I gamle dage da jeg var ung i mit nuværende job, var det en fast rutine, at alle kolleger mødtes mandag morgen på kontoret. Vi havde på skift rundstykker med og sørgede for kaffebrygning. Lederen sad for bordenden og gav os de praktiske oplysninger, der måtte være, og de indkomne sager blev delt ud.

Så gumlede vi og snakkede sammen om løst og fast, men bestemt også om det faglige. Det var en stor fordel, at man kunne spørge kolleger til råds eller bare dele erfaringer, og det var trygt, når man var ny i jobbet, at der med sikkerhed var erfarne folk til rådighed mandag morgen. Det var ikke en mentorordning, men regulær udveksling, hjælp og rådgivning.

Nu er det anderledes: Man booker hinanden i en elektronisk kalender, og selvom der er ledige tider, kan man godt være bekymret for at forstyrre sine kolleger med »dumme« spørgsmål. Hvis man stiller spørgsmålene over kaffen og med birkes mellem fortænderne på begge parter, er det nemmere at få spurgt, tror jeg.

Dengang havde vi også en sekretær, som havde totalt overblik over alt. Det var en stor hjælp.

Siden har vi fået nogle hjælpemidler: Computer, så vi på mail kan spørge og få svar på få minutter. Måske ikke så uddybende og nuancerede svar, som dengang vi mødtes og snakkede, men svar. Arbejdstelefon, så man altid kan få fat på os, men hvor vi også er nødt til at ringe tilbage hurtigst muligt, hvis vi har misset et opkald.

Der er mange fordele ved alt det elektroniske, men måske er det også med til at gøre os ensomme, at vi sidder så meget bag hver vores skærm.

I denne uge har jeg været på kursus to dage. Gode, relevante kurser begge to. Det er altid godt at få fyldt viden på inden for fagfeltet. Men det bedste ved kursusdagene er faktisk, at vi er sammen med kollegerne om det. Vi har kaffepauser og frokost sammen, og der går snakken. Der får vi den nye viden diskuteret, men vi får også hørt om sidemandens børnebørn, hund og ømme knæ. Der er vi kolleger og mennesker sammen.

I lande hvor en fæl diktator vil holde befolkningen nede, bliver man nægtet uddannelse. Det er vigtigt for udvikling at få folk sendt på gode kurser sammen med kolleger. Ikke noget med at sende én medarbejder af sted, som så skal hjem og dele viden med de andre. Det er en sølle nødløsning. Af sted med hele flokken, for det er i snakkene mellem kollegerne, hvor der kan være forskellige perspektiver på det nye stof, at det hele bundfælder sig. Og det private og glæden ved at være sammen om noget er meget befordrende for at blive bedre.