SYGEHUS Hospitalet i Silkeborg har altid haft en svag repræsentation i det tidligere amtsråd og det efterfølgende regionsråd, inklusiv det nuværende. Manglende støtte kom tydeligt til udtryk i de politiske diskussioner i 2005 og 2006, hvor den nuværende organisationsstruktur blev vedtaget.

Man skulle ikke alene være politisk tonedøv, men nærmere politisk hjernedød, hvis det ikke stod lysende klart at hospitalet i Silkeborg havde få/ingen venner. Tydeligt illustreret ved den manglende selvstændige ledelse og organisatoriske placering som blev resultatet. Silkeborg skulle være spisekammer for Viborg, da der i visse kredse var en frygt for at det på dette tidspunkt planlagte superhospital i Herning/Gødstrup skulle nedlægge Viborg. På daværende tidspunkt stod det ikke klart at Gødstrup ville føje sig til rækken af offentlige bygnings-og funktionsskandaler. Udviklingen i dag kunne tyde på at den tidligere bekymring for at Gødstrup fremover skulle overtage en række af Viborgs funktioner nu går i opfyldelse.

Min pessimistiske vurdering dengang var en forventning om en udvikling, som den vi ser i dag. Den eneste overraskelse, er at udviklingen er kommet 10 til 15 år senere end forventet. Derfor var jeg også dengang imod strukturen og havde hellere set en helt anden sammenlægnings- og bygningsstrategi, da det stod klart at Silkeborg ikke havde en politisk støtte til en fremtid som et selvstændigt traditionelt hospital.

Hvorfor gik der så så lang tid inden Silkeborg blev slagtet?

Humlebien skulle ikke kunne flyve, men gør det alligevel. Silkeborg skulle ikke fungere i lang tid tid, men gør det alligevel - eller har gjort det.

En retrospektiv analyse er at Ulrich Fredberg og nu afdøde Søren Mikkelsen havde nogle utraditionelle ideer om hospitalets fremtidige funktion. Disse ideer var fremadskuende og afvigende fra den sædvanlige tankegang. Hvilket forventeligt gav anledning til nogle beskidte magtkampe med specielt en person i direktionen og senere med den nuværende regionsrådsformand. Hvilket havde personlige omkostninger for Ulrich. Et politisk uanstændigt adfærdsmønster, men forventeligt i en region, der er kendt for en syg ledelseskultur, som desværre muliggøres af et svagt regionsråd, hvor Ulrich også har taget sine kampe for Silkeborg både i rådet og Venstres gruppe.

Taber man en omgang i cykelløb er man teoretisk foran på et vist tidspunkt. Det kan man også mene om hospitalet i Silkeborg, hospitalet tabte i 2007, men er i dag foran med hensyn til den fremtidige organisationsudvikling, som Sundhedsstrukturkommissionen formentlig vil anbefale, og helt kan det ikke udelukkes, at kommissionen har hentet inspiration i Silkeborg.

Det er jo ulogisk/idiotisk at nedlægge en organisationsstruktur indenfor den nære sundhedssektor der peger fremad. Det kan kun dreje sig om stærk fjendtlighed. Hospitalet skulle nødigt stå stærkt når rapporten kommer i 2024.

På trods af de personlige omkostninger, mener jeg, at Ulrichs kamp ikke har været forgæves. Heldigvis har Ulrich en psykisk konstitution, som man risikerer at slå sig på, hvis man løber ind i ham.

Jeg har tidligere opfordret Ulrich til at blive løsgænger, idet venstregruppen var en klods om benet med Anders G Christensen som gruppeleder.

Tak for indsatsen Ulrich. Forstår godt at du ikke orker mere.

QOSHE - Ulrich Fredbergs politiske kamp for Silkeborg - Erik Kristensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Ulrich Fredbergs politiske kamp for Silkeborg

13 0
21.12.2023

SYGEHUS Hospitalet i Silkeborg har altid haft en svag repræsentation i det tidligere amtsråd og det efterfølgende regionsråd, inklusiv det nuværende. Manglende støtte kom tydeligt til udtryk i de politiske diskussioner i 2005 og 2006, hvor den nuværende organisationsstruktur blev vedtaget.

Man skulle ikke alene være politisk tonedøv, men nærmere politisk hjernedød, hvis det ikke stod lysende klart at hospitalet i Silkeborg havde få/ingen venner. Tydeligt illustreret ved den manglende selvstændige ledelse og organisatoriske placering som blev resultatet. Silkeborg skulle være spisekammer for Viborg, da der i visse kredse var en frygt for at det på dette tidspunkt planlagte superhospital i Herning/Gødstrup skulle nedlægge Viborg. På daværende tidspunkt stod det ikke klart at Gødstrup ville føje sig til rækken af........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play