Danmark er - måske - lidt overraskende for vores eget selvbillede blot nummer 24 på den seneste rangliste over verdens mest gavmilde samfund.

Men havde The World Giving Index, verdens største samlede oversigt over global gavmildhed, nu lavet deres danske rapport i Søhøjlandet, var resultatet måske blevet et andet.

Sent fredag eftermiddag slog Midtjyllands Avis og Røde Kors Silkeborg nemlig to streger under facit i årets koordinerede juleindsamling i Silkeborg Kommune. Og da Røde Kors-kasserer Evald Lützen havde tastet de sidste donationer ind, dukkede tallet 454.318 kroner op.

Beløbet er samlet sammen gennem en hektisk november måned, hvor 23 virksomheder og organisationer donerede alt fra 100.000 kroner til 5.000 kroner til julehjælpen. Det katapulterede hurtigt beløbet højt op. De sidste godt 20.000 kroner strømmede ind fra større og mindre donationer fra helt almindelige silkeborgensere, som bare havde lyst til at hjælpe medborgere i nød.

Med sidste års million kroner, der blev resultatet i debut-året, er der altså nu i løbet af blot et par måneder samlet knapt halvanden million kroner ind til julehjælp. Det er et meget fornemt beløb, og taknemmeligheden fra avisen og den lokale Røde Kors afdeling ud mod donorerne er stor og dybfølt.

Vi er blevet godt modtaget, når vi har henvendt os. Og noget af det bedste ved projektet har været, hvordan den ene donation har banet vejen for den næste. »Er de med? Jamen, så kan vi nok også godt finde et beløb«. Det har været den smittende tendens. Og den har været stærkt motiverende.

Vi lever i en paradoksal tid. Renten er høj, det samme er inflationen. Så udgifterne til hverdagslivet er røget i vejret. Alligevel er det som om, mange danskere har deres på det tørre. En strømpil for det var forbrugsfesten på black friday. I kontrast til dem, der sled på dankortet den fredag, står de mange, som denne vinter mere end nogensinde har brug for en hånd i ryggen for at klare den dyre juletid, så det hele vejen rundt kan blive højtid med gaver og god mad.

Mange af de familier og enlige i kommunen får det forhåbentlig lidt nemmere, når Røde Kors Silkeborg i samarbejde med velgørende og kirkelige organisationer i næste uge fordeler pengene, så flest muligt får gavn af dem.

Så, tak, erhvervsliv, organisationer og alle I andre, som understøttede julehjælpen 2023.

Silkeborg kan være stolt af jer.

Som de i øvrigt er af sig selv i Indonesien, der er verdens mest gavmilde samfund anno 2022 foran Kenya og USA.

Men det er kun fordi, de ikke holder Midtjyllands Avis henne i The World Giving Index, som laver listen.

Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail hkr@midtjyllandsavis.dk - Jeg er også klar, hvis du har gode ideer til nyheder eller temaer, du mener, avisen bør se på.

QOSHE - Leder: Vi bukker og takker, Silkeborg - Hans Krabbe
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Leder: Vi bukker og takker, Silkeborg

8 0
02.12.2023

Danmark er - måske - lidt overraskende for vores eget selvbillede blot nummer 24 på den seneste rangliste over verdens mest gavmilde samfund.

Men havde The World Giving Index, verdens største samlede oversigt over global gavmildhed, nu lavet deres danske rapport i Søhøjlandet, var resultatet måske blevet et andet.

Sent fredag eftermiddag slog Midtjyllands Avis og Røde Kors Silkeborg nemlig to streger under facit i årets koordinerede juleindsamling i Silkeborg Kommune. Og da Røde Kors-kasserer Evald Lützen havde tastet de sidste donationer ind, dukkede tallet 454.318 kroner op.

Beløbet er samlet sammen gennem en hektisk november måned, hvor 23 virksomheder og organisationer donerede alt fra 100.000........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play