Jeg ved ikke, hvad det er med Asger Christensens mave, men noget må der være.

»Jeg plejer altid at spørge min mave«, forklarede han forleden, da han blev spurgt, hvordan han forholdt sig til alt det bøvl, der for tiden hærger i Venstre.

Og så ved jeg godt, at adskillige danskere ikke aner, hvem Asger Christensen er, og til orientering for dem skal jeg oplyse, at han er kvægbonde, venstremand og medlem af Europa-Parlamentet; og så skulle han vist være placeret.

Han hører til det, der i disse år går under fællesnavnet »Venstres bagland«, som for tiden volder Venstres top - Troels Lund Poulsen og hans alter ego Stephanie Lose - så gevaldige problemer …

Og lad mig tilføje, at det kan være svært at overskue, for de roder noget rundt i det parti for tiden, og hvem holder egentlig med hvem - og hvorfor?

I denne uge viste en ny meningsmåling, at Venstre står til en bundrekord, man ville have forsvoret for nogle få måneder siden, hvor alle var enige om - næsten alle i hvert fald - at Jakob Ellemann-Jensen havde ført partiet ud i nærheden af afgrundens rand; og så kunne det ikke blive værre. Næsten ikke, i hvert fald …

Men det kunne det altså alligevel, for det er ikke for meget at sige, at det faktisk er blevet værre!

Og det altså endskønt, at de slap af med Jakob Ellemann og i stedet fik Traktor-Troels og Stephanie, som de sådan havde gået og drømt om …

Og det er så her, Asger Christensens mave kommer ind i billedet. For den sydjyske kvægbonde satte ord på, hvad »baglandet« går og tænker - med fem-seks henvisninger til sine personlig mavefornemmelser i et interview, han leverede i denne uge i Danmarks Radio.

Fint nok! Jeg ved godt, det er blevet moderne i vore dages Danmark at bruge mavefornemmelser til at forklare, hvordan man har det, men helt ærligt ville jeg føle mig mere tryg ved, at man byggede sine ræsonnementer på, hvad man følte i hovedet - frem for i maven …

»Jeg plejer gerne at spørge min mave om, hvordan den har det. Og den har det rigtig godt med det nye formandskab«, forklarede Asger Christensen til DR’s interviewer, mens han fodrede sine 650 malkekøer og passede sine 400 hektar agerjord (ud fra devisen om, at »der står en ny tids bonde på sin toft«, som det hedder i den gamle sang!).

Han gik let hen over, at det nye formandskab i det store og hele mener det samme om CO2-afgiften, som det gamle gjorde …

Han gik også let hen over, hvor mange af Venstres folketingsmedlemmer, der er landmænd. Jeg ved det ikke, men jeg gætter på, at der er flere akademikere end bønder. Så jeg ved hermed hverken ud eller ind.

Ved lejlighed må jeg spørge min mave til råds. Måske kan den give mig et troværdigt svar.

Men lad det nu ligge. Venstre må vel før eller siden se at afklare sin holdning til CO2-afgiften, for det kan da ikke være rigtigt, at et så ældgammelt parti skal splitte sig selv ad på spørgsmål, som kun engagerer tre procent af partiets egne vælgere - og endnu færre procent af den samlede danske vælgerbefolkning.

Man forstår sådan set godt, at det kan give mavekramper …

Det optog i hvert fald en bredere del af befolkningen, da man i ugens løb fik de sidste rester af overenskomstforhandlingerne 2024 på plads. 41.000 akademikere i kommunerne indgik forlig om en overenskomst med en økonomisk ramme på 8,8 procent.

Jeg er sikker på, at det giver en masse flere mennesker i den offentlige sektor ro i maven; og jeg undrer mig - sammen med mange andre - over, at det lige præcis er den ramme, finansminister Wammen på forhånd havde udstukket som maksimum …

Men glædelig er det da. Sikken masse tid, der er sparet i dette års overenskomstforhandlinger, hvor man normalt kan sidde i døgn efter døgn og slås om småpenge, fordi det helst skal se ud, som om det er umuligt at få et resultat i hus, som begge parter kan sælge til »baglandene«!

Jeg har sagt det før, og i år blev det dokumenteret: Der er megen fup og fidus i den slags forhandlinger …

Eneste trøst for Venstre i den øjeblikkelige situation er, at Socialdemokratiets meningsmålinger er nogenlunde lige så elendige som Venstres.

For ikke at tale om Moderaternes …

Så helt generelt ser det skidt ud for regeringspartierne lige nu. De kan kun glæde sig over, at der stadig er lang, lang tid til næste valg.

Og at statsminister Mette Frederiksen er den eneste, der kan bestemme, hvornår valget kommer.

Er hun i tvivl, må hun spørge sin mave til råds …

QOSHE - Politisk Parentes: Asgers mave - Ejv. Bjørnkjær
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Politisk Parentes: Asgers mave

10 0
02.03.2024

Jeg ved ikke, hvad det er med Asger Christensens mave, men noget må der være.

»Jeg plejer altid at spørge min mave«, forklarede han forleden, da han blev spurgt, hvordan han forholdt sig til alt det bøvl, der for tiden hærger i Venstre.

Og så ved jeg godt, at adskillige danskere ikke aner, hvem Asger Christensen er, og til orientering for dem skal jeg oplyse, at han er kvægbonde, venstremand og medlem af Europa-Parlamentet; og så skulle han vist være placeret.

Han hører til det, der i disse år går under fællesnavnet »Venstres bagland«, som for tiden volder Venstres top - Troels Lund Poulsen og hans alter ego Stephanie Lose - så gevaldige problemer …

Og lad mig tilføje, at det kan være svært at overskue, for de roder noget rundt i det parti for tiden, og hvem holder egentlig med hvem - og hvorfor?

I denne uge viste en ny meningsmåling, at Venstre står til en bundrekord, man ville have forsvoret for nogle få måneder siden, hvor alle var enige om - næsten alle i hvert fald - at Jakob Ellemann-Jensen havde ført partiet ud i nærheden af afgrundens rand; og så kunne det ikke blive........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play