Zoomer vi ud på verden, er der ved årsskiftet mere end rigeligt til at gøre en i dårligt humør.

Vælg selv fra en uappetitlig buffet bestående af krige i Ukraine og Gaza, et ustyrligt globalt klima, polariseringer i Europa med terrortrusler og et USA i splid med sig selv kun et år før næste præsidentvalg.

Ja, nogle morgener får man lyst til at vende ryggen til og krybe tilbage under dynen for at lade en urolig verden passe sig selv ...

Hvis ikke lige det var fordi, der er så meget, som faktisk fungerer og går godt i det liv, der leves her hvor vi bor.

For det er det perspektiv, vi skal have på tingene, hvis tilværelsen skal give mening: håbet om, at i morgen bliver bedre end i dag, og at det går alt sammen.

Uden at vi skal blive en flok tosse-gode ignoranter, som lukker øjnene for de svære ting i verden. Men håb gør os bedre til at løse problemer, sagde hjerneforskeren Morten Storm Overgaard forleden i Politiken.

Håb kan ikke måles og vejes. Og der er ikke et punkt i hjernen, hvor man kan sige, at »her er håbet«.

Men ser du en situation som håbløs, får du i mindre grad øje på mulighederne. Har du derimod en håbefuld tilgang, bliver du mere kreativ og finder nye måder at løse problemet på.

Det er en sympatisk overlevelsesstrategi. Og den ligger helt i tråd med vores strategiske beslutning på Midtjyllands Avis om målrettet at arbejde med konstruktiv journalistik.

Skal vi bevare og styrke vores lokale berettigelse, skal vi i langt højere grad end tidligere bidrage aktivt til, at vores dækningsområde bliver et godt sted at bo, leve, drive virksomhed og være forenings-aktiv.

Derfor vil du også i 2024 støde på masser af journalistik, hvor vi fokuserer på alt det, som fungerer, går godt og styrker og beriger dagliglivet for mennesker i vores område.

Ikke at vi lukker øjnene for livets skyggesider og det, der skal afdækkes.

Men det må aldrig overskygge fortællingerne om positiviteten, virkelysten, initiativerne og modet til at gøre noget godt for andre.

Det er let at synes, at vi lever i en håbløshedens tid. Men her på avisen tror vi på et godt 2024.

Ved årets slutning skal der lyde en tak til alle trofaste læsere og annoncører, uanset om vi har været i kontakt med jer i den gode, gamle papiravis, på midtjyllandsavis.dk, i e-avisen, på vores digitale sites - eller hvis I har været vores gæster i forbindelse med et arrangement.

Godt nytår fra alle kommercielle og redaktionelle medarbejdere på Midtjyllands Avis.

Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail hkr@midtjyllandsavis.dk - Jeg er også klar, hvis du har gode ideer til nyheder eller temaer, du mener, avisen bør se på.

QOSHE - Leder: Tak for i år - vi tror på et godt 2024 - Hans Krabbe
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Leder: Tak for i år - vi tror på et godt 2024

8 0
30.12.2023

Zoomer vi ud på verden, er der ved årsskiftet mere end rigeligt til at gøre en i dårligt humør.

Vælg selv fra en uappetitlig buffet bestående af krige i Ukraine og Gaza, et ustyrligt globalt klima, polariseringer i Europa med terrortrusler og et USA i splid med sig selv kun et år før næste præsidentvalg.

Ja, nogle morgener får man lyst til at vende ryggen til og krybe tilbage under dynen for at lade en urolig verden passe sig selv ...

Hvis ikke lige det var fordi, der er så meget, som faktisk fungerer og går godt i det liv, der leves her hvor vi bor.

For det er det perspektiv, vi skal have på tingene, hvis tilværelsen skal give mening: håbet om, at i morgen........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play