I dag fylder min søn 36, så det må være oplagt at tage udgangspunkt i ham og hans tilværelse, som er lidt forskellig fra de flestes. Han er mit tredje barn, og allerede da jeg var 12 uger henne i graviditeten, sagde jeg til min læge, at det var en lille spastiker. Jeg registrerede nemlig et anderledes og kraftigere sparkemønster end hans søstre havde haft. Det kunne jeg ikke vide, fik jeg besked på (men jeg vidste nu, hvad jeg vidste!)
Knægten blev født, og han var lige, som han skulle være. Dog viste det sig snart, at han havde nogle seriebevægelser i højre ben og en højre arm, som han ikke brugte. Først da han var knap et år, og vi bad om fysioterapi, blev vi taget alvorligt. Alt for alvorligt! For nu blev vi pludselig fra lægeside belært om, at han havde cerebral parese (han var spastiker) med lammelser i begge ben, højre arm og kæben. Og nu startede alle forudsigelser og spådomme. Han kunne ikke lære at gå, og han var måske mentalt retarderet. Han ville få problemer med talen og læsningen, og måske havde han en tumor i hjernen, for hans hoved var temmelig stort (ligesom hans søstres). Min svigermor bekymrede sig for, om han kunne blive gift! Han var ét år! I det hele taget var folk ikke særlig optimistiske, når det gjaldt lilleguttens fremtidsudsigter.
Vi afbrød samarbejdet med eksperterne undtagen en talepædagog, som i den grad så ham og hans kvaliteter.
Nå, men knægten kunne gå, da han var 13 måneder. Han fik lært de samme ting som andre børn og til cirka samme tid. Han havde venner og gik i normal folkeskole. Han flyttede hjemmefra som 19-årig, fik kørekort og bil. Han tog jagttegn og er en træfsikker jæger, som kun bruger venstre arm. Han tog en pædagoguddannelse og arbejder som pædagog. Han har kone og tre små piger. Han gør sig som stand-upper (blev nr. to til Danmarksmesterskab i 2013).
Tænk, hvis vi havde valgt at lytte til alle forudsigelserne. Mon ikke hele familien kunne have fået et mere trist og bekymringsfyldt liv? Og mon ikke det ligefrem kunne have gjort noget negativt for hans udvikling?
Med denne historie vil jeg bare opfordre til, at man nyder alt det gode, der er at nyde her og nu. I mit arbejde er der faktisk somme tider eksperter, der vurderer, at et barn vil få et svært liv, og jeg reagerer hver gang stærkt på det og påpeger, at det kan ingen vide. Vi kan alle få et svært liv, men der vil altid være noget godt og positivt i et menneskeliv, og det drejer sig om at få øje på det bedste og dyrke og styrke det i stedet.
Midtjyske Meninger: Drop spådomskunsten
24
0
05.12.2023
I dag fylder min søn 36, så det må være oplagt at tage udgangspunkt i ham og hans tilværelse, som er lidt forskellig fra de flestes. Han er mit tredje barn, og allerede da jeg var 12 uger henne i graviditeten, sagde jeg til min læge, at det var en lille spastiker. Jeg registrerede nemlig et anderledes og kraftigere sparkemønster end hans søstre havde haft. Det kunne jeg ikke vide, fik jeg besked på (men jeg vidste nu, hvad jeg vidste!)
Knægten blev født, og han var lige, som han skulle være. Dog viste det sig snart, at han havde nogle seriebevægelser i højre ben og en højre arm, som han ikke brugte. Først da han........
© Midtjyllands Avis
visit website
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Andrew Mitrovica
Mort Laitner
Rami G Khouri
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
