I år er det 27 år siden jeg blev konfirmeret. Det var en dejlig dag. Jeg fik blandt andet en cykel, et golfsæt og Hjortens Flugt. Min mor lavede maden. Jeg bar den samme blazer, som min storebror var blevet konfirmeret i to år tidligere, og som min lillebror også blev konfirmeret i to sæsoner senere. Jakken var grøn og med en SIF-pin i reverset. Farven udelukkende valgt, fordi den så mindede om den, vinderen af US Masters får overrakt. Sport fyldte også dengang meget i min bevidsthed og i sin tale refererede min far til Anja Andersens konfirmation, der blev holdt i en sportshal, så gæsterne kunne tage en håndboldkamp bagefter. Jeg ville sikkert have nydt noget lignende.

Ingen konfirmation uden taler og sange. Om ikke andet, bliver der talt og sunget i kirken. Jeg husker ikke præstens tale i kirken til min konfirmation, men dog at vi sang »Hil Dig Frelser Og Forsoner«. En stor salme, som præsten, Bent Jørgensen, holdt meget af og i øvrigt selv var god til at synge. Til festen derhjemme sang vi også. Festsange er en del af de fleste konfirmationer, og til min fest var der to bidragydere: min salig farfar og såmænd Midtjyllands Avis. Jeg havde, dengang som nu, tilknytning til nærværende avis. Dengang bragte jeg ikke klummer, men Ekstra Posten hver onsdag. Hør her, hvordan avisen lykønskede mig dengang – den går på ”Fra Engeland Til Skotland”:

”Nu er du konfirmeret, her synges skal din pris. Fra Ekstra Posten og fra os på Midtjyllands Avis. En lille sang du får. Fordi som bud du går. I dag er barndomstiden slut, du er i ungdomsvår.”

Jeg takker endnu engang for stroferne og håber, at nutidens bude får samme sang. Jeg holder meget af lejlighedssange, hvis de er skrevet ordentligt. Versefødderne skal passe og sangen skal være sjov. Ellers er det ikke morsomt. Sange, der er købt, præfabrikerede og blot opremser et væld af ligegyldigheder, bryder jeg mig ikke om. Så hellere nap den med Frelseren og Forsoneren to gange.

Jeg vil appellere til, at sangskriveren gør sig umage. Jeg ved, det er vanskeligt i dag, hvor gæsterne ikke kan synge med på ret mange melodier. Der går nemt »Jeg Er Havren« eller »Jeg En Gård Mig Bygge Vil« i den.

Konfirmationen handler om at skabe minder for konfirmanden. Derfor skal I gøre jer de anstrengelser, det kræver, at skrive en god sang eller en god tale. Skriv noget, der huskes. Ikke blot på Blå mandag, men også om 27 år.

På en konfirmationsdag er der mange, der har travlt med at give konfirmanden alverdens gode råd for fremtiden. Jeg fik et godt et af min farfar. Den går på »Den Sømand, Han Må Lide«. Syng gerne med:

”Gid du som voksen herre en ægteviv må få, få, få. Hvordanne og hvorledes må selv du finde på. Find en, der ligner Farmor, som var så smuk engang – Hej komfaldera hurra – en rigtig sukkerstang!”

QOSHE - Midtjyske Meninger: Sangen til konfirmanden - Christoffer Trane Løvstad
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Sangen til konfirmanden

5 11
15.04.2024

I år er det 27 år siden jeg blev konfirmeret. Det var en dejlig dag. Jeg fik blandt andet en cykel, et golfsæt og Hjortens Flugt. Min mor lavede maden. Jeg bar den samme blazer, som min storebror var blevet konfirmeret i to år tidligere, og som min lillebror også blev konfirmeret i to sæsoner senere. Jakken var grøn og med en SIF-pin i reverset. Farven udelukkende valgt, fordi den så mindede om den, vinderen af US Masters får overrakt. Sport fyldte også dengang meget i min bevidsthed og i sin tale refererede min far til Anja Andersens konfirmation, der blev holdt i en sportshal, så gæsterne kunne tage en håndboldkamp bagefter. Jeg ville sikkert have nydt noget lignende.

Ingen konfirmation uden taler........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play