Egentlig skulle det vel have været sorteret som »småt brændbart«, men den kategori findes jo ikke længere. Altså lå det i bryggerset ved siden af kurven med de tomme glas - og metaldåser, der ventede på næste station: skraldespanden i garagen. Det var såmænd blot et knækket stearinlys, der aldrig havde fået chancen for at lyse op i Carls dekoration (læs: arrangement!) kreeret i børnehaven.

Imidlertid fik dette kasserede lys nyt liv, da Carls kusine Anna kom på besøg. Anna spottede lyset, fattede med det samme muligheden for at øve sig på Luciaoptog og - sang. I Annas børnehave skal de store børn nemlig optræde med arrangementet på Luciadag den 13. december. Den lille pige med det knækkede lys sang af hjertets lyst, hun kunne begge vers, men forstod i sagens natur ikke ret meget af indholdet. Pyt med det. Der skal også være noget til senere i livet. Forklaring af Romerriget, forfølgelse af den kristne menighed og virvaret i katakomberne ... det må vente til senere. Måske man kan overlade legenden og de faktuelle historiske begivenheder til skolen? Det plejer vi jo med så mange andre forhold, når vi selv giver op eller ikke orker, men i det her tilfælde skal farmor nu nok komme på banen om føje år! Anna var klar over, at lyset var vigtigt, og det blev båret forsigtigt og med ærefrygt, omend hun slet ikke kender det ord.

Lyset og legenden omkring Lucia er vigtig. Ligeså vores tradition omkring adventskransen, hvor vi i går tændte lys nr. tre. Dybest set viser vi her, at det nu er søndag nummer tre i det nye kirkeår. Her er så også en længere historie bag, som kræver lidt mere end en times forklaring. Den historie klarer vi også lidt efter lidt!

I dag tænder vi så kalenderlyset. Dag 18. Den forklaring og historie er lidt lettere at gå til og forstå.

Forunderligt er det nu at tænke på de beskrevne tre traditioner. Asp-Holmblad lancerede det første stearinkalenderlys i 1942, og det er såmænd stadig i produktion. Luciaoptog blev indført i slutningen af 2. verdenskrig vel fra den svenske tradition, og adventskransen har vi lært at bruge fra Tyskland omkring 1. verdenskrig.

- Tankevækkende, ikke? - Lyset bæres frem, når det står allerværst til. Krig, mørke og grusomheder på trods. Vi får lyset frem. Samles. Ser den lille flamme, der trodser mørket.

Carls lille knækkede lys fik liv igen af Anna. Lyset i de små børns øjne stråler heldigvis om kap med både adventskrans, kalenderlys og den glædelige juletid. Vi skal holde liv i de lys. De er fremtiden.

God mandag og god jul.

QOSHE - Midtjyske Meninger: Lys - Inger Christensen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Midtjyske Meninger: Lys

5 20
19.12.2023

Egentlig skulle det vel have været sorteret som »småt brændbart«, men den kategori findes jo ikke længere. Altså lå det i bryggerset ved siden af kurven med de tomme glas - og metaldåser, der ventede på næste station: skraldespanden i garagen. Det var såmænd blot et knækket stearinlys, der aldrig havde fået chancen for at lyse op i Carls dekoration (læs: arrangement!) kreeret i børnehaven.

Imidlertid fik dette kasserede lys nyt liv, da Carls kusine Anna kom på besøg. Anna spottede lyset, fattede med det samme muligheden for at øve sig på Luciaoptog og - sang. I Annas børnehave skal de store børn nemlig optræde med........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play