»I krig er ord ikke nok,« erklærede statsministeren i en tale på en pløjemark i Tyskland, og -nej,- istemte en stor del af Danmarks minkavlere, »og det gælder ikke kun i krig« …

Samtidig med at de kastede et længselsfuldt blik ned i postkassen for at se, om der ikke - endelig - skulle ligge en kuvert med den check, hun havde lovet dem.

Men nej! Heller ikke i dag …

Mange stillede sig selv spørgsmålet, hvad i alverden den danske statsminister skulle på en pløjemark i Tyskland - og så med en spade i hånden - når der var nok andet at tage sig af i Danmark, selv om vi var midt i Folketingets vinterferie, men svaret var soleklart:

Hun skulle tage det første spadestik til indvielsen af en tysk våbenfabrik!

Halloooo!!! En tysk våbenfabrik!

Således svingede hun side om side med sin grandiose tyske kollega, bundeskanzler Olaf Scholz, spaden for at lægge grund til en våbenfabrik, og lad os bare være stolte på nationens vegne, for det er ikke hver dag, vor lillebitte nation får lov at bryde spade med vort enorme broder- og naboland.

Men omvendt: Det bliver stadig sværere for Mette Frederiksen at overbevise det danske folk om, at der ikke er noget, hun hellere vil, end at være statsminister i Danmark …

Nu skal det siges at det skete omkring valentinsdag - »de elskendes helligdag« - og i krig og kærlighed gælder som bekendt alle kneb. Og man behøver såmænd ikke drage til Tyskland for at finde eksempler på, hvordan kærligheden blomstrer i en valentinsuge:

I samme uge erklærede nemlig SF’s en gang så blodrøde formand, Pia Olsen Dyhr, at hun var blevet lun på den moderate formand for De Moderate, Lars Løkke Rasmussen, som en gang var liberal til sokkeholderne - indtil han indså, at græsset jo kunne være lige så grønt i andre partier, afhængigt af hvilke muligheder, der var for at tiltuske sig gratis habitter, underbukser, ministerposter og/eller andre forbrugsgoder dér.

Sådan svinger det hele pt. i dansk politik. Det er dog en trøst, at de to forbliver i deres partier (hvis de da gør?), for det er som om vi har løsgængere nok i det danske folketing for tiden. Der er tæt på at være nok af den slags til at de kan stifte deres eget parti under navnet Løsgængerpartiet.

Midt i alt det roderi sprang så René Christensen også ud som Moderat! Han har været et fremtrædende medlem af Dansk Folkeparti i årevis, men nu kan det være nok:

»Dansk Folkeparti er blevet for hård i kanten og har arbejdet sig for langt væk fra magten,« forklarede han.

Det er ellers ikke så længe siden, han - med god grund - langede voldsomt ud efter de partifæller, der skiftede fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne.

»Jeg kunne aldrig finde på at skifte parti,« sagde han.

Den gang!

»For mig handler det om ordentlighed,« tilføjede han.

Nu har han så læst en række andre partiers partiprogrammer - og efter flere personlige samtaler med Moderaterne er han nået frem til, at det for resten er Lars Løkkes parti, der »er partiet med de fleste fællesnævnere«.

»Jeg kunne aldrig finde på at skifte parti!«

Det sagde han virkelig!

Med andre ord: Moderaterne eller Lars Løkke, SF eller Pia Olsen Dyhr …

Det hele er et fedt!

Det handler såmænd ene og alene om, hvor man har størst mulighed for at hente et mandat ved næste valg - med tilhørende taburet i Folketinget og måske hen ad vejen en ministerbil?

Når det nu ikke lykkedes at blive borgmester på Falster ved sidste valg …

Men som SF’s formand Pia Olsen Dyhr udtrykte det:

»Der er ting, vi samarbejder godt med Moderaterne om - og ting, vi samarbejder godt med De radikale om. Det er indholdet, der er det afgørende.«

»Det politiske indhold,« tilføjede hun.

Men nogle mente, hun nok tænkte mere på taburetter og ministerbiler …

Mens vi er ved det, kom statsministerens departementschef, Barbara Bertelsen, på ny i mediernes søgelys. Frihedsbrevet berettede at Statsministeriets stabschef, Martin Justesen, og andre af departementschef Bertelsens venner og bekendte har fået magtfulde poster - i mere eller mindre stilhed.

Og at Statsministeriet har været indblandet.

Om det er sandt eller løgn ved ingen.

Sagen er mørklagt, og offentlighedsloven giver, som en ekspert sagde, ikke adgang til telefonsamtaler mellem venner.

Og som nævnt:

I krig og kærlighed gælder alle kneb …

QOSHE - Politisk Parentes: I krig og kærlighed - Ejv. Bjørnkjær
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Politisk Parentes: I krig og kærlighed

11 0
19.02.2024

»I krig er ord ikke nok,« erklærede statsministeren i en tale på en pløjemark i Tyskland, og -nej,- istemte en stor del af Danmarks minkavlere, »og det gælder ikke kun i krig« …

Samtidig med at de kastede et længselsfuldt blik ned i postkassen for at se, om der ikke - endelig - skulle ligge en kuvert med den check, hun havde lovet dem.

Men nej! Heller ikke i dag …

Mange stillede sig selv spørgsmålet, hvad i alverden den danske statsminister skulle på en pløjemark i Tyskland - og så med en spade i hånden - når der var nok andet at tage sig af i Danmark, selv om vi var midt i Folketingets vinterferie, men svaret var soleklart:

Hun skulle tage det første spadestik til indvielsen af en tysk våbenfabrik!

Halloooo!!! En tysk våbenfabrik!

Således svingede hun side om side med sin grandiose tyske kollega, bundeskanzler Olaf Scholz, spaden for at lægge grund til en våbenfabrik, og lad os bare være stolte på nationens vegne, for det er ikke hver dag, vor lillebitte nation får lov at bryde spade med vort enorme broder- og naboland.

Men omvendt: Det bliver stadig........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play