Jeg troede ikke mine egne øren, men han sagde det, tv-studieværten Ask Rostrup, da han sluttede dagens udsendelse:
»Ha’ en fortryllende weekend!«
Han var ordstyrer i programmet »Besserwisserne«, der handler om dansk politik, og han virker normalt ret seriøs, om end lidt småfnisende; og så smuttede det lige ud af munden på ham - på en stor, voksen mand:
»Ha’ en fortryllende weekend!«
Ærlig talt, det har i årevis irriteret mig med den slags skaberi, som i stadig højere grad præger især ætermedierne og de sociale medier! Som når man ønsker hinanden til lykke med en eller anden tilfældig fødselsdag:
»Ha’ en pragtfuld dag!«
Herregud - en ganske almindelig fødselsdag! Som der går mere end tolv af på dusinet. Skulle det ikke være nok med et »tillykke«! Jeg vil sgu ikke ha’ »en pragtfuld dag« eller »en skøn dag« eller »en vidunderlig dag«! En ganske almindelig god dag er rigeligt til mig! Jeg ville blive rædselsslagen, hvis jeg vågnede op til en »fortryllende« fødselsdag
Men nej, i vore dage skal den helst være vidunderlig. Eller pragtfuld. Eller sågar bedårende! I de gode, gamle dage var det måske noget, kvinder i den nordlige del af hovedstadsområdet kunne finde på at sige - i diverse variationer:
»Ha’ en dejlig dag!«
Men store, voksne mænd? Og i et tv-program om noget så trivielt som dansk politik
Ja, jeg ved det godt, for min kones hund siger det igen og igen: Jeg er en sur, gammel mand, og jeg burde forsøge at følge med tiden.
Men alligevel!
Og hunden er - som ofte nævnt - ufatteligt dum
Jamen, herregud, vi er jo ganske almindelige mennesker - ikke amerikanske skuespillere eller sådan noget.
Så hvorfor stille alting op på søm og skruer?
Men jeg tager det roligt. Det er man jo nødt til. Jeg er for længst holdt op med at snerre af pigen i butikken, der afslutter en simpel handel om et par sokker med et:
»Ha’ en fortsat god dag (eller endog »en fortsat DEJLIG dag«.
Hvad ved hun om min dag indtil nu? Hvor regnen er pisket ned og vejret er isnende koldt og jeg lige har fået besked fra Skat om at nej, heller ingen overskydende skat i år.
En FORTSAT dejlig dag!
Hvor skabagtige skal vi være!
I dansk politik gik det omtrent lige så fortryllende i denne uge, som det plejer. Trekantregeringen bøvlede rundt og havde svært ved at skjule, at den havde svært ved at blive enig om ret meget - hvorfor der ikke rigtigt skete noget som helst, hvad angår de reformer, den gik til sit særprægede valg på.
Det gjaldt blandt andet transportminister Thomas Danielsen (V), der genåbnede en dør på klem for den omdiskuterede taxatjeneste Uber; han blev straks fulgt op af Moderaterne, der var helt med på den, fordi det vil give større mobilitet i landdistrikterne. Men det synes Socialdemokratiet mildest talt ikke
»Transportministeren skulle tænke sig lidt mere om. Uber var i 2016 og 2017 ved at undergrave den danske model som et klokkeklart eksempel på social dumping og unfair konkurrence,« erklærede partiets skatteordfører Anders Kronborg - og så var balladen i gang, for Venstremanden følte ikke trang til at bakke baglæns tilbage på sine tanker
Når en så lille sag skaber splid mellem regeringspartier, kan alt ske. Det hele minder lidt om SV-regeringens sidste dage i 1979
For det var ikke bare det. Det var mindst lige så meget udtalelser fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der satte ild i kaminen. Midt i en af hans udlandsrejser lod han i et interview med Politiken forstå, at han syntes, det gik for langsomt, det store projekt, han - (må man forstå) - havde igangsat hen over midten i dansk politik.
Denne gang var det så ikke kun de gamle venner i Venstre, der var på afveje, men nu især også de gamle fjender i Socialdemokratiet, der blokerede. Derfor var Løkke frustreret. Socialdemokraterne vil ikke bare - uden videre - som han vil!
Næh - hvad havde han ventet?
Stadig flere fornemmer, at hvad Lars Løkke går efter er at destabilisere skuden, så han kan hugge til efter sit egentlige mål:
Statsministerposten
»Så kender vi ham igen,« som en kommentator skrev.
Men det er naturligvis det rene gætteri.
Midt i småskænderierne hørte man ikke en lyd til Mette Frederiksen. Hun sad vistnok og gemte sig for kugleregnen fra minkavlerne, mens hun afventede situationen hos de skiftende venner og fjender. Og i den anden lejr - det, der en gang var blå blok - fulgte de med interesse slagets gang i regeringskontorerne. Nu, hvor Nye Borgerlige er ude af billedet, vejres der morgenluft.
Lige bortset fra, at det kniber at finde hinandens ben. Alex Vanopslagh prøvede at synkronisere sine gamle meninger med sine nye, og midt i det hele sagde det store konservative håb, Mai Mercado, sin post som gruppeformand op. Af familiemæssige årsager, lod hun forstå.
Selv om hendes chef, Søren Pape Poulsen, på sin side hævdede, at der intet drama var i den beslutning. »Der var både grin og kagemand og god stemning,« sagde han efter mødet, hvor hun meddelte sin afgang.
Kagemand!
De fleste tolkede ikke desto mindre hendes exit som almindelig opgivenhed. Hun gider ikke vente længere på, at Søren Pape trækker sig frivilligt
Fortryllende!
login
who are we?
contact us
qosheapp
Toi Staff
Gideon Levy
Belen Fernandez
Rami G Khouri
Mort Laitner
Ali Fathollah-Nejad
Nikkei Editorial
visit website
