SYGEHUSET Kampen for at bevare sygehuset i Silkeborg er oppe mod langt større kræfter, end de fleste gør sig begreb om. Miseren startede for 20 år siden, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fostrede en plan om, at der skulle være færre sygehuse i Danmark.

Til gengæld skulle de være store og give behandling i verdensklasse. Ideen om de såkaldte supersygehuse blev fostret! Denne »Masterplan« kom imidlertid til at sluge langt flere penge, end der blev sat til rådighed. Siden har det ifølge »Masterplanen« været en bunden opgave på alle politiske niveauer at reducere antallet af sygehuse ud fra en politisk vision om at få bedre behandling.

»Masterplanen« sejlede videre som en supertanker, der ikke kan stoppes. I Region Midtjylland blev sygehusene i Holstebro og Herning lukket, og supersygehuset i Gødstrup blev bygget, omend i mindre format på grund af besparelser. Tilsvarende blev Kommunehospitalet i Aarhus lukket og supersygehuset i Skejby blev bygget, også med kraftige besparelser. Efter planen skete der en betydelig udvidelse af Regionshospitalet i Viborg.

Man kan se for sig, at fædrene til »Masterplanen« kiggede på landkortet og ringen af regionssygehuse omkring Silkeborg, nemlig i Viborg, Gødstrup, Horsens, Skejby og Randers. De har sikkert sagt, at borgerne i Silkeborg nu har mange hospitalsmuligheder i forholdsvis kort bilafstand, så vi lukker sygehuset i Silkeborg og sparer mange penge. Fædrene til »Masterplanen« er ikke længere på deres »vagt«, men planen sejler videre uden kaptajn til at stoppe den.

Der er nu nye politikere og embedsmænd på deres »vagt«, men de har hverken magt eller evner til at stoppe den landsdækkende »Masterplan«. De har skabt falske forhåbninger i Silkeborg. Både regionspolitikerne og vi borgere er i virkeligheden blevet holdt for nar. Begivenhederne har afsløret, at regionspolitikerne er magtesløse og i nogle tilfælde ikke kompetente til at varetage borgernes interesser. Selv regionsformanden Anders Kühnau er ikke den onde djævel i dette spil. Han er blot god til at snakke for sig og til at glide af på al kritik, således at »Masterplanen« gennemføres inden Sundhedssturkturkommissionen barsler næste år med sine anbefalinger af forskellige modeller for fremtidig organisering af sundhedsvæsenet.

Tiderne er imidlertid skiftet. Nu er nærhed for borgerne til sygehuse og andre offentlige institutioner i fokus, siden »Masterplanen« blev fostret. Den grønne omstilling indebærer desuden, at kørsel i fossile biler begrænses. Det taler ikke for nedlæggelse af flere sygehuse. Man kan håbe, at Sundhedssturkturkommissionen er opmærksom på dette, og at foreningen Støt Silkeborg Sygehus lykkes med at stoppe fadæsen med at lukke sygehuset i Silkeborg.

QOSHE - Sygehusplan uden kaptajn - Hans Løkke
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Sygehusplan uden kaptajn

7 1
28.11.2023

SYGEHUSET Kampen for at bevare sygehuset i Silkeborg er oppe mod langt større kræfter, end de fleste gør sig begreb om. Miseren startede for 20 år siden, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fostrede en plan om, at der skulle være færre sygehuse i Danmark.

Til gengæld skulle de være store og give behandling i verdensklasse. Ideen om de såkaldte supersygehuse blev fostret! Denne »Masterplan« kom imidlertid til at sluge langt flere penge, end der blev sat til rådighed. Siden har det ifølge »Masterplanen« været en bunden opgave på alle politiske niveauer at reducere antallet af sygehuse ud fra en politisk vision om at få bedre........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play