SYGEHUSET Jo ældre jeg bliver, des mere går det op for mig, at jeg er en dumrian ud i politik. Jeg fatter sjældent, hvad der foregår. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de fakta der bliver frigivet til mig som borger, sjældent er mere end en flig af den fulde sandhed. Vi er mega langt fra »the truth, the whole truth, and nothing but the truth«.

Lad os tage besparelsen på Silkeborg Sygehus. Der spares brutto 95 millioner kroner. Mellemregningerne i regionens regneark når dog frem til netto ca. 32 millioner og 52 stillinger. Her stopper regionens regneark så bekvemt. Men slutter det der? Hvordan når man lige frem til, at stordriften kan spare 52 stillinger ved at flytte det til Viborg, hvor de i øvrigt mangler sundhedspersonale. 32 millioner lyder måske af meget. Men tænker alligevel at det udgør en marginal procent af regionens samlede budget, der nok regnes i 2-cifrede milliardbeløb.

Skal man tro Mette Frederiksen, så mangler de 52 hoveder, der spares på sygeplejersker og sosu-assistenter, nok et andet sted i regionen. Så vi må formode, at de lynhurtigt finder arbejde andre steder i Region Midtjylland.

Og dog. Nu er der 143, der får forøget deres arbejdstid med cirka 2 timers daglig kørsel, uden løn. Jeg tænker ikke, at det kommer til at øge arbejdsglæden, og det må formodes at der bliver en del frafald blandt de 143 forflyttede blandt sundhedspersonalet. Og det var vist ikke lige det, der var målet med regeringens politik om at få flere hænder i arbejde.

Hele øvelsen har netto næppe skabt en eneste krones besparelse i landets samlede regnskab. Til gengæld har vi fået skabt øget mistrivsel i sundhedssektoren og stress med en øget arbejdsdag, og færre hænder i arbejde, der hvor der er mest brug for dem.

Anders Kühnau har næppe afstemt den spareøvelse med Mette Frederiksen.

QOSHE - Øget mistrivsel i sundhedssektoren - Jakob Skovenborg
menu_open
Columnists Actual . Favourites . Archive
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close
Aa Aa Aa
- A +

Øget mistrivsel i sundhedssektoren

6 0
10.11.2023

SYGEHUSET Jo ældre jeg bliver, des mere går det op for mig, at jeg er en dumrian ud i politik. Jeg fatter sjældent, hvad der foregår. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de fakta der bliver frigivet til mig som borger, sjældent er mere end en flig af den fulde sandhed. Vi er mega langt fra »the truth, the whole truth, and nothing but the truth«.

Lad os tage besparelsen på Silkeborg Sygehus. Der spares brutto 95 millioner kroner.........

© Midtjyllands Avis


Get it on Google Play