HOSPITAL Er det ikke blot et spørgsmål om flere penge? Hvad med personalemanglen? Hvor stor en del af en ungdomsårgang kan den offentlige sektor gøre krav på? Problemstillingerne udløser ofte en politisk diskussion om velfærd kontra skattelettelser. Rockwool Fondens analyser af sort arbejde viser at dette udgør mindst 74 mia. kroner årligt. Lysten til at betale skat er ikke entydig stor.

Baseret på Sundhedsdatastyrelsens tal, er der for antallet af stillinger på de offentlige sygehuse omregnet til heltidsstillinger sket følgende ændringer i perioden 2019-2022:

Region Midt:

Læger: Stigning på 10procent. Sygeplejersker: Uændret. SOSU: Stigning på 11 procent. Administratorer: Stigning på 14 procent.

Landsplan:

Læger: Stigning 8 procent. Sygeplejersker: Uændret. SOSU: Stigning 11 procent. Administratorer en stigning på 16 procent.

Antallet af ubesatte stillinger fremgår ikke af ovennævnte statistik. Ifølge DSR udgjorde sygeplejeflugten 4600 sidste år.

Væksten i administrationsgruppen er politisk utroværdig i forhold til den lovede afbureaukratisering. Desuden har regionerne et forbrug på 1 mia. kroner til eksterne konsulenter (2018).

Det er nødvendigt ikke kun at se på antallet af administrative medarbejdere, men også at analysere, hvor stor en del af det kliniske personales arbejde, der anvendes på pseudoarbejde, det vil sige uden værdi for patienterne.

Folketinget har i et symbolpolitisk tiltag søgt at løse nogle af personaleproblemerne ved at muliggøre, at Danmark kan hente 1000 personer med en SOSU-kvalifikation fra tredje verdenslande. Et af verdens rigeste lande henter personale fra lande, hvor der er store sundhedsproblemer.

Er det etisk korrekt?

Hvorfor skal tredjeverdenslande lide under en overbureaukratiseret og dysorganiseret dansk hospitalssektor? Ville det ikke være mere anstændigt at forbedre arbejdsmiljøet, så de 4600 sygeplejersker vender tilbage til de offentlige hospitaler?

Et håb er, at Sundhedsstrukturkommissionen kommer med et radikalt forslag til en omkalfatring af den danske sundhedssektor. Borgerne må nok også indstille sig på en ny virkelighed, hvor blandt andet dilemmaerne om overdiagnostik med overforbrug af undersøgelser bliver centrale emner i fremtidens sundhedspolitik. Uanset Danmarks rigdom vil de økonomiske midler til sundhedssektoren være underlegne i forhold til de behandlingsmæssige muligheder - også økonomiske problemer i de øvrige samfundssektorer.

En kultur- og organisationsændring er nødvendig - men er man naiv/jubeloptimist, hvis man tror, at et nærmest permanent politisk løftebrud om afbureaukratisering, der om få år kan fejre 50-års jubilæum, nogensinde bliver ændret?

QOSHE - Er overbureaukratiseringen af hospitalssektoren blevet en naturlov? - Erik Kristensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Er overbureaukratiseringen af hospitalssektoren blevet en naturlov?

11 0
08.02.2024

HOSPITAL Er det ikke blot et spørgsmål om flere penge? Hvad med personalemanglen? Hvor stor en del af en ungdomsårgang kan den offentlige sektor gøre krav på? Problemstillingerne udløser ofte en politisk diskussion om velfærd kontra skattelettelser. Rockwool Fondens analyser af sort arbejde viser at dette udgør mindst 74 mia. kroner årligt. Lysten til at betale skat er ikke entydig stor.

Baseret på Sundhedsdatastyrelsens tal, er der for antallet af stillinger på de offentlige sygehuse omregnet til heltidsstillinger sket følgende ændringer i perioden 2019-2022:

Region Midt:

Læger: Stigning på 10procent. Sygeplejersker: Uændret. SOSU: Stigning på........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play