ANSVARSFORFLYGTIGELSE Heldigvis for de involverede patienter i kræftskandalen (Århus Universitetshospital), de udpegede syndebukke, borgerne og demokratiet har Statsadvokaten besluttet, at den politimæssige efterforskning skal genoptages. Årsagen er den af Kammeradvokaten tidligere udarbejdede rapport. Yderligere foreligger der to rapporter fra Implement Consulting Group, som også påpeger en række problemstillinger, der også involverer regionsrådets arbejde

Efter gennemlæsning af rapporterne i kombination med det efterfølgende forløb efterlades man som borger med fornemmelsen af, at sagen er forsøgt neddysset med en svag plan fra regionsrådet som løsning på problemerne. Samtidig foretages en række afskedigelser lavere i hierarkiet. Den samlede problemhåndtering fremtræder særdeles dunkel på baggrund af de sparsomme oplysninger, der er kommet til offentlighedens kendskab. Medierne har beskrevet et problemkonglomerat, der aldrig ville kunne løses alene på hospitalsplan. Man efterlades med en klar fornemmelse af politisk ansvarsforflygtigelse.

Regionsrådsformanden flygter fra ansvaret og dets konsekvenser ved at påberåbe sig at være uvidende om problemerne. Er dette korrekt? Man må stille sig tvivlende.

Baggrunden for denne tvivl er blandt andet whistleblowernes indberetninger, som var så alarmerende, at de kunne forstås selv af en elev i folkeskolen. Medarbejderne på den kirurgiske afdeling har haft inviteret Kühnau på besøg til information. Mavetarmkirurgisk afdelings problemer var direktionens dagsorden. Mødet blev imidlertid aflyst, da den daværende koncerndirektør blev afskediget. En af de lægelige direktører fra AUH blev konstitueret som direktør i direktionen. Har han bevidst undladt at informere om de katastrofale problemer på hans tidligere arbejdsplads? Både regionsrådsformanden, regionsdirektøren og den lægelige direktør fra AUH har nægtet at svare på, hvad der er informeret om. Hvis dette ikke er korrekt, så må der komme en detaljeret redegørelse fra regionsrådsformanden.

Det er kutyme at involverede embedsmænd hjemsendes under undersøgelser, jævnfør FE- og minksagerne. Regionsrådsformandsstillingen er en hybrid af politiker og »overdirektør« for regionen, som eneste fuldtidspolitiker i regionsrådet.

Borgerne har krav på en fuldstændig objektiv undersøgelse uden nogen form for intervention. Regionsrådsformanden vil som øverste ansvarlig kunne påvirke sine underordnede.

Tilliden til regionsrådet og dets kommunikation, trods ansættelsen af en kommunikationsdirektør, kan ligge på et lille sted.

QOSHE - Regionsrådsformanden bør hjemsendes under politiefterforskningen - Erik Kristensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Regionsrådsformanden bør hjemsendes under politiefterforskningen

13 0
14.12.2023

ANSVARSFORFLYGTIGELSE Heldigvis for de involverede patienter i kræftskandalen (Århus Universitetshospital), de udpegede syndebukke, borgerne og demokratiet har Statsadvokaten besluttet, at den politimæssige efterforskning skal genoptages. Årsagen er den af Kammeradvokaten tidligere udarbejdede rapport. Yderligere foreligger der to rapporter fra Implement Consulting Group, som også påpeger en række problemstillinger, der også involverer regionsrådets arbejde

Efter gennemlæsning af rapporterne i kombination med det efterfølgende forløb efterlades man som borger med fornemmelsen af, at sagen er forsøgt neddysset med en svag plan fra........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play