SYGEHUSET Jeg er ærlig talt temmelig rystet over interviewet med min partifælle, Susanne Buch fra Lemvig, i fredagsavisen. Jeg forstår slet ikke, at en så erfaren politiker kan få sig selv til at sige: »Jeg bakker op om sparekataloget. Jeg forholder mig ikke til tallene i det, for det forstår jeg ikke meget af«. Nå, men mon hun så ikke skulle prøve at forholde sig til tallene, for det er jo dem, der har så stor betydning for mange borgere i hele regionen, og ikke mindst her i Silkeborg.

To gange i interviewet får hun sagt, dels at »Silkeborg med de fleksible indlæggelser har været godt stillet i mange år. Det er også derfor man føler, at besparelserne rammer så hårdt nu«, og »Jeg synes faktisk ikke, at det går særlig hårdt ud over Silkeborg, men jeg kan godt forstå, hvis det føles sådan. Men det er kun fordi, Silkeborg har haft ordninger, som har været bedre, end vi politisk har lagt op til«. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan den sidste bemærkning skal forstås. Det er i hvert fald ikke sådan, situationen opleves i Silkeborg, hverken af patienter eller ansatte.

I et tidligere indlæg her i avisen har Susanne Buch udtalt, at »Silkeborg ligger i et smørhul«, altså underforstået, at borgerne her i regionens næststørste kommune bare kan køre til et hospital i en anden by, for der er ikke ret langt til Aarhus eller Herning eller Viborg . Det er også et ordvalg, som Anders Kühnau har brugt flere gange, så det er åbenbart sådan, man plaprer ved møderne i regionsrådet i Viborg.

Til oplysning for Susanne Buch og alle andre, kan jeg oplyse, at SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, har rejst sagen i Folketinget med henblik på at udsætte afgørelsen i regionsrådet, til den nedsatte sundhedsstrukturkommission kommer med sine anbefalinger næste år. Det synes jeg er at forholde sig politisk ansvarligt!

QOSHE - Jeg er rystet over interview - Jørn Rye Rasmussen
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Jeg er rystet over interview

8 0
13.11.2023

SYGEHUSET Jeg er ærlig talt temmelig rystet over interviewet med min partifælle, Susanne Buch fra Lemvig, i fredagsavisen. Jeg forstår slet ikke, at en så erfaren politiker kan få sig selv til at sige: »Jeg bakker op om sparekataloget. Jeg forholder mig ikke til tallene i det, for det forstår jeg ikke meget af«. Nå, men mon hun så ikke skulle prøve at forholde sig til tallene, for det er jo dem, der har så stor betydning for mange borgere i hele regionen,........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play