Jeg elsker pølsevognen. Sådan en våd og kold forårsdag med ryggen til en blæsende Drewsensvej. En rygende og alt for varm ristet pølse, der ligger der på paptallerkenen med remoulade, ketchup, sennep og så et par dejlige, helt hvide og lune brød ved siden af.

Den opmærksomme læser vil nok straks nikke genkendende til lokaliteten. Trianglens Pølsevogn. I gamle dage var det ok på kærlig vis at kalde en pølsevogn for »mændenes krisecenter«.

Det er ikke gamle dage længere. Krisecentre er formaliseret. Godt for det. Pølserne er de samme og ligeledes pølsebrødene. Heldigvis.

Med skam at melde har jeg ikke frekventeret denne kulturskat i flere år. Desværre. Efter familieråd med husbonden er kosten omlagt. Skærpet. Nyt fokus. Nu er det grønt, groft og - godt nok. Mantraet her i huset er nu Nøglehullet. Alt skal gerne være nøglehulsmærket. Det er fint nok. Der er mange muligheder for at undgå de fede og velsmagende produkter. De ligger faktisk lige ved siden af de gode pølser i køledisken. Mulighederne. Vi klarer os.

Samtidig må jeg sige, at jeg er glad for, at tanker er toldfrie. Lige pludselig kan sangen om »Manden på risten« komme uanmeldt op i hovedet, mens man står der og skærer broccolien i mundrette størrelser.

Så skete det. Emhætten svigtede. Endnu engang. Lugten af kogt kål ligner ikke det, jeg forbinder med hverken sangen eller de smægtende dufte fra Trianglens Pølsevogn. Der var kun et at gøre. Ove Elektriker er afløst af sønnen Brian Elektriker, som da heldigvis stadig har beholdt »guldet« i sin stab af dygtige håndværkere, nemlig Ole.

Skifter Ole så emhætten ud med en ny? Nej, Ole undersøger mulighederne. Skifter ledninger ud, vender dem om, så jeg nu ikke behøver at få husbonden til at stå med lommelygten over kogepladen. Ole skiller emhætten ad, kravler rundt på loftet, i skunken, finder undervejs en gammel kuffert, finder så også en motor, der har relation til maskineriet nedenunder i køkkenet. Får lavet udsugningen og får det hele til at fungere igen med kreativitet og nye, fine løsninger.

Lugten af kogt broccoli kan nu gå lige op i emhætten, og jeg kan nu se, hvad det er, jeg laver.

Hver gang jeg tænder på den røde »on & off« knap, som Ole så snildt installerede, tænker jeg på det, han sagde, da han var færdig: »Ja, det er så den kontakt, der skulle have været installeret på brødristeren i Trosborgs Pølsevogn.«... Tak, Ole.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Duften af - en elektriker - Inger Christensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Duften af - en elektriker

4 8
11.03.2024

Jeg elsker pølsevognen. Sådan en våd og kold forårsdag med ryggen til en blæsende Drewsensvej. En rygende og alt for varm ristet pølse, der ligger der på paptallerkenen med remoulade, ketchup, sennep og så et par dejlige, helt hvide og lune brød ved siden af.

Den opmærksomme læser vil nok straks nikke genkendende til lokaliteten. Trianglens Pølsevogn. I gamle dage var det ok på kærlig vis at kalde en pølsevogn for »mændenes krisecenter«.

Det er ikke gamle dage længere. Krisecentre er formaliseret. Godt for det. Pølserne er de samme og ligeledes pølsebrødene. Heldigvis.

Med skam........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play