PLADS For ét år siden satte byrådet gang i processen med udvikling af Stævnepladsen i Gødvad. Som inspiration til en debat om områdets fremtid bragte Midtjyllands Avis en reportage fra den nye og anderledes bydel Nye ved Aarhus. Samtidig meldte en gruppe aktive borgere sig på banen med planer om frie skoler (friskole/efterskole/højskole), som omdrejningspunkt for udviklingen deroppe.

Desværre greb hverken byråd eller forvaltning bolden med invitation til borgere, foreninger og lokalsamfund til af komme med ideer og projektforslag til stævnepladsens anvendelse. Og der var herefter i offentligheden stille om sagen indtil kommunen i starten af marts udsendte invitation til Åben Stævneplads.

Invitationen gik på, at alle var velkommen til at se pladsen og til at komme med kommentarer til de foreliggende planer. Disse planer var ifølge det udsendte materiale til dagen tre scenarier for områdets udvikling bestilt af kommunen hos Lytt Arkitekter.

Hvis man hjemmefra havde sat sig ind i og forberedt kommentarer til Lytts tre scenarier, blev man på dagen taget noget på søndagssengen. Forvaltningen havde nemlig udarbejdet tre nye scenarier - »videreudviklinger« af Lytts forslag som en repræsentant fra teknik og miljø kaldte dem.

I det omfang man som gæst til arrangementet på stedet kunne overskue og gennemskue forvaltningen tre nye scenarier, var der så mulighed for at skrive kommentarer på de ophængte plancher. Herudover bestod muligheden for aktivt bidrag i, at man kunne »stemme« på en række enkeltaktiviteter, som man personligt godt kunne tænke sig på området (for eksempel klatrevæg, shelter, bålhytte og fælles værksteder)

I parentes bemærket indgik projektet med frie skoler hverken i de tre scenarier eller i de delelementer, man kunne »stemme« på, selv om forvaltningen givetvis godt er klar over, at der var et borgerinitiativ i gang på dette område.

Repræsentanten fra teknik og miljø kunne oplyse, at forvaltningen efter åbent hus arrangementet går i gang med en indstilling til byrådet. Indstillingen vil lægge op til en beslutning om, hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med og danne grundlag for en lokalplan til efteråret.

Adspurgt om dagens arrangement så var den borgerinddragelse, der kunne forventes i sagen, svarede vedkommende, at der naturligvis ville komme en høringsfase, når forslaget til lokalplan var tiltrådt af byrådet.

Mon jeg er ene om at tænke, at når sagen først når dertil, så er den overordnede ramme for pladsens udvikling lagt fast, og man kan i bedste fald håbe på at flytte kommaer i den lokalplan, der til sin tid sendes til høring.

Derfor: Som forholdsvis ny borger i byen forundres jeg over, hvordan borgerinddragelse åbenbart forvaltes her, når det kommer til byudvikling. Og ærgres over at byråd og måske især forvaltning ikke ser de gode muligheder for interessante og anderledes input og lokale debatter, når man inviterer borgere, foreninger og lokalsamfund med ombord.

Men måske er jeg blot en naiv nytilflytter, der ikke ved, at det åbenbart er sådan, det foregår i Silkeborg Kommune ?

QOSHE - Er fremtiden for Stævnepladsen allerede besluttet? - H.p. Jensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Er fremtiden for Stævnepladsen allerede besluttet?

12 0
14.04.2024

PLADS For ét år siden satte byrådet gang i processen med udvikling af Stævnepladsen i Gødvad. Som inspiration til en debat om områdets fremtid bragte Midtjyllands Avis en reportage fra den nye og anderledes bydel Nye ved Aarhus. Samtidig meldte en gruppe aktive borgere sig på banen med planer om frie skoler (friskole/efterskole/højskole), som omdrejningspunkt for udviklingen deroppe.

Desværre greb hverken byråd eller forvaltning bolden med invitation til borgere, foreninger og lokalsamfund til af komme med ideer og projektforslag til stævnepladsens anvendelse. Og der var herefter i offentligheden stille om sagen indtil kommunen i starten af marts udsendte invitation til Åben Stævneplads.

Invitationen gik på, at alle var velkommen til at se pladsen og til........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play