Helle Gade inviterede forleden til en interessant debat. Eller i hvert fald en snak, som det vistnok blev formuleret. Hvad vil vi fremadrettet med begrebet »Silkeborg – Danmarks Outdoor Hovedstad«?

Er det andet end et mountainbikespor og snak om nogle søde mus og et par døde salamandere? Hvad ønsker vi os, hvad drømmer vi om? Borgmesteren tager os med tilbage til sin egen barndom. Til dengang der blev fisket i søer, åer og vandløb og alle raske drenge kunne binde det ene fine knob efter det andet. Helle Gade drømmer om en opblomstring for det midtjyske lystfiskeri og mange flere spejdere.

Det synes jeg er en god drøm. Men lad det være sagt med det samme. Jeg har aldrig fanget en fisk. Jeg har heller aldrig drømt om det. Fiskeri er noget af det mest kedsommelige jeg kan forestille mig. Det siger mig absolut intet. Beklager, men sådan er det.

Spejder har jeg heller aldrig været. Til gengæld har jeg hørt utrolig meget om min fars glorværdige spejdertid i 1. Silkeborg. Han var ivrig spejder i mange år. En tid, der helt sikkert bragte megen frisk luft og venskaber, der holder ved den dag i dag. Det bragte ham også en tur til Japan, hvor han hilste på Armstrong - den første mand på månen. Det har jeg pralet af mange gange og nu gør jeg det så igen.

Men spejderlivet har altså ikke fået tag i mig. Akkurat som fiskeriet heller aldrig fik mig på krogen. Og med det nærmer vi os kernen af problematikken, som jeg ser den.

Jeg drømmer om en fremtid, hvor forældre tager et større ansvar for at komme ud i naturen med deres børn. Det er ikke en kommunal kerneopgave at sørge for, at August og Carl kan fange en dum aborre. Det ansvar påhviler mor og far.

Jeg kan her indskyde, at vi skam har forsøgt. På Odden. I waders. Med rigtige orm og professionel hjælp til opsætninger af fiskestænger og det hele. Vi fangede noget græs og en af de rosiner, som Carl havde kastet ud til fiskene.

I min optik gør Silkeborg Kommune meget af det rigtige. Sørger for de overordnede rammer og betingelser. Vedligeholder og moderniserer søbadene. Bygger legepladser, shelters og meget, meget mere.

I Virklund - outdoor-hovedstadens mekka - har vi foreningen »Virklund Outdoor«. En forening, der har skabt unikke muligheder for byens borgere, der for et beskedent beløb har adgang til kajakker, sauna, telte med mere. Det er skabt af frivillige, med støtte fra blandet andet Silkeborg Kommune.

Det tror jeg er vejen frem. Lad initiativ og virkelyst være drivkraften og lad være med at agere barnepiger. Forældrene skal gå forrest. Der skal ikke spørges om de har lyst. Tag børnene i hånden og gå udenfor, om så det kræver et par gummistøvler.