Mens tomme butiksruder i Silkeborg midtby - og vel sagtens også i oplandets handelsbyer, skæmmes af store skilte med »Til salg« eller »Til leje«, blomstrer til gengæld genbrugsbutikkerne side om side. Kirkens Korshær, Røde Kors og Sudanmissionen er blot nogle af de landsdækkende organisationer, som vi kender. Her i Silkeborg er også den lokale »fru Prip«. Dygtige, kreative og foretagsomme mennesker, som blandt andet ser en idé i og et formål med at istandsætte og omdanne aflagte, udtjente og ind i mellem hjælpeløse tekstiler til nye og andre formål end oprindeligt tænkt. Også her går overskuddet til humanitære formål.

Genbrugsbutikkerne har det godt. Det hjælper vel både på klimaet og ikke mindst på vores samvittighed at handle dér. Det er både cool og hipt for nu at sige det på nudansk. Modedesignere har opfattet dette: Nederdele fremstår, som var de syet om af et par cowboybukser! - Alle »piger« med dåbsattest fra 1950'erne og med en symaskine inden for rækkevidde kan helt sikkert huske denne model! Bukser med svaj i benene og høj talje er atter blevet moderne. Den facon er vi mange gamle piger, der med taknemmelighed tager til os. Igen!

Så er der Silkeborg Forsynings genbrugsbutik. Området i sig selv er ikke ligefrem aftegnet på Marguriteruten. Er man ny og uerfaren i den henseende kan man med fordel som bilist lægge sig bag en bil med trailer. Tag ikke fejl! Butikken ligger behageligt gemt efter containerpladsen. Det er et sandt mekka. Der summer som i en bikube inden fodringstid: Der er kø, der er kundekurve og vel snart også et nummersystem, i fald en sådan maskine skulle blive indbragt til genbrug (- numre er vel altid i genbrug?). Intet ondt ord om Silkeborg Forsyning herfra. Grimt? Ja. Der er bestemt ikke noget messingskilt, hvoraf det fremgår, hvem arkitekten er. Men praktisk og effektivt? Ja. Det er helt sikkert noget, vi i kommunen kan være stolte af. Det fungerer efter hensigten, og det er billigt. Mon ikke vi er mange, der har forbandet det besvær, der følger med, når vaner skal ændres, affald sorteres, og så er blevet forundret og forskrækket over alt den plastik, der er omkring os - og omkring madvarerne? Her har de kommende køkkendesignere en opgave at løse under bordpladen. Især for dem, der eventuelt har prøvet at arbejde i et køkken.

- Og så var der lige: August starter i børnehaveklassen til sommer. Stolene er de samme, som da hans far og hans onkler sad på dem. Det er godt. Det er trygt. - Især når vi ved, at der er ydes den samme omsorgsfulde, kærlige og professionelle håndtering af næste generations børn. - Genbrug!

QOSHE - Midtjyske Meninger: Genbrug - Inger Christensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Genbrug

5 1
16.02.2024

Mens tomme butiksruder i Silkeborg midtby - og vel sagtens også i oplandets handelsbyer, skæmmes af store skilte med »Til salg« eller »Til leje«, blomstrer til gengæld genbrugsbutikkerne side om side. Kirkens Korshær, Røde Kors og Sudanmissionen er blot nogle af de landsdækkende organisationer, som vi kender. Her i Silkeborg er også den lokale »fru Prip«. Dygtige, kreative og foretagsomme mennesker, som blandt andet ser en idé i og et formål med at istandsætte og omdanne aflagte, udtjente og ind i mellem hjælpeløse tekstiler til nye og andre formål end oprindeligt tænkt. Også her går overskuddet til humanitære........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play