møde med dok-bestyrelsen for at udveksle synspunkter, men meddelte at den så på andre ideer og muligheder og i øvrigt ville bruge kræfterne på at sikre en god drift af den primære aktivitet.

På den baggrund fandt bestyrelsen i samråd med stifterne at tiden var inden til at droppe planen om en fondsdannelse. Hidtil havde fonden stadig været under stiftelse.

I sin orienteringsskrivelse anførte dok-bestyrelsen at »med baggrund i det tilsyneladende har lange udsigter med at få gennemført et dok-projekt ved havnen i Silkeborg og især fordi forudsætningerne for etablering af Hjejledokken ikke længere er til stede, er det besluttet ikke at stifte fonden«.

Der er løbet virkelig meget vand gennem åen i de forløbne år - og mange artikler også om konkurs-trusler for Hjejlen har silkeborgenserne kunnet læse. Men der er stadig tro på fremtiden for efter sigende bliver en 100 kroners aktie i Hjejlen A/S solgt for 50-60.000 kroner. Efter syv magre år - kommer måske syv fede.

Det senest præsenterede projekt minder på mange måder om det forslag, vi tillod os at præsentere for efterhånden mange år siden.

Men jeg hilser det velkommen, hvis det lykkes at skaffe 60 millioner kroner fra fonde til formålet, så skatteborgerne kan nøjes med årligt at tilføre en mindre millionbeløb fra kommunekassen til driften af Hjejledokken.

For nogen håndsrækning kan man nok ikke forvente fra aktionærerne i Hjejlen.

Det har formanden Peter Stampe fastslået helt tilbage i 2020 i en skrivelse 3. august 2020 til SMV Silkeborg: »Hjejlen A/S’s aktionærer er for hovedpartens vedkommende arvinger fra stifterne og det vil ikke være alle aktionærer, der har mulighed for yderligere kapitalindskud. Der er siden 1967 ikke udbetalt udbytte og selskabet må i dag regnes som et lokalpatriotisk almennyttigt selskab, med de juridiske forhindringer selskabskonstruktionen giver. I realiteten et sejlende museum med meget stor betydning for området«.

QOSHE - Et sejlende museum eller ny fremtid for Hjejlen - Aksel Evin Olesen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Et sejlende museum eller ny fremtid for Hjejlen

10 0
04.03.2024

HJEJLEN Det er interessant avislæsning om Hjejlen A/S og Fonden Hjejledokken, fordi der fra Hjejlens generalforsamling forrige fredag lyder melding om, at »2024 skal være året, hvor planerne om en dok på havnen i Silkeborg til Hjejleselskabets både bliver så konkrete, at næste skridt er værste spadestik«. Sådan lyder det fra formanden for Hjejlen A/S Peter Stampe, som også er næstformand i Fonden Hjejledokken..

Det skal i høj grad hilses velkommen, at der snart vil ske en forskønnelse af hele havneområdet - en sag, der har været arbejdet på i efterhånden en lang årrække.

Helt tilbage i 2014 tog Genrejsningskomiteen for Historiske Mindesmærker i Silkeborg-området initiativ til at få etableret denne dok til Hjejle-flåden og var så langt fremme, at der blev oprettet Fonden Hjejleselskabet stiftet af Silkeborg Haandværkerforening/SMV Silkeborg, Jyske Banks Almennyttige Fond, Konbeck Holding Silkeborg A/S og Byggeselskabet Paulsen A/S, som tilsammen indskød 300.000 kroner.........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play