Jeg har nævnt det før:
Alting var bedre i gamle dage!
Vi voksede ganske vist op i efterkrigstidens skygge - levestandarden var lav, dødeligheden høj, arbejdsløsheden stor, socialhjælpen ussel ...
Men når man som min gamle ven Per Degn og jeg sad der på terrassen foran sommerhusene og mæskede os med en god flaske rødvin til grillbøfferne - ja, så kunne vi hurtigt blive enige om det:
Alting var bedre i gamle dage!
I denne uge blev det igen bekræftet - man kan ikke holde et par ugers vinterferie før det ramler sammen, det hele!
Tag for eksempel Det Konservative Folkeparti - eller »de konservastive«, som de hedder i At Tænke Sig.
Et er at de vælger en ny formand, mens man holder ferie.
Men hvilken én:
Mona Juul!
Hun virkede så pæn og konservativ - født i en nydelig lille landsby i Østjylland, veluddannet og - ikke mindst - erhvervskvinde. Og så spiller hun fodbold og går derfor altid efter bolden.
Som skabt til en politisk karriere hos de konservative.
Men nu viser det sig så, at alt det der med Gud, konge og fædreland - de konservative varemærker - i den grad hører fortiden til.
For på hendes kontor på Christiansborg domineres en af de pæne, konservative vægge af et kæmpemæssigt maleri:
En splitternøgen kvinde, der ligger henslængt på en sofa.
Og onanerer ...
Man kan altså spørge om alt nu også var så meget bedre i gamle dage?
Hos de konservative tyder det i hvert fald på, at meget i det mindste var anderledes. Selv om jeg ved, det var en konservativ justitsminister, Knud Thestrup, der for et halvt hundrede år siden gav pornoen fri.
Det vakte nogen opstandelse, for det var ikke lige, hvad den borgerlige del af befolkningen havde ventet.
Den pæne mand!
Men alligevel: Der er noget af et spring fra at tillade folk at studere billeder i lumre pornoblade i al stilhed - og til at hænge et kæmpemaleri af noget, der er værre, på toppolitikeres kontorer på demokratiets højborg!
Og så en kvindelig politiker! Med eller uden kvindelig værnepligt.
Nuvel - det har de selv rodet sig ind i, de konservative, så det må de også selv rode sig ud af. Men noget tyder på, at de ikke er så konservative, at det gør noget. Ligesom Poul Schlüter i sin tid sagde, han heller ikke var ...
Nu er det som bekendt i vore dage slet ikke let at finde ud af, hvem der er hvad i dansk politik.
I denne uge meddelte venstremanden - hvis man kan bruge det ord nu om stunder, hvor Venstre er splittet i tre halvdele - Mads Fuglede, at han pludselig ikke er venstremand mere.
Han er blevet moderat, fortalte han. Hvad det så er?
Men der var for meget af Venstres politik, han ikke kunne gå ind for.
Mere ...
Fortalte han. Det er ikke så let at vide, hvad det især er, eftersom han ikke er en mand, der særlig ofte har ladet høre fra sig i den offentlige debat; han er mest kendt for at have skjult sig i det vestjyske, hvortil han drog, da hans københavnske mandat for et par år siden blev truet.
Nu er hans vestjyske mandat truet.
Hvilket vel forklarer meget ...
Nu har han fundet sig en plads på skødet hos sin gamle veninde Inger Støjberg, der modtog ham med åbne arme.
»Det er en rigtig god dag for os«, sagde hun, da han kom. Mens han sagde, at det var en »rigtig tung dag for ham«.
Lad mig sige det lige ud: Moderne »politikere« hænger mig langt ud af halsen! (Hvis man kan bruge det udtryk om folk, der springer fra den ene tue til den næste, helt afhængigt af, hvor de økonomiske udsigter er gunstigst.)
Der er lige nu vist seksten folketingsmedlemmer, der sidder på et mandat, de ikke er valgt på. De såkaldte partihoppere.
Det var aldrig gået i de gode, gamle dage, hvor en kvinde var en kvinde og en mand var en karklud ...
Eller er det omvendt? Man ved snart ikke i disse tider!
Fugledes sidespring kom bag på alle, selv på Folketingets formand, Søren Gade, da han under et debatmøde om Ukraine betroede statsminister Frederiksen, at han ikke vidste »en skid om det«, da bomben sprang.
Han erklærede det for åben mikrofon. Han troede, den var slukket. På den anden side - hvem ved?
Det er de særeste ting, der slipper ud i atmosfæren i vore dage ...
Men man må gå ud fra, at nu er i det mindste han afskåret fra at springe fra Venstre, som en eller anden betroede en eller anden anden ...
»Jeg kunne godt have tænkt mig, at han var mand nok til at stille sig op og fortælle det til gruppen, før han fortalte det til journalisterne«, sagde Gade. Men han behøver ikke føle sig forbigået. Fugledes egen formand (dengang) fik selv først beskeden, da han sad i et fly i Tyskland.
Det kan måske lære vore toppolitikere at lade være med at rejse så meget.
På den anden side: Løkke rejser mere end nogen anden politiker, hvilket ikke forhindrede ham i at glæde sig på sit landsmøde i weekenden:
»Det spirer og gror i og omkring Moderaterne«, jublede han fra talerstolen. Mens de rasler ned i meningsmålingerne, og medlemmer melder sig ud.
Jo, vist, verden vil bedrages.
Og statsministeren meddelte igen i denne uge - under endnu en rejse til udlandet. At hun ikke drømmer om at finde et andet job end det, hun har.
Det var ikke gået i gamle dage, hvor alting var bedre. Og man kunne stole på politikere ...
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
visit website
